Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over et påbud fra en kommune om at fjerne eller flytte en kantsten, som kommunen hævdede var en ulovlig ændring/udvidelse af adgangen til en offentlig vej (Dramstrup 9).
Kommunen havde oprindeligt truffet afgørelse efter Vejlovens §§ 48-50 og varslede, at hvis grundejeren ikke fjernede kantstenen inden en given frist, ville kommunen selv udføre arbejdet for ejerens regning, jf. Vejlovens § 50, stk. 4, idet placeringen udgjorde en risiko for kommunens materiel (fx sneplove).
Klageren bestred at have opsat kantstenen og anførte, at den var monteret parallelt med eksisterende vejbelægning på kommunens areal, samt at placeringen skulle muliggøre handicapvenlig adgang, da vejen og rabatten ikke vedligeholdes af kommunen (jf. Vejlovens § 8, stk. 1).
Vejdirektoratet konstaterede, at kantstenen var etableret på det offentlige vejareal, hvilket betød, at kommunen fejlagtigt havde anvendt adgangsbestemmelserne (Vejlovens § 49, stk. 1). Vejdirektoratet fastslog, at der i stedet var tale om en forandring (opgravning) foretaget i den offentlige vejs areal, hvilket er reguleret af Vejlovens § 73, stk. 1.
Da sagen skulle behandles efter vejlovens forandringsbestemmelser (§§ 73-76), fandt Vejdirektoratet, at kommunen manglede hjemmel til at retablere arealet for den tilgrænsende grundejers regning. Den hjemmel til tvangsfuldbyrdelse, som kommunen henviste til i Vejlovens § 50, stk. 4, gælder kun i sager om ulovlige adgange.
Vejdirektoratet kunne desuden ikke udelukke, at kommunen havde tilsidesat det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip og havde sat skøn under regel ved uprøvet at lægge til grund, at der var tale om en af ejeren foretaget ulovlig udvidelse af adgangen. Desuden fandtes begrundelsen for kommunens afgørelse utilstrækkelig i forhold til kravene i Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1.
Vejdirektoratet traf afgørelse i medfør af Vejlovens § 132, stk. 1 og ophævede kommunens påbud om ændring af adgang. Afgørelsen blev fundet ulovlig, da den hvilede på et forkert retsgrundlag (vejlovens adgangsbestemmelser i stedet for forandringsbestemmelserne) og manglede hjemmel til at pålægge grundejeren udgifterne til retablering.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Social- og Boligministeriet
Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes påbud af 13. august 2018 om retablering af tidligere afvandingsforhold på en ejendom i Vesløs. Påbuddet blev udstedt efter klager fra naboer om øgede problemer med overfladevand på deres ejendomme og en grusvej.
Thisted Kommune vurderede, at byggeaktivitet over de seneste ti år, herunder etablering af en halmballehal, terrænændringer og udlægning af grus/knust beton, havde reduceret ejendommens bufferkapacitet for overfladevand. Dette medførte, at vand hurtigere blev afledt til omkringliggende ejendomme ved kraftig nedbør. Kommunen havde tidligere, i 2016, udstedt et lignende påbud, som Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste i 2017, da der manglede dokumentation for en grøfts eksistens og hjemmel til nye afvandingsanlæg.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Danmarkskortet, som viser Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på socialområdet, er opdateret med seneste tal.
Efter hjemvisningen indhentede kommunen yderligere oplysninger, herunder fra Orbicon, der bekræftede eksistensen af en grøft på et drænkort fra 1965. Kommunen meddelte det nye påbud med hjemmel i Vandløbslovens § 6 og Vandløbslovens § 54, der krævede fjernelse af mindst 25 cm fyldmateriale for at genetablere de naturlige terrænforhold og dermed sikre vandopmagasinering på egen grund.
Klager anførte, at kommunen ikke havde sandsynliggjort, at vandproblemerne skyldtes afstrømning fra klagers ejendom, og at påbuddet alene byggede på udokumenterede antagelser. Klager mente, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved ikke at fremskaffe nødvendige oplysninger og i strid med proportionalitetsprincippet, da mindre byrdefulde løsninger, som f.eks. fælles genopretning af grøfter, burde have været påbudt. Klager henviste til historiske målebordsblade, der angiveligt viste, at naboejendommene var vandlidende lavbundsområder, og at grøfter omkring naboejendommen matr.nr. F5 var ulovligt nedlagt eller ikke vedligeholdt i strid med Vandløbslovens § 27. Klager påpegede også, at terrænreguleringer og etablering af halmladen i 2006 og 2008 havde forbedret afvandingsforholdene på egen ejendom og de omkringliggende arealer.
Thisted Kommune fastholdt, at terrænet før terrænændringerne havde hældning mod klagers ejendom, og at påbuddet var baseret på fyldestgørende bevismateriale, herunder billeder, historiske kort/luftfotos og terrænkort (DTM). Kommunen vurderede, at den vestlige del af klagers ejendom utvivlsomt havde været en lavning, der kunne indeholde 3500 m³ vand, men at vandet nu forskydes til andre steder på grund af terrænændringerne. Kommunen afviste klagers argumenter om, at grøfterne var af underordnet betydning for overfladeafstrømning og påpegede, at klagers terrænændringer var i modstrid med en vejsynskendelse fra 1992, der forpligtede nabomatrikler til at modtage vand fra vejen.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes afslag på lovliggørelse af en carport. Klagen blev ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om lovliggørende dispens...
Læs mere