Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.

Lønindeholdelse

• Tværgående lønindeholdelse: Der indføres en ny model for lønindeholdelse, der kan fungere på tværs af Gældsstyrelsens systemer (DMI og PSRM). Dette sker via en ny, særlig lønindeholdelseskomponent.
• Rentegodtgørelse: Ved den nye lønindeholdelsesmodel sker dækning af gæld med "nutidsvirkning" (dvs. fra dækningsdagen). For at kompensere skyldner for renter, der påløber i perioden fra betaling til dækning, ydes en rentegodtgørelse, som er skattefri for skyldner.
• Håndtering af korrektioner: Der oprettes en særskilt korrektionspulje til at håndtere overskydende beløb, der opstår ved f.eks. nedskrivning af en dækket fordring. Dette skal sikre en mere smidig administration.
• Ikkeinddrivelsesparat gæld: Bliver en fordring i en lønindeholdelsesafgørelse ikkeinddrivelsesparat, kan den springes over i dækningsrækkefølgen.

Rentestop og Afskrivning

• Rentestop: Der indføres et rentestop for fordringer, der er klassificeret som ikkeinddrivelsesparate på grund af datafejl eller tvivl om deres retskraft. Dette sikrer, at der ikke påløber renter på gæld, som skyldner reelt ikke kan betale.
• Bagatelafskrivning: Der indføres en ny mulighed for én gang årligt at afskrive ikkeinddrivelsesparate fordringer, hvis en skyldners samlede ikkeinddrivelsesparate gæld i et inddrivelsessystem er op til 2.000 kr.
• Forlængelse af afklaringsperiode: Perioden, Gældsstyrelsen har til at afklare "låste indbetalinger" på ikkeinddrivelsesparat gæld i DMI, forlænges fra 6 til 12 måneder.
• Ekstraordinær afskrivning: Muligheden for ekstraordinært at afskrive grupper af fejlbehæftede fordringer genindføres og forlænges til 31. december 2030.

Andre ændringer

• Kommunale fordringer: Gældsstyrelsen overtager inddrivelsen af grundskyld og dækningsafgift fra 1. januar 2024. Senere vil inddrivelsen af andre fortrinsberettigede kommunale fordringer som ejendomsbidrag og byggesagsgebyrer også blive overtaget.
• Negative korrektioner: Hvis en arbejdsgiver nedjusterer et lønindeholdt beløb, efter det er brugt til at dække gæld, vil Gældsstyrelsen fremover oprette et tilbagebetalingskrav mod skyldneren. Dette krav får høj prioritet i dækningsrækkefølgen. Tidligere blev dækningen annulleret hos fordringshaveren.

Ændringer i kildeskatteloven

• Opkrævning af restskat: Den faste skæringsdato den 1. oktober for, om restskat skal indregnes i næste års forskudsskat eller opkræves i rater, ændres til en fleksibel dato i september, som afhænger af, hvornår det systemmæssigt er muligt. Dette vil i praksis betyde, at flere vil skulle betale restskat i rater.
• Modregning: Det præciseres, at Skatteforvaltningen kan modregne i overskydende skat for at dække restancer af personlig skat og morarenter, uanset om renterne er forfaldne. Modregningen kræver ikke en særskilt erklæring.
• Renter som hovedkrav: Renter, der opkræves sammen med restskat, skal forældelsesmæssigt behandles som selvstændige hovedkrav. Dette forhindrer, at de bortfalder (accessorisk forældelse), hvis det oprindelige hovedkrav forældes.

Ændringer i opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven

• Skattekontoen: Afgift på indefrosne feriemidler (efter pensionsbeskatningsloven) og visse typer grundskyld/dækningsafgift for fysiske personer skal fremover opkræves via skattekontoen.
• Henstand ved klagesager: Hvis en borger klager over en del af en restskat, der opkræves i rater, og får henstand, vil henstanden omfatte hele raten. Dette løser et forældelsesproblem for Skatteforvaltningen, da det sikrer, at forældelsen udskydes for hele ratebeløbet.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft i flere etaper. Hovedparten af ændringerne træder i kraft den 1. januar 2024. Visse centrale dele, herunder reglerne om tværgående lønindeholdelse, rentestop for ikkeinddrivelsesparat gæld og den nye bagatelafskrivning på 2.000 kr., vil dog først blive sat i kraft af skatteministeren på et senere tidspunkt, når den nødvendige it-understøttelse er på plads, forventeligt i løbet af 2024.

Lovforslaget indeholder flere centrale ændringer for at gøre modregningsprocessen mere automatiseret og robust:

• Korrektionspuljer for overskydende beløb: For at håndtere situationer, hvor en allerede dækket gældspost nedskrives, indføres såkaldte korrektionspuljer i både det nye system PSRM (§ 4, stk. 7) og det ældre system DMI (§ 18 j). Overskydende beløb placeres i puljen og udlignes samlet, typisk månedligt, ved modregning i anden gæld eller udbetaling. Dette forenkler administrationen betydeligt i forhold til at skulle håndtere hver enkelt korrektion separat.

• Ensartede renteregler: Reglerne for forrentning af offentlige udbetalinger (f.eks. overskydende skat), som Gældsstyrelsen (restanceinddrivelsesmyndigheden) tilbageholder med henblik på modregning, harmoniseres (§ 8 b). Der indføres en ensartet rentesats svarende til rentelovens, og renteperioden fastsættes klart. Dette skaber forudsigelighed og letter den automatiske renteberegning.

• Nyt virkningstidspunkt for modregning: En modregning får fremover virkning fra det tidspunkt, hvor Gældsstyrelsen træffer beslutningen om modregning, og ikke først når meddelelsen når frem til skyldneren (§ 9 a, stk. 4). Modregningen er gyldig, selvom underretning ikke sker. Dette er afgørende for at kunne gennemføre en fuldt automatiseret proces. For at sikre skyldners retssikkerhed løber klagefristen dog senest fra 1-årsdagen for beslutningen.

• Grundlag for modregning: Gældsstyrelsen kan træffe beslutning om modregning udelukkende på baggrund af de oplysninger, der er registreret i inddrivelsessystemet på beslutningstidspunktet (§ 9 a, stk. 5). Eventuelle endnu ikke-behandlede oplysninger eller henvendelser vil blive håndteret efterfølgende, og modregningen vil om nødvendigt blive korrigeret.

• Afskæring af konneks modregning: En skyldners ret til at kræve, at en udbetaling bruges til at dække en bestemt, beslægtet gældspost (konneks modregning), afskæres, så snart udbetalingen er overført til Gældsstyrelsen (§ 8 b, stk. 4). Dette fjerner en kompleks og manuel proces, der hidtil har hindret automatisering.

• Forenklede klageregler: Klager over Gældsstyrelsens afgørelser om modregning samles under én procedure i inddrivelsesloven (§ 17), uanset om modregningen sker i gæld under inddrivelse eller opkrævning. Processen bliver dermed ensartet og gebyrfri for borgeren.

Overførsel af Fordringer til det nye Inddrivelsessystem (PSRM)

For at lette overflytningen af millioner af fordringer fra ældre systemer (især DMI) til det nye PSRM, indføres en række pragmatiske værktøjer:

• Bortfald af mindre renter: Ved en historisk nedskrivning af en fordring, der er flyttet til PSRM, kan det være uforholdsmæssigt dyrt at genberegne de renter, der er påløbet i det gamle system. Derfor bortfalder inddrivelsesrenter under 1.000 kr. automatisk i sådanne tilfælde (§ 16, stk. 3). For større rentebeløb kan Gældsstyrelsen vælge at lade dem bortfalde, hvis en genberegning er for omkostningstung (§ 16, stk. 4).

• Suspension af inddrivelse: Hvis en historisk nedskrivning skaber usikkerhed om en fordrings korrekte størrelse, kan Gældsstyrelsen midlertidigt suspendere inddrivelsen af fordringen, indtil den er korrekt opgjort (§ 18 k).

• Forenklet nedskrivning med rentegodtgørelse: Som alternativ til en kompleks genberegning kan Gældsstyrelsen vælge at effektuere en historisk nedskrivning fra dags dato og i stedet yde skyldneren en rentegodtgørelse for den periode, hvor gælden har været registreret for højt (§ 18 l).

• Fordringshavers ansvar: Hvis en fordringshaver annullerer en fordring, som allerede er delvist dækket i det gamle system, kan Gældsstyrelsen pålægge fordringshaveren selv at opgøre og tilbagebetale det fejlinddrevne beløb til skyldneren (§ 18 l, stk. 3).

Håndtering af Gæld med Retskrafttvivl

Lovforslaget adresserer problemet med gæld, der ikke kan inddrives på grund af tvivl om dens gyldighed eller datafejl (ikkeinddrivelsesparat gæld).

• Procedure for 'låste indbetalinger': Der indføres en ny procedure i § 18 j for situationer, hvor en skyldner indbetaler på en ikkeinddrivelsesparat gældspost i DMI.
  • Betalingen 'låses' i op til 6 måneder, mens Gældsstyrelsen forsøger at afklare gældens status.
  • Hvis gælden ikke kan gøres inddrivelsesparat inden for fristen, overføres beløbet til korrektionspuljen for at dække anden gæld eller blive udbetalt.
  • Skyldneren modtager renter af det 'låste' beløb.
  • Hvis indbetalingen er på 1.000 kr. eller mere, indtræder der fordringshavermora (rentestop) på den problematiske gældspost. Dette skaber et stærkt incitament for den oprindelige fordringshaver (f.eks. en kommune) til at få afklaret gælden.

Andre Ændringer og Ikrafttrædelse

• Dødsboskatteloven: Det præciseres, at Skatteforvaltningens frist på 3 måneder til at anmelde krav mod et dødsbo regnes fra udløbet af den (eventuelt forlængede) oplysningsfrist for afdødes sidste indkomstår (§ 3).

• Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2021, dog med mulighed for, at skatteministeren kan fastsætte et senere ikrafttrædelsestidspunkt for visse bestemmelser, der kræver systemtilpasninger. Der er desuden fastsat overgangsregler for bl.a. allerede overførte udbetalinger og eksisterende 'låste indbetalinger'.