Forhøjelse af personfradraget for unge under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder

Nyoprettelse af pensionsordninger i samme institut

En ny bestemmelse (§ 17 B i pensionsbeskatningsloven) fastslår, at en nyoprettet pensionsordning i et pensionsinstitut automatisk får den samme udbetalingsalder som den af personens eksisterende ordninger i samme institut, der har den laveste udbetalingsalder. Dette gør det muligt for pensionsopsparere at oprette f.eks. en aldersopsparing og være sikre på at bevare den lave udbetalingsalder fra en eksisterende livrente.

Overførsel af pensionsordninger

De nye regler i § 42 A i pensionsbeskatningsloven indfører faste tidsfrister for, hvornår en overførsel skal ske, for at den modtagende ordning kan overtage en lavere udbetalingsalder fra den afgivende ordning.

• Yderligere betingelse: For at overtage en lavere udbetalingsalder må den modtagende ordning som udgangspunkt ikke tidligere have modtaget midler fra en anden overførsel.

Bagatelregel for små pensioner

Der indføres en ny regel, der skal modvirke, at små, hvilende pensioner bliver udhulet af omkostninger.

• En hel pensionsordning med en høj udbetalingsalder kan overføres til en ordning med en lavere udbetalingsalder, uden at den lave alder fortabes.
• Betingelse: Det overførte beløb må ikke overstige et grundbeløb på 50.000 kr. (2023-niveau).
• Værn mod misbrug: Reglen gælder ikke for ordninger oprettet 1. januar 2024 eller senere, hvis de er et resultat af en opsplitning af en større ordning.

Overførsel fra livrente til pengeinstitut

Det bliver muligt at bevare en lavere udbetalingsalder ved overførsel af midler fra en pensionsordning med løbende udbetalinger (typisk i et forsikringsselskab) til en pensionsordning i et pengeinstitut (f.eks. ratepension eller aldersopsparing). Selve overførslen betragtes skattemæssigt som en udbetaling (med afgift) og en ny indbetaling (med fradrag inden for gældende lofter).

Andre justeringer

• Skatteindberetningsloven (§ 3): Der skabes hjemmel til at kræve indberetning af arbejdsgiverbetalte præmier til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A for at forbedre tredjepartsindberetningen.
• Dødsboskatteloven (§ 4): Det lovfæstes, at afdødes ret til jobfradrag bevares i dødsåret, på linje med beskæftigelsesfradraget. Dette er en kodificering af gældende administrativ praksis.
• Ejendomsskatteloven (§ 6): Der foretages tekniske præciseringer, bl.a. for at sikre, at ejere af dækningsafgiftspligtige ejendomme kan vælge at betale samme beløb som i 2023, indtil den endelige vurdering foreligger.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2024. Ændringerne i personskatteloven vedrørende personfradraget har dog virkning fra og med indkomståret 2023.

Nedsættelse af den almindelige elafgift

Lovforslaget nedsætter midlertidigt den almindelige elafgift for forbrug i perioden 1. januar 2023 til og med 30. juni 2023. Afgiften sænkes til EU's minimumssats.

Efter den 30. juni 2023 vender elafgiften tilbage til de tidligere vedtagne satser. For afregningsperioder, der strækker sig over en dato for afgiftsændring, skal afgiften som udgangspunkt fordeles proportionalt med antallet af dage i perioden, medmindre der foretages en præcis måling af forbruget før og efter ændringen.

Forhøjelse af børne- og ungeydelsen

Der indføres en midlertidig og skattefri forhøjelse af børne- og ungeydelsen for 2023 på 660 kr. pr. barn.

• Børneydelse (0-14 år): Hele beløbet på 660 kr. udbetales samlet med udbetalingen for 1. kvartal 2023 (den 20. januar 2023).
• Ungeydelse (15-17 år): Beløbet på 660 kr. udbetales fordelt over 1. kvartal 2023, typisk med 220 kr. pr. måned i januar, februar og marts.

Retten til forhøjelsen følger de almindelige betingelser for at modtage børne- og ungeydelse og forudsætter, at man er berettiget til ydelsen i 1. kvartal 2023.

Ændringer vedrørende aldersopsparing

Lovforslaget indeholder to ændringer for opsparing på en aldersopsparing, som begge træder i kraft fra indkomståret 2023:

1. Forhøjelse af det lave indbetalingsloft: Forhøjelsen af det lave loft fremrykkes fra 2024 til 2023. Det betyder, at personer med mere end syv år til folkepensionsalderen kan indbetale op til 8.800 kr. (2023-niveau) årligt fra 2023.
2. Udvidelse af perioden for det høje indbetalingsloft: Perioden, hvor man kan indbetale det høje beløb (56.900 kr. i 2023-niveau), udvides. Den vil fremover gælde fra og med det syvende indkomstår før folkepensionsalderen, mod tidligere det femte.

Indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater

Der indføres en ny begrænset skattepligt for fremmede stater og statsinstitutioner, der modtager udbytte fra danske selskaber.

• Skattepligt: Udenlandske stater og deres institutioner bliver skattepligtige af udbytte fra danske aktier.
• Skattesats: Skatten udgør 22 % af det samlede udbytte. Denne sats kan dog blive nedsat eller bortfalde, hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat.
• Opkrævning: Skatten opkræves ved, at der indeholdes en kildeskat på 27 %. Den udenlandske stat kan herefter søge om refusion for den del, der overstiger den endelige skat (typisk differencen mellem 27 % og 22 % eller en lavere traktatsats).
• Undtagelser: Udbytter fra danske investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er undtaget.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Loven har forskellige ikrafttrædelses- og virkningstidspunkter:

• § 4 (Skattepligt på udbytter): Træder i kraft den 15. oktober 2022, men har først virkning for udbytter, der udloddes den 1. marts 2023 eller senere. Dette giver Skatteforvaltningen tid til at tilbagekalde eksisterende frikort.
• §§ 1-3 (Elafgift, børneydelse, pension): Træder i kraft den 1. januar 2023.
• Kommunal kompensation: Kommunerne og folkekirken vil blive økonomisk neutraliseret for de ændringer i skattegrundlaget, som lovens § 3 medfører for indkomståret 2023.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.