Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Italien, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Finland
Generaladvokat
Jarukaitis
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Markkinaoikeus (domstol i handelsretlige sager, Finland) om fortolkningen af artikel 11, stk. 1, i EU’s energieffektivitetsdirektiv (2012/27/EU). Denne bestemmelse kræver, at slutkunder skal modtage alle deres fakturaer og faktureringsoplysninger for energiforbrug gratis.
Den finske elleverandør Oulun Sähkönmyynti Oy havde indført en månedlig rabat på 1 EUR på det faste el-grundgebyr (normalt 2,50 EUR) til de kunder, der valgte at modtage elektronisk faktura. Kunder, der valgte en anden faktureringsmåde, såsom papirfaktura, fik ikke denne rabat og betalte dermed det fulde grundgebyr.
Det finske energiagentur (Energiavirasto) mente, at denne rabatordning udgjorde en omgåelse af kravet om gratis fakturaer, idet den reelt medførte, at kunder, der valgte papirfaktura, betalte 1 EUR for at modtage deres regning. Dette synspunkt førte til en påtale og krav om tilbagebetaling fra agenturet til selskabet.
Oulun Sähkönmyynti Oy hævdede derimod, at alle kunder modtog deres fakturaer gratis, og at rabatten udelukkende var et lovligt incitament, der skulle nedsætte administrationsomkostningerne i overensstemmelse med direktivets formål om at fremme elektronisk fakturering. Den forelæggende ret spurgte derfor Domstolen, om rabatordningen var i strid med EU-retten, eller om den var tilladt som et middel til at fremme energieffektivitet og rationalisere omkostninger.
Domstolen fastslog, at artikel 11, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at elleverandører i detailleddet yder rabat på et el-grundgebyr udelukkende til de slutkunder, som har valgt at modtage en elektronisk faktura.
Domstolen lagde til grund, at den væsentlige forpligtelse i artikel 11, stk. 1, er, at slutkunderne gratis modtager selve fakturaen og faktureringsoplysningerne. I den foreliggende sag modtog alle kunder fakturaen uden et direkte gebyr knyttet til fakturaen selv.
Domstolen afviste, at rabatten udgjorde en omgåelse af forpligtelsen:
Den italienske regering undersøger muligheden for at indføre en ETS-rabatordning for at lette byrden fra høje energipriser.
ForbrugerombudsmandenForbrugerombudsmandenEnergistyrelsen har sendt udkast til ændringer af energioplysningsbekendtgørelsen samt to nye bekendtgørelser i høring. Formålet er at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivitet, som skal være implementeret i dansk ret senest den 11. oktober 2025. De nye regler skal sikre en mere effektiv energianvendelse og styrke forbrugerrettighederne på varme- og køleområdet.
Med ændringen indføres et krav om, at operatører af eksisterende private eller kommunale fjernvarme- og fjernkølingssystemer med en samlet varme- eller kuldeproduktion på over 5 MW, der ikke opfylder gældende effektivitetskriterier, skal udarbejde en plan for, hvordan systemerne kan blive effektive. Denne plan skal bidrage til et mere effektivt forbrug af primærenergi, reducere distributionstab og øge andelen af vedvarende energi i varme- og køleforsyningen. Effektivitetskriterierne er defineret i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg. Planen skal godkendes af kommunalbestyrelsen og opdateres hvert femte år, indtil systemet er effektivt.
Sø- og Handelsretten har afgjort, at elselskabet Velkommens opkrævning af et såkaldt ”frikøbsbeløb” fra forbrugere var ulovlig. Velkommen skal derfor betale beløbene tilbage til de forbrugere, som de uretmæssigt har opkrævet penge fra.
Forbrugerombudsmanden har indskærpet markedsføringslovens vildledningsforbud over for Andel Energi for mangelfulde oplysninger om variable omkostningstillæg.
Denne nye bekendtgørelse pålægger leverandører af opvarmet vand og fjernkøling en række kontraktmæssige forpligtelser over for slutkunder og slutbrugere. Den supplerer den generelle forbrugerlovgivning i Danmark, men finder ikke anvendelse, hvis anden lovgivning giver en bedre retsstilling. Bekendtgørelsen viderefører Forsyningstilsynets administrative praksis for varsling af prisændringer. Varmedistributionsvirksomheder skal fremover meddele husholdningskunder om væsentlige prisstigninger (10% eller mere, og mindst 100 kr. pr. måned) senest 3 måneder før prisstigningens ikrafttræden, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Dette er et strengere krav end direktivets minimum på 1 måned, for at opretholde forbrugernes nuværende beskyttelsesniveau. Øvrige prisjusteringer skal varsles senest 1 måned før ikrafttræden.
Bekendtgørelsen indfører krav om, at industrianlæg (over 8 MW), servicefaciliteter (over 7 MW) og datacentre (over 1 MW) skal udarbejde en cost-benefit-analyse, når de planlægges opført eller skal gennemgå en omfattende renovering. Analysen skal vurdere udnyttelsen af overskudsvarme på og uden for lokaliteten og skal udarbejdes efter en specifik metode beskrevet i bekendtgørelsens bilag 1. For datacentre gælder det specifikt, at hvis analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen, skal dette ske, med forbehold for godkendelse efter projektbekendtgørelsen og kølebekendtgørelsen. Visse anlæg kan undtages fra kravet, f.eks. anlæg tæt på geologiske lagringslokaliteter (CCUS) eller datacentre, hvor overskudsvarmen allerede udnyttes. Cost-benefit-analysen skal forelægges Energistyrelsen til godkendelse, før der kan indgives ansøgning om projektgodkendelse.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes generelt som begrænsede. Varmeforsyningsvirksomheder reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger og anses ikke for at være en del af det konkurrenceudsatte erhvervsliv. Ændringen af energioplysningsbekendtgørelsen forventes ikke at medføre byrder for erhvervslivet. Den nye bekendtgørelse om kontraktmæssige rettigheder medfører primært administrative konsekvenser for energileverandørerne, som vurderes at være begrænsede. Den nye cost-benefit-analysebekendtgørelse vil medføre begrænsede negative konsekvenser i form af engangsomkostninger til udarbejdelse af analyser, men en stor del af de berørte anlæg udfører allerede lignende analyser.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof (Østrig) vedrørende fortolkningen af arti...
Læs mereSagen omhandler en belgisk (flamsk) støtteordning for elektricitet fra vedvarende energikilder, hvor elektricitetslevera...
Læs mere