T dømt for forsøg på ulovlig eksport af CFC-holdige kølemøbler (Miljøkriminalitet)

Anklagemyndigheden havde rejst tiltale mod T for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1005 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Tiltalen vedrørte forsøg på ulovlig udførsel af 45 kølemøbler (frysere og køle-/fryseskabe) indeholdende halogenerede chlorfluorcarboner (freon) til Afrika den 7. december 2012.

Tiltaltes Forsvar og Byrettens Frifindelse

Tiltalte T, der er indehaver af firmaet X, nægtede sig skyldig. Han forklarede, at han udelukkende havde fungeret som mellemmand på opdrag af modtageren i Afrika, og hans opgave var alene at arrangere transporten via et speditionsfirma, hvorved han tjente 12.000 kr.

T gjorde gældende, at han ikke var ansvarlig for indkøb, salg eller læsning, og at han derfor ikke havde haft mulighed for at kontrollere de enkelte kølemøblers mærkning. Han oplyste, at han havde kontaktet en ansvarlig person i Sverige for at sikre sig, at eksporten var lovlig.

Byretten i Hillerød lagde T’s forklaring til grund, hvorefter han alene var ansvarlig for transportarrangementet. Retten fandt det betænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte havde handlet på en sådan måde, at han med den fornødne grad af uagtsomhed havde gjort sig skyldig i den rejste tiltale. På den baggrund blev T frifundet.

Anklagemyndighedens Anke

Anklagemyndigheden ankede dommen til Østre Landsret med påstand om domfældelse efter anklageskriftet. Landsretten dokumenterede i den forbindelse forklaringen fra et centralt vidne, som også havde afgivet forklaring i Byretten. T påstod stadfæstelse af frifindelsen.

Østre Landsret ændrede Byrettens afgørelse og kendte T skyldig i overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1005 af 16. september 2009 art. 17, jf. Kemikalieloven § 59, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, og Straffeloven § 21 om forsøg.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten tilsidesatte Byrettens vurdering af T’s rolle. Retten lagde vægt på, at firmaet X v/ T var anført som eksportør i eksportpapirerne. Tiltalte måtte derfor anses som eksportør og ansvarlig i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1005 af 16. september 2009 art. 3, nr. 19.

Landsretten fandt, at T undlod at sikre sig, at de pågældende kølemøbler lovligt kunne eksporteres. På denne baggrund, og idet landsretten lagde vidneforklaringen om omstændighederne ved kontrollen den 7. december 2012 til grund, blev tiltalens rigtighed godtgjort.

Strafudmåling