Omlægning af Privat Fællesvej: Virksomheds Interesse Vægtede Højere end Ulemper for Vejberettiget
Dato
5. juli 2022
Kommune
Kolding Kommune
Eksterne links
Tags
En grundejer klagede over Kolding Kommunes afgørelse om at tillade omlægning af en privat fællesvej, som klageren havde tinglyst færdselsret til. Kommunen gav tilladelse til omlægningen med henvisning til Privatvejslovens § 72, stk. 1, da vejejeren, en virksomhed, ønskede at udnytte sin samlede ejendom mere effektivt og reducere risikoen for konflikter mellem erhvervskøretøjer og andre trafikanter.
Sagens Kerne
En virksomhed (vejejer) ønskede at omlægge en privat fællesvej for at kunne færdes frit mellem to matrikler og udvide sin drift. Omlægningen indebar, at vejen blev smallere, fik et snoet forløb og blev ca. 330 meter længere for den vejberettigede (klager). Klageren anførte, at den nye vej var markant dårligere og næsten ubrugelig for større køretøjer, hvilket ville forringe værdien af klagerens ejendom.
Kommunens Afvejning af Interesser
Kolding Kommune foretog en afvejning af parternes interesser. Kommunen vurderede, at vejejerens interesse i at kunne udnytte sin ejendom i sin helhed og forbedre sikkerheden vejede tungere end de ulemper, omlægningen medførte for klageren. Vejen var ikke klagerens eneste adgangsvej.
Klagerens indvendinger mod den nye vejs udformning er opsummeret nedenfor:
Aspekt | Nuværende Vej | Omlagt Vej |
---|---|---|
Forløb | Lige og overskueligt | Snoet med skarpe sving |
Bredde | Ikke specificeret | 2,5 meter |
Længde | Oprindeligt forløb | Ca. 330 meter længere |
Brugbarhed (ifølge klager) | God | Stærkt forringet, især for varevogne og traktorer |
Vejdirektoratets Afgørelse
Vejdirektoratet opretholdt kommunens afgørelse. Direktoratet fastslog, at det ikke kan efterprøve kommunens skøn over vejens vigtighed eller afvejningen af de modstående interesser, så længe skønnet er udøvet inden for lovens rammer. Vejdirektoratet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn eller baseret sin afgørelse på et forkert grundlag.
Vejdirektoratet henviste desuden klageren til muligheden for at indbringe spørgsmålet om vejens vigtighed for taksationsmyndighederne i henhold til Privatvejslovens § 75 og muligheden for at anlægge sag ved domstolene jf. Privatvejslovens § 88a.
En grundejer klagede over Kolding Kommunes afgørelse om at tillade omlægning af en privat fællesvej, som klageren havde tinglyst færdselsret til. Kommunen gav tilladelse til omlægningen med henvisning til Privatvejslovens § 72, stk. 1, da vejejeren, en virksomhed, ønskede at udnytte sin samlede ejendom mere effektivt og reducere risikoen for konflikter mellem erhvervskøretøjer og andre trafikanter.
Sagens Kerne
En virksomhed (vejejer) ønskede at omlægge en privat fællesvej for at kunne færdes frit mellem to matrikler og udvide sin drift. Omlægningen indebar, at vejen blev smallere, fik et snoet forløb og blev ca. 330 meter længere for den vejberettigede (klager). Klageren anførte, at den nye vej var markant dårligere og næsten ubrugelig for større køretøjer, hvilket ville forringe værdien af klagerens ejendom.
Kommunens Afvejning af Interesser
Kolding Kommune foretog en afvejning af parternes interesser. Kommunen vurderede, at vejejerens interesse i at kunne udnytte sin ejendom i sin helhed og forbedre sikkerheden vejede tungere end de ulemper, omlægningen medførte for klageren. Vejen var ikke klagerens eneste adgangsvej.
Klagerens indvendinger mod den nye vejs udformning er opsummeret nedenfor:
Aspekt | Nuværende Vej | Omlagt Vej |
---|---|---|
Forløb | Lige og overskueligt | Snoet med skarpe sving |
Bredde | Ikke specificeret | 2,5 meter |
Længde | Oprindeligt forløb | Ca. 330 meter længere |
Brugbarhed (ifølge klager) | God | Stærkt forringet, især for varevogne og traktorer |
Vejdirektoratets Afgørelse
Vejdirektoratet opretholdt kommunens afgørelse. Direktoratet fastslog, at det ikke kan efterprøve kommunens skøn over vejens vigtighed eller afvejningen af de modstående interesser, så længe skønnet er udøvet inden for lovens rammer. Vejdirektoratet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn eller baseret sin afgørelse på et forkert grundlag.
Vejdirektoratet henviste desuden klageren til muligheden for at indbringe spørgsmålet om vejens vigtighed for taksationsmyndighederne i henhold til Privatvejslovens § 75 og muligheden for at anlægge sag ved domstolene jf. Privatvejslovens § 88a.
Lignende afgørelser