Momsgruppe (Organschaft): Medlemsstaters valg af beherskende selskab som enkelt afgiftspligtig person og afgiftspålæggelse af interne ydelser til offentlig myndighedsvirksomhed

Sagen vedrører fortolkningen af Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om merværdiafgift (moms), specifikt artikel 4, stk. 4 (momsgrupper, eller 'Organschaft' i Tyskland) og artikel 6, stk. 2, litra b (vederlagsfrie ydelser til uvedkommende formål).

Tvisten udspillede sig mellem Finanzamt T (den tyske skattemyndighed) og S, en tysk offentligretlig stiftelse, der fungerede som det beherskende selskab (Organträger) i en momsgruppe. S udførte både økonomisk virksomhed (momspligtig hospital/medicinsk drift) og virksomhed som offentlig myndighed (ikke-momspligtig uddannelse, jf. artikel 4, stk. 5).

Selskabet U-GmbH, et datterselskab i momsgruppen, leverede rengøringsydelser til S. En andel (7,6%) af disse ydelser blev brugt i de dele af bygningskomplekset, der tjente S's ikke-momspligtige myndighedsvirksomhed.

Skattemyndigheden hævdede, at denne interne levering til et ikke-økonomisk formål udgjorde en momspligtig 'naturalydelse' i henhold til EU-rettens regler om vederlagsfrie tjenesteydelser. Dette rejste to centrale præjudicielle spørgsmål fra Bundesfinanzhof:

Centrale spørgsmål til Domstolen

• Kan en medlemsstat udpege ét medlem af momsgruppen (det beherskende selskab) som den ene afgiftspligtige person, eller skal der skabes en fiktiv enhed (momsgruppen selv)?
• Kan en intern ydelse inden for momsgruppen, der leveres til den afgiftspligtige persons ikke-økonomiske myndighedsvirksomhed, pålægges moms som en ydelse til »virksomheden uvedkommende formål«?

Domstolen konkluderer, at EU-retten tillader den tyske model, hvor det beherskende selskab udpeges som den ene afgiftspligtige person. Dog afvises skattemyndighedens påstand om, at de interne ydelser skal pålægges moms som 'naturalydelser' i dette specifikke tilfælde.

Fortolkning af Momsgrupper (Artikel 4, stk. 4)

Domstolen fastslår, at artikel 4, stk. 4, andet afsnit, ikke er til hinder for, at en medlemsstat udpeger det beherskende selskab som den ene afgiftspligtige person, i stedet for momsgruppen selv som en fiktiv enhed. Dette er betinget af to forhold:

• Kontrol: Det beherskende selskab skal være i stand til at gennemtvinge sin vilje over for de øvrige enheder i gruppen, hvilket sikrer en korrekt momsopkrævning.
• Afgiftsindtægter: Ordningen må ikke medføre en risiko for tab af afgiftsindtægter. I den tyske sag sikres dette gennem regler om solidarisk hæftelse for gruppens medlemmer.

Domstolen anerkender, at denne fortolkning tjener målet om »administrative forenklinger«, der ligger bag momsgruppereglen.