Afgørelse om påstået forskelsbehandling ved ansøgning om forhøjet førtidspension og vejledning om sygedagpenge

Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagens forskellige dele med følgende begrundelser:

Afvisning vedrørende handicap og førtidspension

Nævnet vurderer, at denne del af klagen reelt vedrører anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning end Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige myndigheder eller den lovgivning, som Folketinget har vedtaget. Da klagen over afslag på pension vedrører fortolkning af pensionslovgivningen, afvises den efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.

Afvisning vedrørende alder og førtidspension

For så vidt angår aldersdiskrimination konstaterer nævnet, at Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1 implementerer EU's beskæftigelsesdirektiv. Da førtidspension betragtes som en social sikringsordning, falder den uden for direktivets og dermed lovens anvendelsesområde. Nævnet har derfor ikke kompetence til at behandle denne del af klagen jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Afvisning vedrørende vejledning om sygedagpenge

Nævnet finder det åbenbart, at klageren ikke kan gives medhold i klagen over kommunens vejledning. Der er ikke fremlagt faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5. Sagen afvises derfor i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.

Konklusion: Samtlige klagepunkter blev enten afvist på grund af manglende kompetence eller som åbenbart grundløse.

Tvister om arbejdsevne og samarbejde

I løbet af sagsbehandlingen har der været uenighed om klagers medvirken til arbejdsevneafklaring:

• Arbejdsprøvning: Klager deltog i et afklaringstilbud i 2006, hvor hun mødte op 21 ud af 32 dage. Kommunen har ønsket yderligere arbejdsprøvning, hvilket klager har stillet sig afvisende overfor.
• Sagsbehandler: Klager har udtrykt stor utilfredshed med sin nuværende sagsbehandler og har anmodet om at få tildelt en ny, hvilket kommunen har afvist med henvisning til tidligere skift og tillid til den nuværende medarbejder.
• Aflysninger: Der har været episoder med aflyste lægetider og møder, som klager tolker som chikane og bevidst forhaling af sagen.

Parternes påstande

Klager mener, at kommunens ageren udgør chikane og forskelsbehandling baseret på hendes etniske oprindelse. Hun påpeger, at lægelige vurderinger entydigt viser, at hun ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Indklagede kommune afviser påstandene om diskrimination og anfører, at de tidsmæssige forsinkelser i sagen skyldes klagers hyppige udrejser samt hendes manglende villighed til at deltage i de nødvendige afklaringstilbud, som er en forudsætning for at kunne træffe afgørelse om førtidspension.