Ligebehandlingsnævnets afvisning af klage over differentieret deltagerbetaling i almen voksenuddannelse

Parternes argumenter og politisk prioritering

Klageren gjorde gældende, at særreglen for pensionister var i direkte modstrid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Klageren anførte, at en sådan ordning rammer de økonomisk dårligst stillede hårdest, og at eventuelle gebyrforskelle i stedet burde baseres på faktiske indkomst- eller formueforhold.

Indklagede forsvarede reglerne med henvisning til, at gebyrforhøjelsen var en udmøntning af en politisk aftale om finansloven. Formålet var at prioritere de statslige midler til almene voksenuddannelser således, at de i højere grad blev målrettet personer, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise klagen, da nævnet ikke fandt at have kompetence til at behandle det påklagede forhold.

Nævnets vurdering af lovens anvendelsesområde

Nævnet tog udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at forbuddet mod forskelsbehandling gælder for enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed inden for erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse og erhvervsmæssig videreuddannelse.

Nævnet vurderede sagens karakter ud fra følgende kriterier:

• Forpligtelsen til at respektere forbuddet mod forskelsbehandling gælder kun, hvis uddannelsens formål er at fremme muligheden for lønnet arbejde.
• Deltagelse i almen voksenuddannelse (AVU) eller enkeltfagsundervisning til HF og studentereksamen har ikke en tilstrækkelig direkte tilknytning til erhvervsmæssig beskæftigelse.
• Da uddannelserne er af generel karakter og ikke direkte erhvervsrettede, falder de uden for lovens anvendelsesområde.

Konklusion

Da forholdet ikke var omfattet af anvendelsesområdet i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 1, havde nævnet ikke hjemmel til at vurdere, om der var tale om ulovlig forskelsbehandling. Klagen blev derfor afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Universitetets udvælgelseskriterier

Det pågældende år modtog universitetet 1420 ansøgninger til 56 pladser i kvote 2. Udvælgelsen skete på baggrund af syv fastlagte kriterier:

• Motivation og studiepotentiale
• Relevant erhvervsarbejde og uddannelse
• Udlandsophold og rejseaktiviteter
• Karaktergennemsnit og karakterer i relevante fag
• Anden relevant erfaring af betydning for studiet

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at hans videnskabelige kvalifikationer var overlegne, og at han som forsker i Alzheimer havde en indsigt, der burde kvalificere ham til en plads. Han anførte desuden, at næsten alle optagne studerende var unge danske statsborgere, hvilket ledte ham til at formode, at hans alder og herkomst var årsagen til afslaget.

Universitetet afviste påstandene og forklarede, at alle ansøgere vurderes individuelt og ensartet. I klagerens tilfælde blev der lagt vægt på, at hans motiverede ansøgning manglede refleksion over hans faglige erfaringer i forhold til medicinstudiet, og at han derfor ikke var blandt de 56 bedst kvalificerede ansøgere.