Energiklagenævnets afgørelse om varmeforsyningsprojekt i Engesvang

Sagen omhandler en klage fra Ikast Værkernes Varme A/S (herefter klager) over Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 8. marts 2016. Kommunen havde afgjort, at klagers etablerede varmeforsyningsprojekt i Engesvang gik ud over rammerne for den oprindelige projektgodkendelse fra 12. juni 2013 og dermed var etableret i strid med Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1.

Baggrund for projektet

I januar 2013 indsendte klager et projektforslag til Ikast-Brande Kommune om at udvide fjernvarmeforsyningen til et industriområde i Engesvang. Formålet var at tilkoble nye store fjernvarmeforbrugere og udnytte op til 2 MW grøn overskudsvarme fra virksomheden STEA, som producerer træemballageløsninger og har et overskud af træflis. Projektforslaget inkluderede udskiftning af STEA's eksisterende 350 KW fliskedel til en ny 2 MW kedel, anlæggelse af fjernvarmerør og en mindre ombygning af varmecentralen. Den samfundsøkonomiske anlægsinvestering var angivet til ca. 9,2 mio. kr., baseret på placering af kedlen hos STEA for at spare transport- og lagerudgifter.

Kommunens godkendelse og efterfølgende uoverensstemmelse

Ikast-Brande Kommune godkendte projektforslaget den 12. juni 2013. I februar 2015 kontaktede HMN Naturgas I/S kommunen, da klager i en pressemeddelelse havde oplyst en samlet investering på 25,1 mio. kr., hvilket var markant højere end de godkendte 9,2 mio. kr.

Klager forklarede, at det ikke havde været muligt at placere kedelanlægget hos STEA. Anlægget blev derfor opført på en separat grund 250 meter derfra, hvilket medførte øgede udgifter til ledningsføring, bygge- og anlægsarbejder. Desuden blev anlægget fremtidssikret med en mere permanent bygning og forberedt til vådt skovflis, hvilket øgede budgettet til 25,1 mio. kr.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Den 8. marts 2016 afgjorde Ikast-Brande Kommune, at det etablerede projekt overskred rammerne for den oprindelige godkendelse. Kommunen fremhævede følgende afvigelser:

• Fjernvarmerør: Tilladelse til ø139, men etableret rør var længere og ø168.
• Varmecentral: Tilladelse til ombygning af eksisterende central hos STEA, men etableret som fritliggende værk på egen grund i fjernvarmestandard i stedet for industristandard.
• Ny ledning: Etablering af en ny ledning fra anlægget til STEA's kedelrum, som ikke var forudsat.
• Tekniske ændringer: Væsentlige tekniske ændringer i forhold til de samfundsøkonomiske beregninger.
• Merinvestering: En merinvestering på ca. 141% (8,6 – 9,5 mio. kr.) i forhold til det oprindelige budget, primært til fremtidssikring, hvilket krævede ny godkendelse efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1.

Klagers og HMN Naturgas' synspunkter

Klager anmodede Energiklagenævnet om at ophæve kommunens afgørelse og fastholdt, at projektet var i overensstemmelse med godkendelsen. Klager argumenterede, at den godkendte produktionskapacitet på 2 MW var opfyldt, at der ikke var fastsat vilkår for placering, og at ændringerne ikke var godkendelsespligtige. Klager mente også, at den nye ledning var en stikledning, der ikke krævede godkendelse, og at anlægsinvesteringen ikke var fastlagt detaljeret ved godkendelsestidspunktet.

HMN Naturgas støttede kommunens afgørelse og fremhævede, at det realiserede projekt manglede materiel identitet med det godkendte. HMN påpegede ændringer i anlæggets formål, placering, standard (fjernvarmestandard i stedet for industristandard), dimension af fjernvarmeforsyningsledningen og en væsentlig forøgelse af anlægsinvesteringen fra 9,2 mio. kr. til 24,7 mio. kr. (2013-priser). HMN argumenterede, at den forøgede investering ville have påvirket den samfundsøkonomiske vurdering og potentielt forhindret godkendelse i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg §§ 6 og 26, stk. 2.

Energiklagenævnet stadfæstede Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 8. marts 2016.

Nævnets begrundelse

Nævnet foretog en samlet og konkret vurdering baseret på Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1 og kommunens godkendelse af 12. juni 2013. Energiklagenævnet fandt, at det realiserede projekt var væsentligt forskelligt fra det godkendte projekt.

De afgørende forskelle var:

• Anlæggets placering og type: Kommunen havde godkendt en udskiftning af fliskedlen hos STEA og en mindre udbygning af varmecentralen hos STEA. Det realiserede projekt blev derimod etableret som et selvstændigt værk i fjernvarmestandard og på egen grund.
• Økonomiske konsekvenser: Det realiserede projekt medførte bygge- og anlægsarbejder samt andre omkostninger, som ikke var omfattet af kommunens godkendelse. Dette resulterede i mere end en fordobling af den oprindeligt oplyste anlægsinvestering, med en merinvestering på mindst 8,6 mio. kr.
• Samfundsøkonomisk vurdering: Den væsentligt forøgede anlægsinvestering var ikke forudsat i de samfundsøkonomiske analyser i projektforslaget. Dette betød, at en væsentlig forudsætning for kommunens godkendelse, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26, ikke var til stede for det realiserede projekt.

Nævnet konkluderede, at det realiserede projekt ikke kunne anses for at være omfattet af kommunens godkendelse af 12. juni 2013. Det forhold, at kommunen bl.a. gav byggetilladelse til opførelsen af det fritliggende anlæg, kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 31.