Konkurrenceret: EU-Domstolen fastslår fortolkningen af delvis bødefritagelse og kronologisk rækkefølge i Samarbejdsmeddelelsen af 2006

Recylex SA, Fonderie et Manufacture de Métaux SA og Harz-Metall GmbH (Recylex) anlagde appelsag mod Europa-Kommissionens afgørelse, hvorved de blev pålagt en bøde for deltagelse i et kartel på markedet for genvinding af bilbatterier. Recylex blev tildelt en bødenedsættelse på 30% i henhold til Kommissionens Samarbejdsmeddelelse af 2006, da de blev betragtet som den anden virksomhed, der leverede bevismateriale af betydelig merværdi. Recylex påstod, at de skulle have opnået den maksimale nedsættelse på 50% eller delvis bødefritagelse.

Sagens centrale spørgsmål vedrørte fortolkningen af Samarbejdsmeddelelsens punkt 26: For det første, hvornår en virksomhed har ret til delvis bødefritagelse for at afsløre "yderligere forhold, der øger overtrædelsens grovhed eller varighed", og for det andet, om den kronologiske rækkefølge for bødenedsættelse kan ændres (re-rankes), hvis den først rangerede virksomhed senere viser sig at have samarbejdet utilstrækkeligt.

Domstolen forkastede Recylex’ appel i sin helhed og stadfæstede Retten afgørelse. Domstolen bekræftede, at Kommissionen havde anvendt Samarbejdsmeddelelsen korrekt.

Afslag på delvis bødefritagelse

Domstolen fastslog, at Recylex ikke havde krav på delvis bødefritagelse i henhold til Samarbejdsmeddelelsens (2006) punkt 26, tredje afsnit, vedrørende kartellets startdato (mødet i Windhagen) og dets geografiske udstrækning (Frankrig).

• Domstolen fastholdt, at den logik, der gælder for delvis bødefritagelse, er restriktiv og uændret siden 2002-meddelelsen. Den delvise fritagelse gælder kun, hvis virksomheden er den første til at fremlægge afgørende beviser om nye fakta ("yderligere forhold"), som Kommissionen ikke tidligere havde kendskab til, og som øger overtrædelsens grovhed eller varighed.
• Eftersom Kommissionen via den første ansøger (JCI) og efterfølgende kontrolundersøgelser allerede havde kendskab til mødet i Windhagen og oplysninger om kartellets geografiske udstrækning, kunne Recylex' oplysninger kun betragtes som havende "betydelig merværdi" (hvilket berettiger nedsættelse), men ikke som "nye forhold" (hvilket berettiger delvis fritagelse).

Fastholdelse af den kronologiske rækkefølge

Domstolen afviste Recylex’ argument om, at de skulle rykkes op i den højeste nedsættelseskategori (30-50%, beregnet for den første virksomhed), fordi den første virksomhed (Eco-Bat) angiveligt ikke opfyldte kravene om "oprigtigt, fuldt ud, permanent og effektivt samarbejde" (punkt 12).

"Hvis en fornyet indplacering af virksomheder, som ikke var de hurtigste til at samarbejde, tillades... skades det formål med at fremskynde opløsningen af karteller, som denne meddelelse forfølger."