Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Letland, Estland, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Malenovský
Sagen omhandler et præjudicielt spørgsmål fra Rēzeknes tiesa (byretten i Rēzekne, Letland) vedrørende fortolkningen af begrebet »uregelmæssighed« i forbindelse med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) under forordning (EF) nr. 1083/2006.
LSEZ SIA »Elme Messer Metalurgs« (EMM) indgik en aftale med Latvijas Investīciju un attīstības aģentūra (agenturet) om EFRU-finansieret støtte til et industrielt gasproduktionsprojekt. Som led i aftalen forpligtede EMM sig til at opretholde specifikke produktions- og omsætningsniveauer.
Målet med EMM’s projekt var at levere industrigas til selskabets eneste forretningspartner, AS »Liepājas Metalurgs«. Da denne partner led under likviditetsproblemer og senere blev insolvent, kunne EMM ikke opfylde sine kontraktlige omsætningsforpligtelser, uanset at EMM havde gennemført de fysiske investeringer.
Agenturet opsagde aftalen ensidigt og krævede tilbagebetaling af den udbetalte støtte (over 2,2 mio. EUR) med den begrundelse, at EMM havde begået alvorlige uregelmæssigheder ved at afvige fra sine forpligtelser. EMM gjorde derimod gældende, at Liepājas Metalurgs’ insolvens var en hændelig begivenhed, der ikke kunne tilskrives EMM’s handling eller undladelse, og at der derfor ikke forelå en »uregelmæssighed« i EU-rettens forstand.
Det centrale præjudicielle spørgsmål var, om den manglende opfyldelse af omsætningskravet som følge af en tredjeparts (forretningspartnerens) insolvens kunne kvalificeres som en handling eller undladelse, der kan tilskrives støttemodtageren, og som skader Unionens budget.
Domstolen fastslog, at begrebet »uregelmæssighed« i artikel 2, nr. 7), i forordning nr. 1083/2006 skal fortolkes bredt og kan omfatte den foreliggende situation, hvor støttemodtageren ikke opnår den foreskrevne omsætning som følge af dennes eneste forretningspartners insolvens.
Domstolen analyserede de tre betingelser for at konstatere en uregelmæssighed:
Henset til dels denne sondring på lovgivningsmæssigt plan, dels den omstændighed, at den definition af begrebet »uregelmæssighed«, der fremgår af artikel 2, nr. 7), i forordning nr. 1083/2006, ikke indeholder en præcisering af, at den pågældende støttemodtagers adfærd skal være af forsætlig eller uagtsom karakter, kan en sådan karakter ikke anses for at være et ufravigeligt element for, at der kan konstateres en uregelmæssighed som omhandlet i denne bestemmelse.
Domstolen konkluderede, at selvom EMM's manglende opfyldelse skyldtes en begivenhed uden for dets kontrol (tredjeparts insolvens), udgjorde undladelsen at opfylde støttebetingelserne i sig selv en »uregelmæssighed« i relation til kravet om tilbagebetaling af de uberettiget udbetalte midler.
En ny rapport fra Revisionsretten afslører, at økonomiske korrektioner mod fejludbetalinger i samhørighedspolitikken sjældent anvendes efter hensigten.



Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra en rumænsk appeldomstol (Curtea de Apel Cluj) om fortolkningen af EU-retten vedrørende udbetaling af morarenter til en privat virksomhed (SC AA SRL), som havde modtaget medfinansiering fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).
Tvisten opstod, da den rumænske forvaltningsmyndighed (Ministerul Fondurilor Europene, MFE) opsagde finansieringsaftalen på grund af påståede uregelmæssigheder i forbindelse med projektets udbud. Opsigelsen førte til en betydelig forsinkelse i udbetalingen af det offentlige bidrag, hvilket tvang AA SRL til at optage lån og betale renter.
Opsigelsen blev efterfølgende annulleret af de nationale domstole, som fandt, at opsigelsen var uforholdsmæssig. Retten fastslog, at MFE, henset til de begrænsede uregelmæssigheder, i stedet burde have anvendt mindre indgribende foranstaltninger, såsom finansielle korrektioner. Efter annullationen udbetalte MFE hovedstøttebeløbet, men nægtede at betale morarenter for forsinkelsen.
En ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret afslører, at Juncker-planen ikke nåede sit ambitiøse investeringsmål og opgjorde tallene forkert.
Gæld vedrørende coronalån (rentefrie moms- og A-skattelån) bliver inddrevet af Gældsstyrelsen, hvis en virksomhed ikke betaler, når Skattestyrelsen rykker for tilbagebetaling af lånet.
De centrale spørgsmål til Domstolen vedrørte, om princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning forhindrer betaling af morarenter fra national side, om nationale regler for renteberegning i den slags sager er forenelige med effektivitetsprincippet, og om EU’s direktiv om forsinket betaling (Direktiv 2011/7/EU) finder anvendelse på denne type finansieringsaftaler.

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra en rumænsk appeldomstol vedrørende fortolkningen af EU-regler for landbr...
Læs mere
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra den græske revisionsret (Elengtiko Sinedrio) vedrørende fortolkningen af EU...
Læs mere