Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en gruppe omboende over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om, at en udvidelse af et biogasanlæg ikke kræver en miljøvurdering (VVM) og en § 25-tilladelse.
Projektet indebærer en udvidelse af et eksisterende biogasanlæg, som vil øge den modtagne mængde biomasse fra 56.000 tons/år til 75.000 tons/år. Dette svarer til en stigning i den daglige tilførsel fra ca. 153 tons til ca. 205 tons. Udvidelsen omfatter desuden etablering af en ny, isoleret lagertank på 4.600 m³ og en opbevaringstank til glycerin. Antallet af daglige transporter til og fra anlægget forventes at stige fra ca. 8 til ca. 12.
Ringkøbing-Skjern Kommune vurderede, at projektet er en ændring af et eksisterende anlæg omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13 a. På baggrund af en screening konkluderede kommunen, at projektet ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet. Kommunen vurderede, at den øgede trafik ikke ville overskride grænseværdier for støj eller belaste vejnettet væsentligt. Desuden blev det vurderet, at projektet ikke ville påvirke spildevands- og grundvandsforholdene, da håndteringen heraf ville være uændret og reguleret af anlæggets eksisterende miljøgodkendelse.
Klagerne anførte primært følgende punkter:
Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen og stadfæster dermed Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til de retlige spørgsmål i sagen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Prøvelsen omfattede, hvorvidt projektet var omfattet af obligatorisk miljøvurderingspligt, og om kommunens screening var tilstrækkelig. Klager vedrørende tilsyn med det eksisterende anlæg, herunder støj- og lugtgener, blev afvist, da disse er tilsynsspørgsmål for kommunen.
Nævnet fandt, at kommunen korrekt havde vurderet, at projektet ikke var omfattet af den obligatoriske miljøvurderingspligt i . Tærskelværdien for anlæg til kemisk behandling af affald er en kapacitet på over 100 tons/dag. Den ansøgte udvidelse medførte en kapacitetsforøgelse på 52 tons/dag, hvilket i sig selv er under tærskelværdien. Projektet skulle derfor behandles som en ændring af et eksisterende anlæg og screenes efter lovens bilag 2 for at vurdere, om det kunne have væsentlige virkninger på miljøet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens screeningsafgørelse truffet efter Miljøvurderingslovens § 21. Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering, og at kommunen havde inddraget de relevante kriterier. Kommunen havde vurderet den trafikale påvirkning, spildevandsforholdene og beskyttelsen af grundvandet og konkluderet, at projektet ikke ville medføre en væsentlig miljøpåvirkning. Nævnet bemærkede, at en screeningsafgørelse ikke er en endelig tilladelse, og at kommunen kan fastsætte specifikke vilkår for driften i en efterfølgende godkendelse eller tilladelse.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietKommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse af 6. juli 2017. Afgørelsen fastslog, at en udvidelse af en plads til neddeling, sortering og kompostering af haveaffald i Næstved Kommune ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Virksomheden, V1, driver et forbrændingsanlæg, et kraftvarmeværk, en genbrugsterminal og en komposteringsplads. Den eksisterende komposteringsplads har tidligere fået tilladelse til kompostering af haveaffald som biaktivitet og senere til neddeling, sortering og frakørsel af haveaffald. Pladsen har udvidede åbningstider for både borgere og lastbiler, og neddeling af materialer foregår periodisk med maskiner som neddeler og gummihjulslæsser.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Projektet omfatter en udvidelse af arealet med 8.600 m², der skal belægges med asfalt. På det nye areal vil der udelukkende foregå neddeling og sortering af haveaffald, ikke kompostering. Den årlige mængde modtaget haveaffald øges fra 15.000 tons til 25.000 tons. Det neddelte og sorterede haveaffald opdeles i biobrændsel til energiudnyttelse og restaffald til jordforbedring. Desuden flyttes området for private borgeres aflevering af haveaffald til den nye plads, og åbningstiderne udvides betydeligt i sommerhalvåret. Miljøstyrelsen vurderede, at den væsentligste miljøpåvirkning ville være støj fra transport og neddeling, men forventede, at virksomheden ville kunne overholde gældende støjgrænser. Miljøstyrelsen lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13, litra a, og konkluderede efter en screening, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at Miljøstyrelsens screeningsskema ikke udgjorde en tilstrækkelig miljøvurdering eller screening, og at der burde have været foretaget en vurdering af det samlede anlæg frem for kun udvidelsen. Klager påpegede, at projektet ændrede virksomhedens aktivitet fra kompostproduktion til biobrændselsproduktion, hvilket ifølge klager stred mod principperne i Industriemissionsdirektivet og Affaldsrammedirektivet om genanvendelse og recirkulation. Endvidere fremhævede klager, at der fandtes bedre alternativer, såsom kompostproducerende biogasanlæg.
Miljøstyrelsen bemærkede, at der ikke er formkrav til en screening, og at screeningsskemaet blev anvendt som et arbejdsredskab i overensstemmelse med miljøvurderingslovens bilag 6. Styrelsen afviste, at loven krævede en samlet vurdering af alle virksomhedens aktiviteter i forbindelse med screening af en biaktivitet, men oplyste, at kumulative effekter, herunder støj, var vurderet. Miljøstyrelsen fastholdt, at spørgsmålet om, hvorvidt haveaffald efterfølgende føres til forbrænding eller genanvendelse, ikke kunne påvirke screeningens udfald.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelse...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Middelfart Kommunes afgørelse om, at en ændring af kørsel på en moto...
Læs mere