Kommissionen mod ANKO: Appel vedrørende suspension af betalinger under EU's rammeprogram for forskning

Europa-Kommissionen anlagde appel for EU-Domstolen med påstand om ophævelse af Rettens dom, der pålagde Kommissionen at betale ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias (ANKO) visse beløb, hvis betaling var blevet suspenderet.

Sagen drejede sig om to tilskudsaftaler vedrørende Perform-projektet og Oasis-projektet under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration. Kommissionen havde suspenderet betalingerne til ANKO på grund af mistanke om uregelmæssigheder konstateret under revisioner af andre projekter, som ANKO havde deltaget i.

ANKO anlagde sag ved Retten og gjorde gældende, at suspensionen var i strid med tilskudsaftalerne og princippet om god tro. Retten gav ANKO medhold og dømte Kommissionen til at betale de suspenderede beløb.

Kommissionen appellerede til Domstolen og anførte, at Retten havde foretaget en fejlagtig fortolkning af de almindelige betingelser for tilskudsaftalerne. Kommissionen argumenterede for, at Retten havde fejlvurderet alvoren og den systematiske karakter af uregelmæssighederne, muligheden for gentagelse af uregelmæssighederne, og muligheden for at anvende gennemsnitlige udgifter. Kommissionen mente også, at Retten havde forvekslet betingelserne for suspension med betingelserne for støtteberettigelse.

ANKO påstod, at appellen skulle forkastes og argumenterede for, at Kommissionen blot gentog argumenter, der allerede var blevet fremlagt for Retten, og at appellen derfor var uantagelig. ANKO anførte desuden, at Retten korrekt havde fastslået, at Kommissionen ikke havde bevist, at uregelmæssighederne var alvorlige og systematiske, eller at de kunne påvirke de omhandlede projekter.

Afgørelse

• Domstolen forkastede appellen.
• Europa-Kommissionen blev pålagt at betale sagens omkostninger, da appellen blev afvist som delvist uantagelig og delvist ubegrundet.

Domstolen fandt, at Kommissionens argumenter primært anfægtede Rettens konklusioner og forsøgte at få Domstolen til at foretage sin egen fortolkning af de almindelige betingelsers punkt II.5, stk. 3, litra d), i stedet for Rettens fortolkning. Da Kommissionen ikke havde påberåbt sig en tilsidesættelse af EU-retten, blev disse argumenter afvist.

Domstolen afviste også argumentet om urigtig gengivelse af beviser, idet den fastslog, at Rettens fortolkning af de almindelige betingelser ikke udgjorde en åbenbar urigtig gengivelse af beviserne. Kommissionen havde ikke tilstrækkeligt godtgjort, at Rettens bedømmelse af de faktiske omstændigheder var åbenbart fejlagtig.

Retlige Principper

• Appelbegrænsning: En appel til EU-Domstolen er begrænset til retsspørgsmål og kan kun baseres på manglende kompetence, rettergangsfejl eller overtrædelse af EU-retten.
• Faktiske Omstændigheder: Fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder og vurderingen af beviserne er som udgangspunkt ikke underlagt Domstolens prøvelsesret, medmindre der er sket en urigtig gengivelse af disse.
• Aftalemæssig Fortolkning: Rettens fortolkning af en aftalemæssig bestemmelse kan som udgangspunkt ikke kontrolleres inden for rammerne af en appel, medmindre der er tale om en tilsidesættelse af EU-retten.
• Udsættelse af Gennemførelse: Domstolens vicepræsident kan beslutte at udsætte gennemførelsen af en dom indtil afsigelsen af dommen i appelsagen.
• Bevisbyrde: Kommissionen har bevisbyrden for, at uregelmæssigheder er alvorlige og systematiske, og at de kan påvirke gennemførelsen af tilskudsaftaler.