Search for a command to run...
En journalist fra JydskeVestkysten anmodede om aktindsigt i en række processkrifter i en klagesag mellem Falck Danmark A/S og Region Syddanmark. Klagenævnet for Udbud anmodede sagens parter om deres bemærkninger til anmodningen.
Region Syddanmark ønskede i første omgang ikke at undtage oplysninger, men ændrede efterfølgende holdning. Regionen anmodede om, at dokumenterne blev undtaget fra aktindsigt med henvisning til Offentlighedslovens § 33, nr. 5, om beskyttelse af væsentlige offentlige interesser, sammenholdt med principperne i § 27, nr. 4, der undtager brevveksling med sagkyndige i retssager. Regionen argumenterede for, at hensynet til at beskytte processkrifter er det samme, uanset om en sag verserer for domstolene eller et klagenævn, og at man ønskede at undgå, at sagen blev procederet i medierne.
Falck Danmark A/S anmodede om, at specifikke oplysninger i processkrifterne blev undtaget fra aktindsigt. Begrundelsen var, at oplysningerne vedrørte forretningsforhold af væsentlig økonomisk betydning, jf. Offentlighedslovens § 30, nr. 2. De pågældende oplysninger omhandlede:
Klagenævnet for Udbud imødekom journalistens anmodning om aktindsigt delvist. Nævnet gav aktindsigt i de ønskede dokumenter, dog med undtagelse af de specifikke oplysninger, som Falck Danmark A/S havde anmodet om at hemmeligholde.
Klagenævnet afviste Region Syddanmarks anmodning om at undtage processkrifterne fuldstændigt. Nævnet fastslog, at udgangspunktet i Offentlighedslovens § 7 er ret til aktindsigt. Bestemmelsen i § 27, nr. 4, kunne ikke anvendes, hverken direkte eller analogt, da processkrifterne var indleveret til klagenævnet som en del af sagens behandling og ikke udgjorde intern rådgivning til nævnet. Hensynet til at undgå mediedebat blev ikke anset for en så særlig situation, at det kunne begrunde en undtagelse efter generalklausulen i § 33, nr. 5.
Klagenævnet imødekom Falck Danmark A/S' anmodning om at undtage specifikke oplysninger. Nævnet vurderede, at de pågældende oplysninger om bemandingstimer, overdimensionering og vægtbegrænsninger var forretningsforhold, hvor hemmeligholdelse var af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden, jf. . Efter en afvejning fandt nævnet, at Falcks interesse i hemmeligholdelse vejede tungere end offentlighedens interesse i netop disse detaljer.
Klagenævnet fandt desuden ikke grundlag for at give yderligere aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i lovens § 14.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenFra årsskiftet skal offentlige ordregivere indhente vejledende udtalelser om pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I udtalelserne vurderes det, om tilbudsgivere har truffet foranstaltninger, som gør, at de kan vinde en kontrakt, som er sendt i udbud, selv om tilbudsgiverne er omfattet af en eller flere af udbudslovens udelukkelsesgrunde.
Patent- og Varemærkestyrelsen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens delvise afslag på aktindsigt i oplysninger fra indkomne tilbud i forbindelse med et teknologineutralt udbud af pristillæg til elektricitet produceret på landvindmøller, solcelleanlæg og åben dør-havvindmøller. Udbuddet blev afholdt i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 50 c.
Klager anmodede den 7. december 2018 om aktindsigt i en oversigt over alle tilbud med angivelse af firmanavn, teknologi, tilbudt pristillæg, samlet effekt og kommunenavn. Derudover ønskede klager kopi af ansøgninger inklusive bilag fra specifikke virksomheder.
Energistyrelsen meddelte den 7. januar 2019 delvist afslag på aktindsigt. Afslaget vedrørte oplysninger fra de 11 tilbud, der ikke blev tildelt en kontrakt om pristillæg. Energistyrelsen begrundede afslaget med henvisning til og , jf. _§_12). Styrelsen vurderede, at offentliggørelse af oplysningerne ville indebære en nærliggende risiko for, at tilbudsgiverne ville blive påført væsentlig økonomisk skade og at det ville skade deres konkurrenceevne.
EUIPO har udgivet en ny rapport om tendenser i retssager om forretningshemmeligheder i EU. Rapporten indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ analyse samt oversigt over udvalgte afgørelser på området.
Regeringen præsenterer en ny strategi for at øge konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver i stat, regioner og kommuner frem mod 2025.
Energistyrelsen fremhævede, at offentliggørelse af tilbudt pristillæg kunne bruges til at estimere tilbudsgivernes afkastkrav, hvilket konkurrenter kunne udnytte. Desuden ville oplysninger om firmanavn, teknologi, effekt og kommunenavn kunne identificere økonomisk stærke projekter og føre til spekulation i fremtidige udbud. Energistyrelsen fandt ikke grundlag for at give meroffentlighed efter Lov om offentlighed i forvaltningen (1985) § 4, stk. 1_§4) eller Lov om offentlighed i forvaltningen (2013) § 14§_14).
Klager påklagede afgørelsen til Energistyrelsen, som fastholdt den og videresendte klagen til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet for Udbud afviste dog klagen den 21. marts 2019, da de ikke fandt sig rette klageinstans. Klager anmodede herefter om, at klagen blev videresendt til Energiklagenævnet, som modtog sagen den 2. april 2019.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og sty...
Læs mereDette lovforslag har til formål at modernisere retsplejeloven for Grønland for at sikre, at den er tidssvarende i forhol...
Læs mereLov om delvis undtagelse af Scandinavian Star-taskforcen fra offentlighedsloven og databeskyttelsesregler
