Stadfæstelse af 12 års fængsel for indsmugling af 33 kg amfetamin og 25 kg skunk i internationalt organiseret regi

T blev tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 2, jf. stk. 1, for i oktober 2016 at have indført ca. 33,2 kg amfetamin og ca. 25,5 kg skunk fra Tyskland til Danmark. Indførslen skete i en lastbil, hvor stofferne var professionelt skjult i en ombygget brændstoftank og forskellige hulrum i chassiset.

Parternes påstande og anbringender

T (tiltalte) påstod formildelse af straffen på 12 års fængsel. Han anførte, at strafudmålingen var for streng, især fordi:

• Han alene havde en underordnet rolle som kurer.
• Han kun var dømt for dolus eventualis (eventuelt forsæt) vedrørende amfetaminen.
• Amfetaminen var af ringe styrke (lav koncentration).

Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen og fremhævede sagens grovhed. Det blev anført, at smuglingen var led i international, organiseret narkotikakriminalitet, og at amfetaminens lave koncentration ikke skulle tillægges formildende betydning i henhold til retspraksis. Anklagemyndigheden gjorde desuden gældende, at T havde direkte forsæt til indførslen af skunken.

I de tidligere instanser (Byretten og Landsretten) var T idømt fængsel i 12 år, udvisning for bestandig, og konfiskation af effekter. Sagen for Højesteret omhandlede alene strafudmålingen, da T havde anket med påstand om formildelse.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom og fastholdt, at T skulle straffes med fængsel i 12 år.

Dommen byggede på en samlet vurdering af sagens alvorlige omstændigheder:

• Mængderne af stoffer (33,2 kg amfetamin og 25,5 kg skunk) var betydelige.
• Indsmuglingen var sket som led i international, organiseret narkotikakriminalitet.

Højesteret tiltrådte Landsrettens vurdering af, at T's rolle, uanset om han primært var kurer, ikke kunne føre til en mildere straf, ligesom det ikke blev tillagt betydning i formildende retning, at:

• Koncentrationen af amfetaminen var mindre end den gennemsnitlige koncentration på gadeplan.
• T vedrørende amfetaminen alene var dømt efter forsætsformen dolus eventualis.

Straffen på fængsel i 12 år blev derfor fundet passende. Desuden stadfæstedes Landsrettens afgørelse om udvisning for bestandig, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 2, nr. 5, og konfiskation af effekter, jf. Straffeloven § 75, stk. 2, nr. 1. Retten anførte i den forbindelse, at den udøvede kriminalitet udgjorde en alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, i .