Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Rebild Kommunes vedtagelse af et tillægsregulativ for to naturstrækninger af Simested Å (st. 9.426 – 6.901 og st. 6.067 – 3.270). Tidligere var disse strækninger henlagt som naturvandløb uden specifikke krav til skikkelse eller vandføringsevne i det gældende regulativ fra 1991/1992.
Rebild Kommune vedtog den 12. august 2022 et tillægsregulativ, hvor vandløbets vedligeholdelse fremover skulle baseres på en teoretisk skikkelse. Denne skikkelse blev fastlagt med udgangspunkt i opmålinger foretaget i perioden 2019-2021. Kommunen vurderede, at denne metode sikrede både afvandingsmæssige og miljømæssige interesser, da den faktiske tilstand blev anvendt som udgangspunkt.
En berørt bredejer påklagede afgørelsen med følgende hovedargumenter:
| Strækning (stationering) | Status i gældende regulativ | Ny status i tillægsregulativ |
|---|---|---|
| st. 9.426 - 6.901 m | Naturvandløb (ingen krav) | Teoretisk skikkelse (2019/21) |
| st. 6.067 - 3.270 m |
| Naturvandløb (ingen krav) |
| Teoretisk skikkelse (2019/21) |
Under sagens behandling kom det frem, at der på den øvre del af strækningen st. 6.067 - 3.270 m var foretaget oprensning efter opmålingen i 2019, hvilket ifølge klager ændrede vandløbets dimensioner væsentligt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Rebild Kommunes afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling. Nævnet har i sin prøvelse fokuseret på, om kommunen har lagt et korrekt billede af vandløbets faktiske tilstand til grund for regulativet.
Efter Vandløbsloven § 12, stk. 1 skal et regulativ indeholde bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Når der ikke tidligere har været fastsat krav, skal myndigheden tage udgangspunkt i vandløbets faktiske tilstand.
Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde et retvisende billede af denne tilstand. Ved gennemgang af ortofotos og fotos af oprenset materiale konstaterede nævnet, at der var udført en "egentlig oprensning" på dele af strækningen st. 6.067 - 3.270 m efter de indledende opmålinger.
"Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der efter opmålingen af den øvre del af strækningen st. 6.067 - 3.270 m i 2019 er foretaget en egentlig oprensning på en del af strækningen. Denne oprensning kan ikke anses for at være mindre og begrænset til lokale sandbanker, som vurderet af Rebild Kommune."
Da oprensningen havde ændret vandløbets dimensioner, før regulativet blev endeligt vedtaget, var det anvendte datagrundlag behæftet med en væsentlig retlig mangel. Afgørelsen blev derfor kendt ugyldig jf. Vandløbsloven § 80. Nævnet tog herefter ikke stilling til de øvrige klagepunkter, herunder spørgsmål om høring af nabokommuner jf. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb § 4.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Aalborg Kommunes vedligeholdelse af Hovedgrøften i Vaarst i årene 2018 og 2019. Klageren anførte, at vandløbet ikke var vedligeholdt i henhold til det gældende regulativ, hvilket førte til oversvømmelser af klagerens landbrugsarealer. Klagen omfattede flere specifikke punkter, herunder utilstrækkelig grødeskæring, for lave brinker, for stejlt anlæg, og utilstrækkelig dokumentation fra kommunens side.
Hovedgrøften i Vaarst er et offentligt vandløb, der er omfattet af "Regulativ for kommunevandløb nr. 3.13, Hovedgrøften i Vaarst" af 7. januar 2004. Ifølge regulativet skal vandløbet vedligeholdes på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne i den grødefri situation, baseret på en teoretisk skikkelse. Regulativet fastsætter også terminer for grødeskæring (1. juni – 30. juni og 15. august – 15. oktober) og krav til skærebredden (60-70% af bundbredden ved første skæring, fuld bredde ved sidste).
Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.
Med initiativer for knap 2,5 mia. kr. sætter regeringen gang i arbejdet for bedre miljø i vores vandløb og søer.
Det fremgår, at Aalborg Kommune fører tilsyn med vandløbet og skal kontrollere vandløbets teoretiske skikkelse mindst én gang årligt inden 1. november. Ved tvivl om vandføringsevnen skal der foretages en opmåling af vandløbet med tværprofiler for hver ca. 100 meter. Vandløbet er desuden beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
Klageren fremsatte en række anbringender mod Aalborg Kommunes afgørelser af 18. marts 2019 og 13. februar 2020, som fastslog, at vandløbet var vedligeholdt i henhold til regulativet. Klageren anførte blandt andet:
Aalborg Kommune fastholdt, at vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Kommunen henviste til konstaterede overdybder og overbredder, som ifølge kommunen viste, at regulativets krav til dimensioner og vandføringsevne var overholdt. Kommunen anførte, at en fuld opmåling kun var nødvendig ved tvivl om vandføringsevnen, og at de udførte kontrolmålinger var tilstrækkelige. Kommunen oplyste desuden, at der i 2018 var udført to ordinære og en ekstra grødeskæring, som opfyldte regulativets krav.

Sagen omhandler Lolland Kommunes afgørelse af 7. september 2018 om isætning af stemmeplanker i et reguleringsbygværk i H...
Læs mere
Sagen omhandler et påbud fra Odder Kommune til ejeren af V 1 om retablering af Åkær Å. Påbuddet vedrører en strækning af...
Læs mere