Fast driftssted ved ombygning af skibe og momsmæssig etablering

Spørgerens tilstedeværelse i Danmark

Selskab A har 5 egne medarbejdere, som har været beskattet i Danmark fra begyndelsen af projekterne. A fakturerer sin danske ordregiver B uden dansk moms (reverse charge). Alle strategiske afgørelser og al planlægning foretages i Tyskland, og A råder ikke over et kontor eller faste indretninger, som selskabet driver fra i Danmark.

Ordregiver B stiller dog visse faciliteter til rådighed for A og dennes underleverandører, herunder kontorer (maks. 8 personer), lagerfaciliteter (maks. 1.000 m2) og omklædningsrum. Disse bruges primært til midlertidig oplagring af varer og maskiner samt til mindre administrative opgaver.

De stillede spørgsmål

Spørgeren ønskede Skatterådets stillingtagen til tre centrale spørgsmål:

1. Medfører den langvarige aktivitet et fast driftssted i Danmark for skattemæssige formål, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland art. 5, 3?
2. Medfører aktiviteterne, at A kan anses for momsmæssigt etableret i Danmark, jf. Momsloven § 16, stk. 1 og Momsloven § 46, stk. 1, nr. 2? (A mente, at manglen på tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer udelukkede momsmæssig etablering).
3. Ligger det momsmæssige leveringssted for de ydelser (teknisk rådgivning/serviceydelser), som A modtager fra udenlandske underleverandører om bord på skibene, i Danmark?

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelser fuldt ud. Rådet traf følgende afgørelse vedrørende Spørgerens aktiviteter:

Justering af definitionen af fast driftssted

Lovforslaget opdaterer definitionen af fast driftssted i selskabsskatteloven (§ 2) og kildeskatteloven (§ 2) for at implementere OECD's anbefalinger fra 2017-modeloverenskomsten. Formålet er at forhindre, at virksomheder kunstigt undgår at etablere et fast driftssted og dermed undgår beskatning i Danmark.

De væsentligste ændringer er:

• Aktiviteter af forberedende eller hjælpende karakter: Undtagelsen for aktiviteter af forberedende eller hjælpende karakter strammes. Det kræver nu en konkret vurdering i alle tilfælde, om en aktivitet reelt er forberedende eller hjælpende. Der indføres en anti-fragmenteringsregel, som forhindrer, at en samlet erhvervsvirksomhed splittes op i mindre, hjælpefunktionslignende dele (evt. mellem forbundne selskaber) for at undgå at udgøre et fast driftssted.
• Agentreglen: Reglen udvides, så en virksomhed kan få fast driftssted via en agent, selvom agenten ikke formelt indgår aftaler i virksomhedens navn. Det er tilstrækkeligt, at agenten sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt godkendes af virksomheden. Dette rammer bl.a. kommissionær-strukturer.
• Uafhængig repræsentant: Undtagelsen for uafhængige agenter indsnævres. En agent, der handler udelukkende eller næsten udelukkende for nært forbundne virksomheder, anses ikke længere for at være uafhængig.
• Ophævelse af fjernsalgsreglen: Den særlige danske regel, der undtog visse former for fjernsalg via en repræsentant fra at udgøre et fast driftssted, ophæves.
• Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde: Den eksisterende regel om, at bygge- og anlægsarbejde udgør et fast driftssted fra første dag, bibeholdes, men flyttes for systematikkens skyld.

Fradrag for endelige underskud i udlandet

Der indføres en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 E, som giver danske selskaber, der ikke har valgt international sambeskatning, mulighed for at fradrage endelige underskud fra udenlandske aktiviteter. Dette sker for at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis.

• Omfang: Fradragsretten gælder for endelige underskud i:
  • Direkte og indirekte ejede datterselskaber i EU/EØS-lande, Færøerne eller Grønland.
  • Faste driftssteder i EU/EØS-lande, Færøerne eller Grønland.
  • Fast ejendom beliggende i udlandet (globalt).
• Betingelser for "endeligt underskud": Et underskud anses kun for endeligt, hvis selskabet kan godtgøre, at det hverken har været eller vil være muligt at anvende underskuddet i det land, hvor enheden er hjemmehørende, eller i noget andet land. Dette gælder både for tidligere, nuværende og fremtidige indkomstår. Likvidation af et selskab er ikke i sig selv nok, hvis der f.eks. er mulighed for, at en tredjepart kan overtage underskuddet, eller hvis aktiviteten kan genoptages inden for en vis periode. Opgørelsen af underskuddet skal ske efter danske skatteregler.

Transfer Pricing-dokumentation og skønsmæssige ansættelser

Reglerne i skattekontrolloven om transfer pricing strammes for at sikre rettidig dokumentation og styrke Skatteforvaltningens kontrolmuligheder.

• Ny indsendelsesfrist: Den skriftlige transfer pricing-dokumentation skal fremover indgives til Skatteforvaltningen senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet. Tidligere skulle dokumentationen kun indsendes på anmodning.
• Skønsmæssig ansættelse: Det præciseres, at Skatteforvaltningen kan foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst for de kontrollerede transaktioner, hvis dokumentationen ikke er udarbejdet og indgivet rettidigt.
• Sanktioner: Der indføres hjemmel til at pålægge daglige tvangsbøder, hvis dokumentationen ikke indgives rettidigt. Manglende oplysninger om kontrollerede transaktioner i selve oplysningsskemaet kan medføre et skattetillæg.

Ændring af opbevaringsperiode for finansielle oplysninger

For at leve op til OECD's standard for automatisk udveksling af finansielle kontooplysninger (CRS) ændres opbevaringsperioden i skatteindberetningsloven.

• Grundlaget for de indberettede oplysninger, herunder due diligence-materiale, skal nu opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen, i stedet for 5 år fra udgangen af regnskabsåret.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2021, men med følgende særlige virkningstidspunkter:

• Fradrag for endelige underskud (§ 1, nr. 8): Har virkning for indkomståret 2019 og senere. Der åbnes for genoptagelse af tidligere år.
• Regler om transfer pricing-dokumentation (§ 6, nr. 1, 2, 5 og 7): Har virkning for indkomståret 2021 og senere.
• Tekniske justeringer i kulbrinteskatteloven og ligningsloven (§§ 3 og 4): Har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.