Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)

Opfylder et tilbud ikke kravene i kvalitetsaftalen, skal beliggenhedskommunen fastsætte en frist for at rette op på forholdene. Efterleves et påbud ikke, skal kommunen tilbagekalde kvalitetsaftalen, hvorefter tilbuddet ikke længere kan modtage elever til undervisning.

Styrket Kommunalt og Statsligt Tilsyn

Lovforslaget indfører nye bestemmelser (§§ 57 f og 57 g) i folkeskoleloven for at styrke tilsynet:

• Statsligt tilsyn med kommunerne: Børne- og undervisningsministeren (ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) får til opgave at føre tilsyn med, at kommunerne indgår de påkrævede kvalitetsaftaler, og at disse aftaler lever op til lovens krav.
• Reaktionsmuligheder: Ministeriet kan pålægge en kommune at indgå eller forbedre en kvalitetsaftale. Hvis kommunen ikke efterlever et pålæg, kan ministeriet give kommunen påbud om ikke at benytte det pågældende undervisningstilbud.
• Kvalitetstilsyn: Det eksisterende kvalitetstilsyn udvides eksplicit til at omfatte undervisningen i behandlings- og specialundervisningstilbud samt på børne- og ungehjem.

Ændringer i Barnets Lov for at Sikre Undervisning

For at sikre en tidligere og mere sammenhængende indsats for barnets skolegang, foretages følgende ændringer i barnets lov:

• Tidlig vurdering: Når en kommune under en børnefaglig undersøgelse bliver opmærksom på udfordringer med et barns undervisning, skal kommunen vurdere, om der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV).
• Vurdering ved anbringelse: Før et barn anbringes på et børne- og ungehjem i en anden kommune, skal der foretages en vurdering af barnets eventuelle behov for specialundervisning.
• Strafansvar for manglende underretning: Der indføres hjemmel til at fastsætte, at ansatte på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler kan ifalde strafansvar (bøde eller fængsel i op til 4 måneder) efter straffelovens §§ 156 og 157, hvis de tilsidesætter deres skærpede underretningspligt.

Ændringer vedrørende Anbringelse på Frie Skoler og Efterskoler

• Ophævelse af undtagelse: Den hidtidige undtagelse for efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med otte eller færre anbringelsespladser ophæves. Fremover skal alle sådanne skoler, der anvendes som anbringelsessted, godkendes af socialtilsynet.
• Tilsyn med ledelse: Socialtilsynets tilsyn med disse skoler udvides til også at omfatte skolens ledelse.

Særlige Undervisningsforløb på Sikrede Institutioner

Børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om målrettede undervisningsforløb på op til otte uger for børn og unge, der er anbragt på delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede institutioner. Dette giver mulighed for at fravige de almindelige krav til fagrække og timetal for at imødekomme de unges særlige behov i en kortere periode.

Ikrafttrædelse og Overgangsordninger

Loven træder som udgangspunkt i kraft den 1. januar 2024.

Der er dog fastsat følgende undtagelser og overgangsperioder:

Hovedformål: Overflytning af børneområdet til 'barnets lov'

Lovforslagets primære funktion er at rydde op i den eksisterende lovgivning som konsekvens af 'barnets lov'.

• Servicelovens anvendelsesområde ændres: Serviceloven vil fremover kun gælde for personer, der er fyldt 18 år. Hele afsnit IV i serviceloven, som omhandler hjælp og støtte til børn og unge, ophæves.
• Konsekvensændringer: Forslaget medfører ændringer i mere end 40 forskellige love. Disse ændringer er hovedsageligt af teknisk karakter og består i at erstatte henvisninger til servicelovens bestemmelser for børn og unge med henvisninger til de tilsvarende nye bestemmelser i 'barnets lov'. Dette gælder love inden for bl.a. social-, beskæftigelses-, skatte-, rets- og undervisningsområdet.
• Navneændring: Betegnelsen 'Børn og unge-udvalget' ændres konsekvent til 'Børne- og ungeudvalget' for at følge korrekt dansk retskrivning.

Nye initiativer i adoptionsloven

Lovforslaget introducerer flere markante ændringer i adoptionsloven for at styrke stabiliteten for udsatte børn:

• Adoption uden samtykke fra fødslen: Der indføres en ny bestemmelse i adoptionslovens § 9, som gør det muligt for Ankestyrelsen at træffe afgørelse om at frigive et barn til adoption uden forældrenes samtykke, allerede inden barnet er født. Dette kan kun ske i helt særlige tilfælde, hvor det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen. Formålet er at undgå skadelige skift og sikre en stabil start på livet for de allermest sårbare spædbørn.
• Initiativret for adopterede børn: Med en ny § 25 f i adoptionsloven får børn, der er fyldt 12 år og er nationalt adopteret, en selvstændig ret til at anmode Familieretshuset om at igangsætte en proces for at etablere kontakt med deres oprindelige slægtninge. Familieretshuset kan afslutte processen, hvis det vurderes at være bedst for barnet, at der ikke etableres kontakt.
• Midlertidig placering ved familieadoption: § 32 a i adoptionsloven ændres, så et barn, der er frigivet til adoption uden samtykke, også kan placeres midlertidigt hos kommende adoptanter i en familie- eller netværksadoption, mens sagen færdigbehandles. Tidligere gjaldt denne mulighed kun for adoptanter, der var forhåndsgodkendt til fremmedadoption.

Beskyttelse af børn på krisecentre

For at styrke beskyttelsen af børn, der er vidner til eller ofre for vold, indføres en ny bestemmelse i forældreansvarsloven:

• Ny § 29 b i forældreansvarsloven: Når et barn opholder sig på et kvindekrisecenter (efter servicelovens § 109) eller en lignende boform (§ 110) med den ene forælder, og det kan godtgøres, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den voldsudøvende forælder. Dette sker efter anmodning fra den forælder, barnet opholder sig hos. Afgørelsen skal dog ikke træffes, hvis det undtagelsesvis anses for bedst for barnet at have kontakt.

Fast-track-ordning for godkendelse af plejefamilier

For at undgå unødige skift for børn i akutte anbringelser indføres en ny ordning i lov om socialtilsyn:

• Ny § 5 b i lov om socialtilsyn: En kommune kan under helt særlige omstændigheder anmode socialtilsynet om at behandle en ansøgning om godkendelse af en plejefamilie i en fast-track-proces. Socialtilsynet skal i så fald træffe afgørelse inden for seks uger.
• Betingelser for fast-track: Ordningen kan kun anvendes, hvis:
  • Barnet er akut anbragt i en endnu ikke-godkendt plejefamilie.
  • Anbringelsen forventes at blive langvarig.
  • Kommunen har forgæves søgt efter en allerede godkendt plejefamilie eller netværksplejefamilie.
  • Kommunen forventer, at den nye plejefamilie kan opfylde kravene til godkendelse.

Væsentlige konsekvensændringer

Udover de mange tekniske henvisningsændringer, medfører lovforslaget også strukturelle ændringer i andre centrale love:

• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: Bestemmelser om udveksling af oplysninger i sager om udsatte børn og unge (§§ 49 a og 49 b i serviceloven) flyttes til retssikkerhedsloven som nye §§ 11 e og 11 f for at samle reglerne om informationsudveksling.
• Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge: Alle henvisninger til anbringelsessteder i serviceloven opdateres til at pege på de nye bestemmelser i 'barnets lov'.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. april 2023. En enkelt bestemmelse (§ 2, nr. 31) træder dog i kraft den 1. januar 2023. Sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.