Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
T, en statsautoriseret revisor, blev tiltalt for groft uagtsomt at have overtrådt skattekontrollovgivningen i forbindelse med sin klients, X’s, skatteansættelser for indkomstårene 2008 til 2011. Anklagen gik på, at T fortsat anvendte reglerne om virksomhedsskatteordningen (VSO) i X’s selvangivelser, selvom X i 2007 havde afstået sin erhvervsvirksomhed.
Brugen af VSO efter virksomhedsophøret betød, at et opsparet overskud på 950.000 kr. ikke blev beskattet rettidigt. Dette resulterede i en risiko for, at det offentlige blev unddraget skat i et beløb på ikke under 244.517 kr. Handlingen blev anklaget efter Skattekontrolloven § 13, stk. 2, jf. stk. 1.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en bøde på 25.000 kr. T nægtede sig skyldig i den grove uagtsomhed, selvom han erkendte de faktuelle fejl i opgørelsen.
T forklarede, at X i juli 2007 solgte halvdelen af en udlejningsejendom til sin søn. Denne transaktion medførte, at X fik et tilgodehavende på godt 2,1 mio. kr. fra sønnen, hvilket blev dokumenteret ved et gældsbrev.
T gjorde gældende, at besiddelsen af dette gældsbrev berettigede X til fortsat at benytte VSO, da dette kunne karakteriseres som drift af finansiel virksomhed. Dermed var der ifølge T ikke grundlag for at beskatte det opsparede overskud senest i indkomståret 2008, som SKAT krævede.
Retten fandt tiltalte skyldig i grov uagtsomhed i overensstemmelse med tiltalen.
Retten lagde til grund, støttet af Landsskatterettens kendelse og skattemedarbejderens vidneforklaring, at X's ret til at anvende virksomhedsordningen ophørte i forbindelse med salget af udlejningsejendommen i 2007. Besiddelsen af et enkelt gældsbrev kunne ikke skattemæssigt betragtes som finansiel virksomhed, der berettigede fortsat brug af VSO.
Retten fastslog, at da tiltalte er statsautoriseret revisor, måtte han antages at have et indgående kendskab til skattereglerne. Dette førte til den konklusion, at han havde handlet groft uagtsomt ved at fortsætte VSO-opgørelserne i årene efter ophøret af virksomheden.
Det blev bemærket, at gerningsindholdet var realiseret allerede ved afgivelsen af de urigtige oplysninger, og at beskatningen af overskuddet først skete i 2012, efter SKAT havde opdaget fejlen.
Straffen blev fastsat til en bøde på 15.000 kr., jf. Skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1.
Ved fastsættelsen af bødens størrelse lagde retten vægt på:
Som formildende omstændigheder blev der taget hensyn til, at tiltalte ikke selv opnåede økonomisk fortjeneste, og at statskassen ikke led et endeligt tab. Forvandlingsstraffen for bøden blev fastsat til fængsel i 12 dage. Tiltalte skulle desuden betale sagens omkostninger.
SkatteministerietOversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Nordsøfonden
Sagen omhandlede en klagers aktieindkomst for indkomståret 2014, hvor Skattestyrelsen havde forhøjet aktieindkomsten med 98.346 kr. Klageren havde i 2014 solgt 1.110 medarbejderaktier, tildelt efter Ligningsloven § 7h, for 276.946 kr. med en anskaffelsessum på 98.346 kr., hvilket resulterede i en faktisk fortjeneste på 178.600 kr. Klageren havde imidlertid kun selvangivet en fortjeneste på 80.254 kr., idet anskaffelsessummen fejlagtigt var fratrukket to gange.
Nordsøfondens andel af olie- og gasproduktionen for 2015 udgjorde 9,5 mio. tønder olie og 700 mio. m3 gas – eller hvad der svarer til cirka en fjerdedel af det samlede danske olie- og gasforbrug.
Erhvervsstyrelsen har offentliggjort resultaterne fra kvalitetskontrollen af revisionsvirksomheder baseret på kontrolbesøg foretaget i perioden 2020-2022.
Skattestyrelsen begrundede forhøjelsen med, at klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive den korrekte fortjeneste. Dette muliggjorde en ekstraordinær ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen anførte, at den 6-måneders reaktionsfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt, da de først modtog den nødvendige dokumentation den 4. oktober 2018.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig, idet betingelserne for ekstraordinær ansættelse ikke var opfyldt. Det blev fremhævet, at klageren ikke havde undladt at selvangive avancen, men at opgørelsen var fejlagtig som følge af en menneskelig fejl og en misforståelse af afregningsbilaget fra [virksomhed2], som ikke tydeligt indikerede, at beløbet var et nettobeløb. Repræsentanten argumenterede, at handlingen ikke kunne betegnes som groft uagtsom, og henviste til, at klageren desuden havde gennemgået et sygdomsforløb i 2014, hvilket påvirkede overblikket. Det blev også anført, at den juridiske vejledning ikke omtalte afgørelser, hvor bestemmelsen var anvendt i tilfælde, hvor borgeren havde selvangivet en avance, men opgjort den forkert. Klagerens repræsentant henviste til SKM2020.454.BR.
Denne sag omhandler en tiltaltes omfattende engagement i byggebranchen, herunder nedrivning, entreprenørarbejde, maskinu...
Læs mereSagen drejede sig om [virksomhed1] ApS, administrationsselskabet i en sambeskatningsgruppe, og den korrekte opgørelse af...
Læs mereLov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt udskydelse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretøjer i forbindelse med covid-19
