Forbrugerbeskyttelse og lovvalg i grænseoverskridende mandataftaler om forvaltning af kommanditandele

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Oberster Gerichtshof (Østrig) vedrørende anvendelsen af Romkonventionen, Rom I-forordningen og direktivet om urimelige kontraktvilkår (93/13/EØF) på standardaftaler mellem en tysk virksomhed, TVP Treuhand- und Verwaltungsgesellschaft für Publikumsfonds mbH & Co KG (TVP), og østrigske private investorer (forbrugere).

TVP, et tysk selskab, tilbød østrigske investorer at erhverve andele i tyske kommanditselskaber (lukkede investeringsfonde), som TVP forvaltede som mandatar. Disse mandataftaler indeholdt standardvilkår om lovvalg, hvorefter tysk lov skulle finde anvendelse, og værneting var fastsat til TVP's hjemsted i Tyskland. Verein für Konsumenteninformation (VKI), en østrigsk forbrugerorganisation, anlagde sag med påstand om, at denne lovvalgsklausul var urimelig og i strid med østrigsk og EU-ret.

De centrale spørgsmål for Domstolen var, om lovvalgsreglerne var udelukket fra anvendelsesområdet for Rom I og Romkonventionen på grund af undtagelsen for selskabsretlige spørgsmål, om de forpligtelser, der fulgte af aftalen, faldt ind under undtagelsen for tjenesteydelser, der udelukkende leveres i et andet land end forbrugerens bopælsland, og om lovvalgsklausulen var urimelig i henhold til direktiv 93/13, da den vildledte forbrugeren om retten til beskyttelse under hjemlandets ufravigelige lovregler.

Domstolen fastslog, at mandataftalerne, hvis formål var forvaltning af kommanditandele, faldt inden for anvendelsesområdet for både Romkonventionen og Rom I-forordningen, og at den omstridte lovvalgsklausul var urimelig i henhold til direktiv 93/13, hvis den vildledte forbrugeren.

Vurdering af anvendelsesområdet (Selskabsretlige spørgsmål)

Domstolen afviste, at mandataftalen var udelukket under undtagelsen for spørgsmål omfattet af reglerne for selskaber (Rom I, art. 1, stk. 2, litra f). Denne undtagelse vedrører udelukkende selskabers interne organisatoriske forhold (stiftelse, handleevne, opløsning). Da tvisten handlede om de kontraktlige forpligtelser mellem mandanten og mandataren, faldt den under lex contractus og dermed Rom I-forordningen.

Vurdering af udelukkelse for tjenesteydelser præsteret i udlandet

Domstolen afgjorde, at udelukkelsen for aftaler om tjenesteydelser, der »udelukkende skal præsteres i et andet land end det, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted« (Rom I, art. 6, stk. 4, litra a)), ikke fandt anvendelse i denne sag. Selvom forvaltningen fysisk skete i Tyskland, blev væsentlige elementer af tjenesteydelsen leveret i Østrig:

• Indbetalinger blev foretaget på forvaltningskonti i østrigske banker.
• Udbytte og afkast blev udbetalt til østrigske konti.
• TVP opfyldte sine oplysningsforpligtelser ved at fremsende rapporter til forbrugerne i Østrig.