Equity Partner i partnerselskab anses som lønmodtager grundet begrænset indflydelse

Spørger er ikke omfattet af ansættelsesretlig lovgivning, såsom ferieloven og funktionærloven.

Vederlagsform

Equity Partnernes vederlæggelse sker i form af en månedlig aconto overskudsandel og en årlig diskretionær performance profit share. Det er afgørende, at der ikke er garanteret et minimumsvederlag. Aconto-udbetalinger kan stoppes, og tidligere udbetalinger kan tilbagekræves, hvis selskabets resultat ikke kan dække dem. Den endelige fordeling af overskudsandelen fastsættes diskretionært af majoritetsaktionæren.

Indflydelse

I henhold til Partnership and Shareholders’ Agreement har Equity Partnerne ansvar for den daglige ledelse af deres arbejde, herunder:

Day-to-day management of cases, overordnet tilsyn med kundeforhold, bemanding, prisfastsættelse samt ansættelse og opsigelse af medarbejdere.

Dog understreges det, at de er underlagt instrukser fra bestyrelsen og CEO, og de skal forelægge væsentlige eller usædvanlige beslutninger for ledelsen eller bestyrelsen. Desuden har majoritetsaktionæren (67 % ejerandel) mulighed for at træffe alle overordnede beslutninger, herunder tvangsindløsning af Equity Partnernes aktier til nominel værdi. Kunderne ejes af Selskabet, ikke af Equity Partnerne.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og svarede "Nej" til spørgsmålet. Spørger kunne ikke anses for selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til Ligningsloven § 4, men måtte i stedet kvalificeres som lønmodtager.

Skatterådet foretog en samlet vurdering baseret på kriterierne om økonomisk risiko og indflydelse, som beskrevet i forarbejderne til Ligningsloven § 4. Resultatet skyldes en vægtning, hvor den manglende indflydelse og kontrol over overskudsfordelingen vejede tungere end den betydelige økonomiske risiko.

Hovedbegrundelse

Skatterådet lagde vægt på, at Spørger ikke havde reel indflydelse på selskabets overordnede beslutninger. Denne begrænsede indflydelse skyldtes især:

• Majoritetsaktionæren (H1 Holding ApS) besidder 67 % af ejerandelen og har beføjelse til at træffe alle overordnede beslutninger i Selskabet.
• Majoritetsaktionæren kan ensidigt træffe beslutning om den endelige fordeling af Equity Partnernes overskudsafhængige vederlæggelse.
• Majoritetsaktionæren har en call option til at tvangsindløse Equity Partnernes aktier til nominel værdi, hvilket yderligere indskrænker Equity Partnernes rettigheder.
• Spørgers indflydelse på den daglige drift ligger på niveau med en ledende medarbejders indflydelse, og væsentlige beslutninger inden for eget ansvarsområde (f.eks. ansættelse og budgettering) skal aftales med Selskabets CEO.

Selv om Spørger påtager sig en betydelig økonomisk risiko (op til 5-15 mio. kr. i hæftelse ud over indskudt kapital og lån), fandt Skatterådet, at dette ikke kunne opveje manglen på reel indflydelse på de overordnede beslutninger i Selskabet. Der blev henvist til praksis i lignende sager, såsom SKM2020.290.SR, hvor en partner også blev anset for lønmodtager på grund af begrænset indflydelse trods en betydelig hæftelse.

2. Forenkling af Transfer Pricing (OECD's "beløb B-rapport")

En central del af forslaget er indførelsen af en ny, forenklet tilgang til prisfastsættelse for visse distributionstransaktioner. Dette sker ved implementering af OECD's "beløb B-rapport".

• Fravigelse af armslængdeprincippet: For danske selskaber med kontrollerede transaktioner med en kvalificeret distributør i et af 23 navngivne lande (som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og har valgt tilgangen), fraviges det almindelige armslængdeprincip i ligningslovens § 2. I stedet anvendes en forenklet metode.
• Formål: At undgå asymmetrisk beskatning og reducere administrative byrder i situationer med lav risiko for skatteplanlægning.

3. Lempelser i dokumentationspligten for Transfer Pricing

Lovforslaget medfører betydelige administrative lettelser for virksomheder, især SMV'er, ved at justere kravene til transfer pricing-dokumentation i skattekontrolloven.

4. Justering af regler om hybride enheder og international sambeskatning

• Hybride Mismatch: Reglerne i selskabsskattelovens § 2 C om omkvalifikation af transparente enheder justeres for at forhindre, at forskellig skattemæssig kvalificering af enheder i forskellige lande udnyttes til dobbelt ikke-beskatning.
• International Sambeskatning: Der indføres en undtagelse i selskabsskattelovens § 31 A, så en 10-årig bindingsperiode for international sambeskatning ikke afbrydes ved visse interne omstruktureringer (ophørsspaltning af et nystiftet ultimativt moderselskab). Dette giver øget fleksibilitet for koncerner.

5. Andre væsentlige ændringer

• Skattely-liste: Antigua og Barbuda fjernes fra listen i ligningslovens § 5 H over lande omfattet af defensive foranstaltninger, i tråd med EU's opdaterede liste.
• Kontoførende investeringsforeninger: Disse foreninger undtages fra oplysningspligten i skattekontrolloven, hvis de ikke har skattepligtig indkomst, hvilket genindfører retstilstanden fra før 2023.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. De enkelte bestemmelser har dog forskellige virkningstidspunkter:

• Ændringer til minimumsbeskatningsloven har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere.
• Ændringer vedr. transfer pricing og aflønning af distributører har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.
• Ændringer til selskabsskattelovens § 2 C (hybride enheder) har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2025 eller senere.