Tidligere direktør idømt 2,5 års fængsel for groft bedrageri og dokumentfalsk mod offentlige midler

Tiltalte, en tidligere direktør i en privat virksomhed, var anklaget for groft bedrageri begået mod en dansk kommune over en periode på tre år. Anklagen lød på, at tiltalte systematisk havde indsendt falske fakturaer for konsulentydelser, der aldrig var blevet leveret, hvilket resulterede i et samlet tab for kommunen på ca. 3,5 millioner kr. Byretten fandt tiltalte skyldig, og sagen blev anket til Landsretten med påstand om mildere straf.

Anklagemyndighedens påstande

Anklagemyndigheden påstod tiltalte idømt en ubetinget fængselsstraf. Dette skulle ske på baggrund af overtrædelse af Straffeloven § 279 om bedrageri, jf. Straffeloven § 286, stk. 2 om groft bedrageri, grundet det betydelige beløb og den lange tidsperiode.

Derudover blev tiltalte sigtet for adskillige tilfælde af dokumentfalsk, da fakturaerne blev udstedt med falsk indhold og underskrift. Dette var i strid med Straffeloven § 171.

• Tabene var af en størrelse og en systematik, der berettigede klassificeringen som groft bedrageri.
• Handlingen udviste en betydelig grad af planlægning og misbrug af tillidsposition.

Forsvarets argumentation

Forsvaret erkendte de faktiske omstændigheder vedrørende fakturaerne og udbetalingerne. De argumenterede dog for, at bedrageriet ikke burde klassificeres som groft bedrageri under § 286, men som simpel bedrageri under § 279, da tiltalte handlede under betydelige personlige og økonomiske vanskeligheder.

Det blev desuden anført, at tiltaltes nuværende rehabilitering og fremlagte dokumentation for behandling burde virke formildende. Forsvaret nedlagde påstand om en helt betinget dom, alternativt en delvis betinget dom med samfundstjeneste, samt nedsættelse af erstatningskravet.

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet, men justerede strafudmålingen. Landsretten fandt, at der utvivlsomt var tale om groft bedrageri, da forbrydelsen var begået over en længere periode, vedrørte et betydeligt beløb, og var rettet mod offentlige midler, hvilket skærpede alvoren.

Retten lagde vægt på, at tiltalte som direktør havde misbrugt sin position og den tillid, der var knyttet til hans virksomheds samarbejde med det offentlige. Bedrageriet faldt derfor ind under anvendelsesområdet for Straffeloven § 286, stk. 2.

Landsrettens afgørelse og strafudmåling