Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen vedrører en landbruger, der fik afslag på støtte til unge nyetablerede landbrugere for årene 2020-2022 og omlægningstilskud til økologi for årene 2020-2021. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderede, at landbrugsvirksomheden var etableret som en kunstig opsplitning af en eksisterende bedrift med det formål at opnå uretmæssig støtte, hvilket er i strid med Landbrugsstøtteloven § 22b, stk. 1.
Styrelsen og efterfølgende nævnet lagde vægt på en række objektive omstændigheder, der indikerede, at der ikke var tale om en reel selvstændig etablering:
| Forbindelsestype | Beskrivelse af forholdet |
|---|---|
| Jordforpagtning | 100 % forpagtet fra faderen uden formel kontrakt |
| Økonomi | Tilgodehavender svarede næsten præcis til den modtagne EU-støtte |
| Ledelse |
| Ejeren boede i Kina og Aarhus, mens bedriften lå i Thisted |
| Produktion | En ren videreførelse af faderens tidligere markdrift |
Nævnet anvendte de kriterier for misbrug af rettigheder, som er fastlagt af EU-Domstolen, herunder kravet om både et objektivt og et subjektivt element.
Konstateringen af, at der er tale om misbrug af rettigheder i henhold til EU-retten, nødvendiggør dels et sammenfald af objektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som fællesskabsbestemmelserne forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne formelt er overholdt.
Det blev vurderet, at støtten i realiteten fungerede som driftsstøtte til faderens allerede etablerede landbrug, hvilket strider mod formålet med støtte til unge landbrugere i Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50. Tilsvarende fandt nævnet, at omlægningstillægget blev anvendt i strid med Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 12, stk. 1, da det reelt blev ydet til en bedrift, der allerede var omlagt til økologi.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster styrelsens afgørelse. Nævnet finder, at klager har skabt betingelserne for støtte på en kunstig måde i strid med Forordning (EU) 2021/2116 artikel 62.
Da betingelserne for støtte var kunstigt skabte, anses udbetalingerne for uretmæssige. Klager skal derfor tilbagebetale den modtagne støtte for årene 2020, 2021 og 2022 i medfør af Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 7, stk. 1. Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med formandens kompetence i Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8 og er endelig i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.
Europa-Parlamentet har vedtaget nye tiltag, der skal sikre landmænd bedre vilkår i handlen med store opkøbere af landbrugsprodukter.


En landbruger, der repræsenterede interessentskabet F 1, ansøgte i 2019 om støtte til unge nyetablerede landbrugere. Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen med den begrundelse, at landbrugeren allerede var etableret i et anpartsselskab (F 4) den 19. december 2014, hvor vedkommende besad en ejerandel på 49 % af anparterne. Styrelsen henviste til, at støtte kun kan gives til den første landbrugsvirksomhed, man er etableret i, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 53, pkt. 3 og Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a).
Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at en besiddelse af 49 % af kapitalandelene i anpartsselskabet ikke udgjorde en etablering som driftsleder. Klageren fremhævede, at den anden ejer (Ejer 1) stiftede og drev anpartsselskabet, og at Ejer 1 fortsat varetog den daglige ledelse og var direktør indtil oktober 2019. Klageren havde hverken formelt eller de facto tegningsret og kunne ikke træffe beslutninger for selskabet alene.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Ekspertgruppen om unge landbrugere har netop udgivet deres rapport. Her vurderer de konkrete forslag til, hvordan unge kan få bedre økonomiske vilkår for at komme i gang som landbrugere.
Klageren argumenterede for, at den 49 % anpartspost var en passiv investering, da der ikke skete ændringer i driften ved overtagelsen. Klageren anså sig derimod for førstegangsetableret i interessentskabet F 1 den 1. januar 2015, hvor klageren havde en ejerandel på 51 % og var daglig driftsleder med bestemmende indflydelse på markdriften. Interessentskabet havde desuden modtaget støtte til unge nyetablerede landbrugere i årene 2015-2018.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at det for støtteordningen er tilstrækkeligt at eje en del af en landbrugsbedrift for at blive anset for etableret. Styrelsen understregede, at støtteberettigelse kræver førstegangsetablering og driftsledelse. Styrelsen bemærkede, at de er bemyndiget til at fastsætte regler for at anvende EU-forordningerne i Danmark og sikre, at der ikke skabes kunstige omstændigheder for at opnå uberettiget støtte. Styrelsen henviste til, at klageren ifølge CVR-registret var etableret i anpartsselskabet den 19. december 2014 med en ejerandel på 49 %.

En landbruger ansøgte i 2018 om støtte til unge nyetablerede landbrugere for et interessentskab, etableret i 2008, hvor ...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om tilbagebetaling af støtte til unge landbrugere for støtteåret 2015. S...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.