Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Østrig, Nederlandene, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Tjekkiet
Generaladvokat
Toader
Stichting Waternet, en nederlandsk drikkevandsvirksomhed med eneret til forsyning i Amsterdam kommune, anlagde sag mod forbrugeren MG for manglende betaling af vandforbrug i perioden efter MG var flyttet ind i en bolig, der var tilsluttet det offentlige vandnet. MG havde undladt at indgå en formel aftale eller tilmelde sig, men forbrugte drikkevandet via den eksisterende tilslutning. Waternet sendte regninger, da de blev opmærksomme på flytningen.
MG nægtede at betale, idet han hævdede, at Waternets praksis med at opretholde leveringen og efterfølgende kræve betaling udgjorde en ulovlig "levering uden forudgående anmodning" (unsolicited supply) i strid med EU's forbrugerbeskyttelsesdirektiver, hvilket i henhold til national lovgivning ville fritage MG for betalingsforpligtelsen.
Sagen omhandler fortolkningen af begrebet "levering uden forudgående anmodning" i henhold til direktiv 2005/29/EF (urimelig handelspraksis) og direktiverne 97/7/EF og 2011/83/EU (forbrugerrettigheder), særligt i lyset af de unikke omstændigheder ved offentlig, obligatorisk drikkevandsforsyning:
Den forelæggende ret, Hoge Raad der Nederlanden, ønskede at vide, om Waternets praksis under disse omstændigheder kunne anses for aggressiv handelspraksis, samt om EU-direktiverne regulerer indgåelsen af selve vandleveringsaftalen.
Domstolen konkluderede, at i en situation, hvor forsyningen af drikkevand er et offentligt reguleret monopol med forsyningspligt, og hvor forbrugeren aktivt bruger den leverede ydelse, udgør opretholdelsen af forsyningen ikke en aggressiv handelspraksis i form af "levering uden forudgående anmodning".
Domstolen fandt, at praksissen er omfattet af begrebet "levering uden forudgående anmodning" (punkt 29 i Bilag I til direktiv 2005/29/EF), under forudsætning af følgende faktorer:
Praksissen indskrænker ikke gennemsnitsforbrugerens valgfrihed i væsentlig grad, da leveringen skyldes lovpligtig forsyning og ikke et aggressivt forsøg på at presse forbrugeren til en transaktionsbeslutning.
Ankenævnet på Energiområdet har siden januar 2017 behandlet en række sager om telefonsalg på både gas- og elområdet.


Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra den polske Højesteret (Sąd Najwyższy) vedrørende fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne.
Tvisten stod mellem Prezes Urzędu Ochrony Konkurencji i Konsumentów (Formanden for Konkurrence- og Forbrugerbeskyttelsesmyndigheden) og Orange Polska S.A., en udbyder af telekommunikationsydelser. Orange Polska anvendte en fjernsalgsmodel (via onlinebutik eller telefonsalg) til indgåelse eller ændring af kontrakter.
Processen indebar, at en kurer leverede kontrakten, allongen og de almindelige betingelser (standardkontrakter) til forbrugeren, som derefter skulle træffe den endelige transaktionsbeslutning og underskrive dokumenterne i kurerens umiddelbare tilstedeværelse. Myndigheden hævdede, at denne praksis udgjorde en aggressiv handelspraksis, da den pålagde forbrugeren at træffe beslutningen uden tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i dokumenternes indhold.
Meta tvinger brugere til at vælge mellem betaling eller datadeling, hvilket nu møder hård kritik fra EU's forbrugerbeskyttelsesnetværk.
Ankenævnet på Energiområdet har siden januar 2017 behandlet en række sager om telefonsalg på både gas- og elområdet.
Det centrale spørgsmål var, hvorvidt en sådan praksis, hvor forbrugeren tvinges til at træffe en øjeblikkelig beslutning i kurerens nærvær, automatisk udgør en aggressiv handelspraksis i form af utilbørlig påvirkning, eller om dette kun er tilfældet, hvis yderligere omstændigheder, der indskrænker forbrugerens valgfrihed, kan påvises.

De forenede sager C-708/17 og C-725/17 omhandler præjudicielle spørgsmål fra bulgarske domstole vedrørende fjernvarmefor...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria (Ungarn) vedrørende fortolkningen af direktiv 2005/29/EF...
Læs mere