Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage fra Helnan Marselis Hotel A/S (Helnan) over Moderniseringsstyrelsens udbud af en rammeaftale vedrørende statens indkøb af konferencefaciliteter. Helnan havde ved en fejl udfyldt prisen for leje af grupperum pr. dag i stedet for pr. time, hvilket resulterede i en forkert totalpris i deres tilbud.
I klagen anmodede Helnan om en revurdering af deres tilbud med henvisning til, at der var tale om en menneskelig fejl, og at en udelukkelse fra den fireårige aftale ville have markante negative konsekvenser for virksomheden.
Klagenævnet for Udbud vejledte Helnan om, at deres klage var for upræcis og anmodede dem om at formulere konkrete påstande, der beskrev, hvilke udbudsregler Moderniseringsstyrelsen efter deres opfattelse havde overtrådt. Klagenævnet oplyste, at klagen kunne blive afvist, hvis den ikke var egnet til at danne grundlag for en sagsbehandling. Helnan blev givet en frist til at indsende et supplerende klageskrift med præciserede påstande, men reagerede ikke inden for fristens udløb.
Klagenævnet for Udbud afviste klagen fra Helnan Marselis Hotel A/S.
Klagenævnet fandt, at hverken det oprindelige eller det supplerende klageskrift indeholdt påstande, der identificerede en specifik regel eller et princip, som Moderniseringsstyrelsen skulle have overtrådt. Klagen var derfor uegnet til at danne grundlag for en egentlig sagsbehandling.
Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 2, som giver nævnet mulighed for at afvise en klage, der er uegnet til behandling. Dette skal ses i sammenhæng med Lov om Klagenævnet for Udbud § 10, stk. 1, der fastslår, at nævnet ikke kan tage stilling til forhold, som en part ikke har gjort gældende. Selvom nævnet har vejledningspligt i henhold til Forvaltningsloven § 7, indebærer dette ikke en pligt til at formulere påstande på klagers vegne.
Som følge af afvisningen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i overensstemmelse med Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud § 5, stk. 5.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Ankenævnet på EnergiområdetDette lovforslag har til formål at samle og konsolidere de spredte regler, der i dag regulerer Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning, i én samlet nævnslov. Dette skal sikre en mere overskuelig, hensigtsmæssig og effektiv understøttelse af både nævnets sagsbehandling og administration. Lovforslaget indeholder en række nye bestemmelser og tekniske ændringer i eksisterende lovgivning.
Lovforslaget fastslår, at Energiklagenævnet er klageinstans for administrative afgørelser, når dette er fastsat ved lov eller i henhold til lov. Nævnet afgør selv spørgsmål om sin egen kompetence i konkrete sager. Det understreges, at nævnet er vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse, hvilket sikrer dets domstolslignende karakter.
Over halvdelen af de klagesager, der indsendes til sekretariatet, afsluttes uden en afgørelse på et nævnsmøde. Dette skyldes ofte forlig, manglende kompetence eller manglende bidrag fra forbrugeren.
Når kommunen får en ansøgning om omsorgstandpleje, kan kommunen på baggrund af oplysningerne i ansøgningen være forpligtet til at vejlede ansøgeren om andre relevante tandplejetilbud som fx specialtandpleje.
Energiklagenævnet nedsættes af erhvervsministeren og består af en formand, et antal næstformænd og et antal sagkyndige medlemmer. En væsentlig ændring er, at formanden og næstformændene skal være dommere. De sagkyndige medlemmer skal repræsentere et alsidigt kendskab til energi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold samt besidde juridisk, økonomisk og teknisk sagkundskab. Medlemmer beskikkes for op til fire år med mulighed for genbeskikkelse. Der indføres også mulighed for ad hoc-beskikkelse af sagkyndige medlemmer af direktøren for Nævnenes Hus, hvis en sag kræver særlig ekspertise, der ikke er dækket af de faste medlemmer.
Sagsbehandlingen ved Energiklagenævnet er som udgangspunkt skriftlig. Dog kan formanden i særlige tilfælde beslutte, at en sag skal behandles mundtligt med deltagelse af sagens parter, typisk i sager af særlig principiel eller kompliceret karakter. Afgørelser træffes af formanden eller en næstformand og to, fire eller seks sagkyndige medlemmer ved stemmeflerhed. Formanden får udvidet kompetence til at træffe afgørelse på nævnets vegne i visse sagstyper, herunder:
Nævnet kan afvise klager, der er uegnede til at danne grundlag for sagens behandling. Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over, eller til de væsentlige forhold, hvis der er flere klagepunkter. Dog skal nævnet fortsat inddrage forhold, der strider mod EU-ret eller grundlæggende forvaltningsretlige principper.
En central bestemmelse er, at hvis en sag vedrører en afgørelse med betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af vindmølle- eller solcelleprojekter, skal nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Desuden skal myndighedens vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå med betydelig vægt i nævnets prøvelse. Erhvervsministeren kan udvide denne bestemmelse til andre former for vedvarende energianlæg eller CO2-fangst/lagring.
Nævnet kan fastsætte frister for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for sagsbehandlingen og for afgivelse af udtalelser/oplysninger fra parter og myndigheder. Manglende overholdelse af disse frister kan føre til afvisning af klagen, medmindre særlige forhold foreligger, eller det strider mod internationale/EU-retlige forpligtelser. Nævnet kan også beslutte, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, og dermed begrænse yderligere indlæg.
Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden, kan fastsætte regler om gebyrer for klager (dog ikke uoverkommeligt dyrt i henhold til Århuskonventionen), og kan fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid, herunder med krav om orientering af Folketinget ved manglende overholdelse.
Energiklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus. Ansatte i Nævnenes Hus anses for at være ansat i Energiklagenævnet i spørgsmål om møderet for retten. Nævnets afgørelser kan som udgangspunkt ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet følger af den specifikke lovgivning. Afgørelser kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter afgørelsen er truffet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen.
Indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation med Energiklagenævnet skal som hovedregel ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Dette gælder dog ikke for klagere, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post. Klager, der ikke er indgivet digitalt, skal som udgangspunkt afvises, medmindre der foreligger særlige forhold (f.eks. handicap, manglende digitale kompetencer, manglende MitID), det strider mod internationale/EU-retlige forpligtelser, eller der er klare økonomiske fordele ved at behandle sagen ikke-digitalt. Forvaltningslovens § 19 om partshøring finder ikke anvendelse for oplysninger, der er tilgængelige for en part via digital selvbetjening. Klager skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, som derefter videresender klagen til nævnet.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Klager, der er indgivet før denne dato, men ikke færdigbehandlet, vil blive behandlet efter de nye regler. Beskikkelser af nævnsmedlemmer foretaget før lovens ikrafttræden fortsætter efter de hidtil gældende regler indtil udløb, men nye beskikkelser kan ske for en længere periode end 4 år for at ensrette perioderne.
Lovforslaget indebærer en række tekniske ændringer i eksisterende sektorlove (f.eks. lov om kontinentalsoklen, lov om fremme af vedvarende energi, varmeforsyningsloven, elforsyningsloven, gasforsyningsloven m.fl.), primært for at ophæve bestemmelser, der nu samles i den nye lov om Energiklagenævnet. Dette sikrer en mere strømlinet og centraliseret regulering af nævnet.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Dette lovforslag har til formål at effektivisere og fremskynde sagsbehandlingen i klagesager vedrørende etablering af ve...
Læs mereDette dokument er Ældreministeriets udkast til en vejledning for den nye ældrelov (lov nr. 1651 af 30. december 2024), s...
Læs mere
Rekvirering af manglende balanceoplysninger efter fristens udløb i udbudsprocedure
