Virksomheds jobannonce efter mænd til fysisk lagerarbejde var i strid med ligebehandlingsloven

Nævnets begrundelse og resultat

Nævnet fastslog, at det følger af Ligebehandlingsloven § 6, at det ved annoncering ikke må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn. Ved at anvende ordet "mænd" i stillingsopslaget havde indklagede handlet i strid med dette forbud.

Spørgsmålet om godtgørelse og sanktioner

Selvom klageren fik medhold i, at annoncen var ulovlig, blev der ikke tilkendt nogen økonomisk godtgørelse. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Nævnet har efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12 ikke kompetence til at pålægge bøder for overtrædelse af annonceringsforbuddet.
• Da klageren aldrig formelt indsendte en ansøgning til stillingen, var der ikke grundlag for at tilkende godtgørelse for reel forskelsbehandling i en ansættelsesproces.

Nævnet vurderede desuden, at klageren havde den fornødne retlige interesse i at få sagen behandlet jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 6, selvom hun ikke havde søgt jobbet.

Parternes påstande og argumenter

Klageren gjorde gældende, at han var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit køn. Han anførte, at virksomhedens oprindelige ordvalg klart indikerede en præference for kvindelige ansøgere, og at hans kvalifikationer fra tidligere servicejobs burde have kvalificeret ham til en samtale.

Indklagede forsvarede sig med, at der var tale om en menneskelig fejl begået af en uerfaren HR-medarbejder. Virksomheden argumenterede for, at udvælgelsen skete på baggrund af ansøgningernes kvalitet, og at den valgte kandidat havde indsendt en langt mere fyldestgørende ansøgning end klageren.

Sammenligning af ansøgningsforløbet