Lovforslag om stigningsbegrænsning for dækningsafgift, justering af pensionistlån og andre ændringer i ejendomsbeskatningen

Justeringer til pensionistlåneordningen

For at gøre den statslige pensionistlåneordning mere fleksibel og tilgængelig foreslås en række justeringer:

• Bagatelgrænse for tinglysning: Skatteforvaltningen skal fremover senest tinglyse pant for lånet, når det samlede lånebeløb (inkl. renter) overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau), som reguleres årligt. Dette letter den administrative byrde for både pensionister og Skatteforvaltningen ved små lån.
• Dokumentation af friværdi: Pensionister får mulighed for at dokumentere deres faktiske restgæld på eksisterende lån i ejendommen. Dette kan vise en højere friværdi, end hvad der fremgår af de tinglyste pantebreve, og dermed give flere pensionister adgang til at optage lån til betaling af grundskyld.
• Manglende tinglysning: Hvis Skatteforvaltningen af egne årsager ikke når at tinglyse pant for et lån inden stiftelsestidspunktet, stiftes lånet alligevel og forfalder ikke til betaling. Dette beskytter pensionisten mod administrative forsinkelser.
• Dødsfald: Der tinglyses ikke sikkerhed for lån, som endnu ikke er sikret ved pant, efter en låntagers død. Kravet vil i stedet indgå som en simpel fordring i boet.

Foreløbigt beskatningsgrundlag for restejendomme

For at undgå urimeligt høje foreløbige skatteopkrævninger indføres en ny ordning for restejendomme efter udstykning:

• Problem: Når en stor ejendom udstykkes i mindre grunde (f.eks. til et nyt boligområde), har restejendommen hidtil kunnet blive opkrævet grundskyld baseret på den gamle, høje vurdering af hele arealet, indtil en ny vurdering var klar.
• Løsning: Skatteforvaltningen skal fremover ansætte en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for restejendommen i det andet år efter udstykningen. Dette sikrer en mere retvisende foreløbig beskatning. Ejeren kan frit ændre dette foreløbige grundlag, og opkrævningen kan sættes i bero, indtil det er fastsat.

Andre væsentlige ændringer og præciseringer

Lovforslaget indeholder desuden en række andre justeringer:

• Diplomater: Reglerne for skattefritagelse for diplomater og deres familier præciseres, så det er en betingelse, at familiemedlemmer ikke er statsborgere i Danmark. Desuden fjernes fritagelsen for grundskyld for ejendomsejere, der udlejer ejendomme til konsulær brug.
• Dødsboer: Det præciseres, at et dødsbo ikke betaler grundskyld fra og med dødsdagen.
• Indefrysningslån ved ejerskifte: Hvis en ejendom sælges, vil den del af et indefrysningslån, som endnu ikke er offentligt tilgængeligt på tidspunktet for salgsaftalen, ikke hæfte på ejendommen. Det bliver i stedet en personlig fordring mod sælger.
• Arealændringer: Ved ekspropriation eller jordfordeling kan arealændringer fremover indgå i vurderingsgrundlaget på et tidligere tidspunkt ('tidlig udstilling'), hvilket sikrer en hurtigere og mere korrekt beskatning.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft i to etaper:

• 2. december 2024: Bestemmelserne om foreløbigt beskatningsgrundlag for restejendomme og relaterede regler.
• 1. januar 2025: Hovedparten af loven, herunder stigningsbegrænsningsordningen for dækningsafgift og justeringerne til pensionistlåneordningen.

• Ejendomsværdiskat: En statslig skat på værdien af ejerboliger.
• Grundskyld: En kommunal skat på værdien af grunde.
• Dækningsafgift: En kommunal afgift, der kan pålægges visse ejendomme, der er fritaget for grundskyld, samt erhvervsejendomme.

Ejendomsværdiskat (§ 1-3, § 13-14, § 22-27)

Ejendomsværdiskat betales til staten af fysiske personer, der ejer og har rådighed over en bolig. Dette gælder for en række specificerede ejendomstyper, herunder enfamiliehuse, ejerlejligheder, tofamiliehuse og boligdelen af landbrugs- og skovejendomme. For personer med fuld skattepligt i Danmark omfatter skatten også ejendomme i udlandet.

Skattegrundlag og Satser: Beskatningsgrundlaget er som udgangspunkt 80% af ejendomsværdien fra det forudgående år. Dette kaldes forsigtighedsprincippet.

Nedslag: Loven viderefører visse nedslag, herunder:

• Et nedslag for ejendomme erhvervet før 1. juli 1998 (§ 23-24).
• Et pensionistnedslag på op til 6.000 kr. for helårsboliger, som er indkomstaftrapbart (§ 25-26).
• Fradrag for betalt ejendomsskat i udlandet (§ 27).

Grundskyld (§ 4-10, § 17-19, § 28)

Grundskyld (også kendt som ejendomsskat) betales til kommunen for stort set alle faste ejendomme i Danmark.

Skattepligt og Hæftelse:

• For ejerboliger ejet af fysiske personer påhviler skatten ejeren personligt og opkræves via forskuds- og årsopgørelsen (§ 4, stk. 2).
• For andre ejendomme (erhverv, juridiske personer etc.) påhviler skatten den, der ejer ejendommen på forfaldstidspunktet. Her hæfter skatten på selve ejendommen med en pante- og fortrinsret (§ 4, stk. 4-5).

Skattegrundlag og Satser:

• Beskatningsgrundlaget er 80% af grundværdien fra det forudgående år. For produktionsjord (landbrug og skovbrug) er det dog 100% af grundværdien (§ 17).
• Grundskyldspromillen fastsættes af den enkelte kommune, men kan højst udgøre 30 promille. For årene 2024-2028 er der fastsat et specifikt loft for hver kommune (jf. Bilag 1) (§ 28).

Fritagelser: Loven specificerer en række ejendomme, der enten skal eller kan fritages for grundskyld. Dette gælder bl.a. kongelige slotte, de fleste offentlige ejendomme, fredede ejendomme, skoler og hospitaler (§ 5-9).

Dækningsafgift (§ 11-12, § 20-21, § 29)

Kommunalbestyrelsen kan pålægge dækningsafgift som bidrag til kommunens udgifter for:

1. Ejendomme, der er fritaget for grundskyld (f.eks. statslige ejendomme).
2. Erhvervsejendomme (kontor, forretning, fabrik, hotel etc.).

Beskatningsgrundlaget er grundværdien (100% for offentlige ejendomme, 80% for erhvervsejendomme). Satserne fastsættes af kommunen, men er for 2024-2028 begrænset af et loft (jf. Bilag 2).

Overgangsordninger og Tryghed for Boligejere

For at sikre tryghed ved overgangen til det nye system indføres flere centrale ordninger:

Skatterabatordning (§ 35-43):

• Gælder for fysiske personer, der har overtaget deres bolig senest den 31. december 2023.
• Hvis den samlede boligskat (ejendomsværdiskat + grundskyld) i 2024 er højere under de nye regler, end den ville have været med en videreførelse af de gamle regler, tildeles ejeren en permanent skatterabat i kroner og øre.
• Rabatten svarer til forskellen og fortsætter, indtil ejendommen sælges (dog ikke ved overdragelse til ægtefælle).

Permanent Indefrysningsordning (§ 46-65):

• Alle boligejere kan vælge at indefryse eventuelle fremtidige stigninger i deres samlede boligskat.
• Stigningen indefryses som et lån, der ydes af staten. Lånet forrentes og skal tilbagebetales ved salg af ejendommen. Der stilles automatisk sikkerhed for lånet via en lovbestemt panteret i ejendommen.
• Ordningen erstatter den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld og udvides til også at omfatte ejendomsværdiskat.

Stigningsbegrænsningsordning for Erhverv m.v. (§ 44-45):

• For ejendomme, der ikke er omfattet af skatterabatten (primært erhvervsejendomme), indfases stigninger i grundskylden gradvist. Den årlige stigning i grundskylden begrænses til 4,75% af den fuldt indfasede skat.

Opkrævning og Administration (§ 31-34)

En væsentlig administrativ ændring er, at opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift flyttes fra kommunerne til staten (Told- og skatteforvaltningen).

• For de fleste private boligejere vil grundskyld og ejendomsværdiskat blive opkrævet samlet via forskuds- og årsopgørelsen.
• For andre ejendomme (f.eks. ejet af selskaber) opkræves grundskyld og dækningsafgift via Skattekontoen i to årlige rater.

Ikrafttrædelse (§ 83)

Loven træder i kraft den 1. juli 2023, men de nye skatteregler får virkning fra og med 1. januar 2024. De hidtidige love om ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat ophæves pr. samme dato, men gælder fortsat for skatteår til og med 2023.