Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Spanien, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Lycourgos
Sagerne C-451/19 og C-532/19 omhandler to spanske tvister vedrørende afslag på ansøgninger om opholdskort for tredjelandsstatsborgere (TCN'er), som er familiemedlemmer til spanske statsborgere, der aldrig har udøvet deres ret til fri bevægelighed i EU. De spanske myndigheder afslog ansøgningerne med henvisning til, at unionsborgerne (henholdsvis stedfaderen/ægtefællen) ikke rådede over tilstrækkelige midler til sig selv og deres familiemedlemmer i henhold til national spansk lovgivning (kongeligt dekret nr. 240/2007).
I sag C-451/19 (XU) ansøgte en spansk statsborger (som har et spansk barn med sin TCN-hustru) om ophold for XU, hustruens mindreårige barn fra et tidligere forhold (TCN), der havde boet lovligt i Spanien længe. Ansøgningen blev afvist udelukkende på grund af utilstrækkelige midler.
I sag C-532/19 (QP) ansøgte QP (TCN-ægtefælle) om ophold i Spanien sammen med sin spanske hustru og deres fælles mindreårige spanske datter. Afslaget skyldtes både manglende midler og QP's tidligere straffedomme (kørsel uden førerret og spirituskørsel).
De forelæggende spanske retter ønskede at vide, om Artikel 20 TEUF (unionsborgerskabet) er til hinder for automatisk afslag på ophold, når dette afslag potentielt tvinger unionsborgeren til at forlade EU som helhed, hvilket ville fratage dem kerneindholdet i deres unionsborgerrettigheder (Zambrano-doktrinen).
Domstolen fastslog, at unionsborgerens status og artikel 20 TEUF er til hinder for, at en medlemsstat automatisk afslår familiesammenføring for TCN-familiemedlemmer til non-mobile unionsborgere udelukkende på grund af manglende tilstrækkelige midler, hvis afslaget fratager unionsborgeren den effektive nydelse af deres rettigheder.
Domstolen præciserede, at selvom EU-retten som udgangspunkt ikke regulerer familiesammenføring i en non-mobile unionsborgers hjemland, er en systematisk anvendelse af et krav om tilstrækkelige midler i strid med artikel 20 TEUF, hvis det medfører, at unionsborgeren tvinges til at forlade Unionens område som helhed. De nationale myndigheder skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om der består et afhængighedsforhold.
Domstolen fandt, at den spanske retlige forpligtelse for ægtefæller til at have fælles bopæl i henhold til national ret ikke i sig selv er tilstrækkelig til at fastslå et afhængighedsforhold, der tvinger unionsborgeren til at forlade EU.
»Den omstændighed alene, at der består et familiemæssigt bånd, hvad enten dette bånd er biologisk eller retligt, mellem unionsborgeren og dennes familiemedlem, som er tredjelandsstatsborger, er således ikke tilstrækkelig til, at der i medfør af artikel 20 TEUF tildeles nævnte familiemedlem en afledt opholdsret i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger.«
Når unionsborgeren er et mindreårigt barn, skal vurderingen af afhængighedsforholdet baseres på barnets tarv og samtlige omstændigheder. Domstolen indførte en afkræftelig formodning:
Domstolen fastslog endvidere, at der kan bestå et afhængighedsforhold, som berettiger til afledt opholdsret for TCN-stepbarnet (XU), hvis afslaget tvinger XU’s mor (TCN-ægtefælle) til at forlade EU, og hendes udrejse i forlængelse heraf tvinger hendes mindreårige spanske barn (unionsborger) til at forlade EU som helhed. Dette er en kædevurdering, der beskytter unionsborgeren i andet led.
En ny dom fra EU-Domstolen om afledt opholdsret til tredjelandsstatsborgere, der er forældre til mindreårige unionsborgere, medfører foreløbig berostillelse af visse familiesammenføringssager.
Sagen omhandler to finske sager, hvor tredjelandsstatsborgere (O. og M.) har fået afslag på familiesammenføring med deres ægtefæller (S. og L.), der også er tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i Finland. S. og L. har begge børn, der er finske statsborgere, fra tidligere forhold.
Sagen drejer sig om fortolkningen af artikel 20 TEUF om unionsborgerskab og direktiv 2003/86/EF om familiesammenføring. De centrale spørgsmål er, om et afslag på familiesammenføring krænker unionsborgernes rettigheder, og hvordan medlemsstaterne skal vurdere indtægtskrav i henhold til direktivet.
Udlændingenævnet genoptager nu sagsbehandlingen af sager om familiesammenføring efter TEUF artikel 20, som har været sat i bero siden august 2022 efter en dom fra EU-Domstolen.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Denne præjudicielle sag omhandler fortolkningen af artikel 20 TEUF (unionsborgerskab) i en særlig kontekst, hvor en tred...
Læs mereDette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet introducerer en række væsentlige ændringer i udlændingeloven...
Læs mere