Tilsynsmyndigheders kompetence og betalingsudbyderes ansvar under Betalingstjenestedirektivet ved overførsler i tredjelands valuta (USD)

Kompetence til tvistbilæggelse og sanktioner

• Adskillelse af retsmidler: Myndigheden, der er kompetent til at behandle klager og pålægge sanktioner (Art. 80-82), har ikke beføjelse til at bilægge civilretlige tvister vedrørende erstatningsansvar for mangelfuld gennemførelse (Art. 75). Sådanne tvister skal bilægges via de udenretslige erstatningsprocedurer (Art. 83) eller ved domstolene.
• Sanktionshjemmel: Selvom myndigheden ikke kan afgøre civilretligt ansvar, kan den anvende Artikel 75's kriterier til at vurdere, om der er sket en administrativ overtrædelse af de nationale regler, og herefter pålægge effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner (Art. 81).

Voldgiftskendelsers bevisværdi

• I henhold til princippet om medlemsstaternes procesautonomi kan den nationale lovgiver tillade tilsynsmyndigheden at tage en voldgiftskendelse, som bilægger en tvist mellem en bruger og en udbyder, i betragtning i sanktionsprocedurerne. Dette forudsætter dog, at kendelsens bevisværdi ikke skader tilsynsprocedurernes formål, de pågældende parters ret til forsvar, eller myndighedens uafhængige beføjelser.

Basal Erhvervskonto

Lovforslaget ændrer lov om betalingskonti til 'Lov om betalingskonti og basale erhvervskonti' og indfører en ret for erhvervsdrivende og foreninger til at oprette en basal erhvervskonto. Denne ret gælder for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI'er) og danske pengeinstitutter over en vis grænse for 'arbejdende kapital', som Finanstilsynet årligt offentliggør. En basal erhvervskonto skal omfatte grundlæggende tjenesteydelser som åbning, brug og lukning af kontoen, indsættelse af midler (dog maks. 20.000 kr. kontanter pr. måned), hævning af kontanter, samt direkte debiteringer, betalinger med kort og kredittransaktioner. Disse tjenesteydelser skal tilbydes i danske kroner og i det omfang, de i forvejen udbydes til andre erhvervskunder.

Institutter kan afslå at åbne en basal erhvervskonto under specifikke betingelser, herunder manglende oplysninger til kundekendskabsprocedurer (hvidvaskloven), mistanke om strafbare formål, eksisterende betalingskonto med tilsvarende funktioner, strafbare handlinger mod instituttet, manglende tilladelse til virksomhed, anstødelig adfærd, manglende reel interesse eller grov/gentagen misligholdelse af tidligere forpligtelser. Afslag skal gives hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning, med en vederlagsfri begrundelse (med undtagelse af hensyn til national sikkerhed/hvidvaskloven). Institutter må ikke betinge adgangen til en basal erhvervskonto af køb af yderligere tjenesteydelser eller ejerandele (medmindre det er en generel betingelse for at være kunde).

Gebyrer for en basal erhvervskonto skal være rimelige og alene baseres på instituttets omkostninger og en rimelig fortjeneste. Opsigelse af en basal erhvervskonto er kun tilladt under specifikke betingelser, herunder brug til strafbare formål, inaktivitet i over 24 måneder, afgivelse af forkerte oplysninger, manglende opfyldelse af tilknytningskrav til Danmark, åbning af anden tilsvarende konto, strafbare handlinger mod instituttet, anstødelig adfærd, grov/gentagen misligholdelse, underretning til Hvidvasksekretariatet, grov/gentagen sammenblanding af midler eller pligt til at afvikle forretningsforbindelsen efter hvidvaskloven. Opsigelse skal ske med mindst 2 måneders varsel, dog med øjeblikkelig virkning i visse tilfælde. Der etableres en uafhængig, landsdækkende klageordning for erhvervsdrivende og foreninger.

Tilsyn med Europæiske Grønne Obligationer

Lovforslaget styrker Finanstilsynets tilsyn med overholdelsen af forordningen om europæiske grønne obligationer. Finanstilsynet får udvidede tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, herunder retten til at kræve offentliggørelse af faktablade, rapporter og miljøredegørelser, suspendere eller forbyde udbud af grønne obligationer, og gennemføre kontrolbesøg. Overtrædelse af forordningens bestemmelser strafbelægges med bøde.

Åremålsansættelse i Danmarks Nationalbank

For at harmonisere med praksis i andre centralbanker og den statslige forvaltning indføres åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank. Direktører udnævnes fremover for et tidsrum på 6 år med mulighed for én forlængelse på 6 år. Dette gælder for direktører udnævnt efter 1. januar 2025, medmindre en repræsentantskabsudnævnt direktør udpeges af kongen efter denne dato.

Styrket Sikring af Brugermidler og Adgang til Betalingssystemer

Lovforslaget præciserer og udvider reglerne for sikring af brugermidler hos e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Midler modtaget som vederlag for elektroniske penge skal sikres senest fem arbejdsdage efter udstedelsen, hvis de er modtaget via et betalingsinstrument. Desuden skal midler, der indestår på en sikringskonto eller i et sikkerhedsdepot, til enhver tid svare til det beløb, der skal sendes videre til betalingsmodtager. Der indføres nye betingelser for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, der ønsker at deltage i registrerede betalingssystemer, herunder krav om beskrivelse af sikringsforanstaltninger, interne kontrolmekanismer og en afviklingsplan i tilfælde af konkurs. Undtagelsen for betalingssystemer omfattet af finalitydirektivet fjernes, hvilket betyder, at disse systemer fremover skal opstille objektive, ikkediskriminerende og proportionale betingelser for adgang.

Implementering af EU-regulering (Daisy Chains-direktivet)

Lovforslaget implementerer dele af Daisy Chains-direktivet, som ændrer reglerne for afviklingsplanlægning og nedskrivningsegnede passiver (MREL) for finansielle virksomheder. En ny definition af 'likvidationsenhed' indføres, og disse enheder fritages som udgangspunkt fra MREL-kravet, medmindre Finanstilsynet finder det berettiget af hensyn til finansiel stabilitet. Der fastsættes desuden skærpede frister (12/24 timer) for indsendelse af oplysninger til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet til brug for krisehåndtering og afviklingsplanlægning.

Andre Væsentlige Ændringer

• Garantifonden for skadesforsikringsselskaber: Fondens dækning og bidragspligt udvides til at omfatte voldsskadeforsikringer, uanset om de er tegnet som en udvidet del af en arbejdsulykkesforsikring eller som en selvstændig forsikring.
• Hvidvaskloven: Henvisninger til den 3. pengeoverførselsforordning opdateres, hvilket udvider anvendelsesområdet til at omfatte overførsler af kryptoaktiver. Finanstilsynets tilsynsansvar udvides til at omfatte skadesforsikringsselskabers overholdelse af finansielle sanktioner. Tavshedspligten for offentligt ansatte udvides til at omfatte oplysninger fra underretninger efter hvidvasklovens § 28.
• Kapitalmarkedsloven: Offentliggørelsespligten for virksomheder under tilsyn præciseres, så den kun gælder for overtrædelser relateret til den tilladelseskrævende virksomhed. Forældelsesfristen for strafansvar for overtrædelse af forordninger og regler udstedt i medfør heraf forlænges fra 2 til 5 år.
• Investorfradragsfonde: Den maksimale andel af indskudt kapital, der må placeres i ét målselskab ved den første investering, øges fra 15% til 25% for investorfradragsfonde.
• CPR-loven: Firmapensionskasser får adgang til oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for udbetaling af forsikringssummer og pensioner.
• Generelle konsekvensrettelser: En række tekniske ændringer og konsekvensrettelser foretages i forskellige love for at opdatere henvisninger og rette fejl som følge af tidligere lovændringer.

Ikrafttrædelse

Loven træder som udgangspunkt i kraft den 1. januar 2025. Dog træder visse dele i kraft tidligere for at sikre rettidig implementering af EU-regulering: dele af lov om finansiel virksomhed og lov om fondsmæglerselskaber (Daisy Chains-direktivet) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende; dele af lov om kapitalmarkeder (grønne obligationer) træder i kraft den 21. december 2024; dele af hvidvaskloven og retsplejeloven (kryptoaktiver og AML) træder i kraft den 30. december 2024; og dele af lov om betalinger og lov om kapitalmarkeder (straksbetalinger) træder i kraft den 9. april 2025. Der er desuden overgangsbestemmelser for eksisterende regler og ansættelsesforhold i Danmarks Nationalbank.