Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en episode foran en bar den 7. januar 2017, hvor en gruppe på tre mænd med tyrkisk baggrund blev nægtet adgang. Klageren, der var en del af gruppen, optog hændelsen på video som led i det, de beskrev som et socialt eksperiment for at undersøge forskelsbehandling i nattelivet.
Ifølge klagers beskrivelse og den fremlagte videooptagelse skete følgende:
Klageren anførte, at deres beklædning (frakke, chinos og støvler) svarede til eller var pænere end den danske gruppes tøj. Klageren fremhævede, at de tre mænd i hans gruppe bestod af to jurastuderende og en nyuddannet datamatiker, og at de agerede fuldstændig neutralt uden at genere vagten.
Da dørmanden blev konfronteret med, at de tre danske mænd lige var kommet ind uden reservation, benægtede han dette og lukkede døren. Klageren har oplyst, at baggrunden for optagelsen var gentagne oplevelser med uforklarlige afvisninger i nattelivet, hvilket har haft en negativ påvirkning på hans tryghed i byen. Den indklagede bar har ikke besvaret Ligebehandlingsnævnets henvendelser i sagen.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3.
Nævnet lagde vægt på videooptagelsen, som viste en klar forskel i behandlingen af de to grupper. Da de danske gæster blev lukket ind uden spørgsmål, mens klagerens gruppe blev afvist med krav om reservation, havde klageren påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling. I overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7 overgik bevisbyrden herefter til indklagede.
Da baren ikke besvarede nævnets henvendelser, havde de ikke løftet deres bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke var tilsidesat. Nævnet tilkendte derfor klageren en godtgørelse.
| Kategori | Beløb |
|---|
| Godtgørelse for krænkelser | 5.000 kr. |
| Renter | Procesrente fra 19. januar 2017 |
Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 9 samt Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.



Sagen omhandler en episode en lørdag aften i september 2013, hvor en gruppe på seks studerende forsøgte at besøge en bar i en dansk by. Gruppen bestod af to etniske danskere, to nordmænd og to personer med afrikansk oprindelse fra DR Congo. Ved ankomsten til baren opstod en situation, hvor de fire personer med europæisk baggrund blev lukket ind, mens de to mænd med afrikansk baggrund blev afvist af dørmændene.
Klageren, der på daværende tidspunkt studerede fysioterapi og havde boet i Danmark i ti år, anførte, at afvisningen udelukkende skyldtes hans etniske oprindelse. Han forklarede, at han i døren fik at vide, at der var for mange gæster, på trods af at hans venner netop var trådt ind uden problemer. Han fremlagde dokumentation for sin rene straffeattest og afviste kategorisk enhver involvering i kriminalitet eller stoffer.
12 mennesker med indvandrer- eller efterkommerbaggrund har delt deres erfaringer med social udsathed med rådet.
FN’s Menneskerettighedskomité har afvist en klage fra en iransk mand, der frygtede forfølgelse grundet ægteskab og konversion til kristendommen.
Indklagede bar afviste anklagerne om forskelsbehandling og fremførte følgende punkter:
Sagen rejste spørgsmålet om, hvorvidt afvisningen var baseret på saglige kriterier, eller om der var tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling. Da der var en markant opdeling i, hvem der fik adgang til baren baseret på etnicitet, skulle det vurderes, om bevisbyrden for ikke-diskrimination kunne løftes af baren.

Sagen omhandler en episode fra februar 2012, hvor en mand med anden etnisk baggrund end dansk blev nægtet adgang til en ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, efter at en klager og dennes ven blev af...
Læs mereLov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser