Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en beboer i et alment byggeri, der har klaget over en række hændelser hos sit ejendomsadministrationsselskab, som hun opfatter som udtryk for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.
Klageren har anført, at en ansat hos administrationen i januar 2021 fjernede hendes mands kørestol fra deres bopæl og placerede den ved ejendommens affaldscontainere. Derudover blev det gjort gældende, at administrationen nægtede at give tilladelse til, at kørestolen måtte opbevares på gangarealet uden for lejligheden.
Klageren har i den forbindelse fremhævet, at andre beboere i ejendommen angiveligt har fået lov til at opbevare lignende hjælpemidler som kørestole og rollatorer uden for deres boliger, hvorfor hun oplevede de nægtede tilladelser som udtryk for forskelsbehandling. Sagen omfattede desuden klager over manglende udbedring af vedligeholdelsesmæssige mangler i selve lejligheden.
| Emne | Klagers beskrivelse |
|---|---|
| Hovedpåstand | Krav om godtgørelse på 20.000 kr. |
| Grundlag | Forskelsbehandling baseret på race og etnisk oprindelse. |
| Klagepunkter | Fjernelse af hjælpemidler, ulige regler for opbevaring på fællesarealer og manglende vedligeholdelse. |
Under sagsforløbet har sekretariatet for den administrative klageinstans rettet henvendelse til klageren for at få oplyst, om de boligretlige aspekter af sagen først var blevet behandlet i de dertil indrettede nævn, som varetager tvister i almene boligforhold.
Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at tiltræde sekretariatets afvisning af sagen. Klagen bliver således ikke realitetsbehandlet af nævnet.
Nævnet begrunder afvisningen med, at sagen vedrører et alment byggeri. Ifølge Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1 kan nævnet ikke behandle en klage, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet en endelig afgørelse.
Da klageren ikke har dokumenteret, at tvisten om boligforholdene og administrationens ageren har været indbragt for Beboerklagenævnet, er de formelle betingelser for at klage til Ligebehandlingsnævnet ikke opfyldt. Dette gælder uanset, at Beboerklagenævnet ikke selv har kompetence til at vurdere spørgsmål om etnisk forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.
Kriteriet om ”ikkevestlig oprindelse” i almenboligloven kan udgøre diskrimination, siger EU-Domstolen. Men det er op til de danske domstole at vurdere endeligt.
Social- og Boligministeriet
Sagen omhandler en familie af somalisk oprindelse, der har været bosiddende i et boligselskab siden 1999. Konflikten opstod i forbindelse med klagerens henvendelser til det lokale boligkontor vedrørende vedligeholdelse og reparationer i deres lejlighed.
Klageren rettede i 2012 henvendelse til boligselskabet med en klage over personalets opførsel. Han beskrev, hvordan han og hans ægtefælle følte sig krænket og råbt af, når de forsøgte at få udbedret mangler i boligen. Sagen eskalerede, da boligselskabet foretog en vurdering af lejlighedens stand og konkluderede, at mange af de ønskede reparationer skyldtes misligholdelse eller forkert brug.
Boligselskabet tilbød gennem en social vicevært at foretage visse reparationer, herunder af skabslåger og gulve, men fastholdt, at udgifterne skulle afholdes af klageren selv, da der ikke var tale om almindelig vedligeholdelse af fast inventar.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Rådet for Socialt Udsatte støtter nye rammer for husordener på botilbud, men efterlyser større tydelighed om regler for rusmiddelbrug og beboernes klageret.
| Part | Argumentation | Fokusområde |
|---|---|---|
| Klager | Oplever racistisk og nedladende adfærd fra personalet. Føler sig diskrimineret pga. etnicitet og manglende sprogkundskaber. | Personlig behandling og hån |
| Indklagede | Afviser diskrimination. Personalet har følt sig utrygge i samtalerne. Anvender standardiserede juridiske termer om mislighold. | Vedligeholdelsespligt og arbejdsmiljø |
Klageren gjorde gældende, at personalets afvisninger ved indgangsdøren var hånende, og at mæglingsforsøg ikke var reelle, da beslutninger virkede truffet på forhånd. Omvendt anførte boligselskabet, at de havde strakt sig langt for at vejlede familien om deres rettigheder og pligter, og at de blot fulgte lejelovens principper for vedligeholdelse.
Sagen omhandler et ægtepar af somalisk oprindelse og deres fem børn, der i maj 2012 flyttede ind i en almen bolig. Kort ...
Læs mereSagen omhandler en kvindelig andelshaver af anden etnisk oprindelse end dansk, der har indbragt en klage over administra...
Læs mereLov om konsekvensrettelser som følge af ny lejelov og lov om boligforhold samt opsigelse af fremlejegivere i almene boliger
