Manglende oplysning om MPEG2/MPEG4 standard ved køb af fjernsyn

En forbruger købte i december 2007 et fjernsyn til ca. 10.000 kr. I december 2009 reklamerede forbrugeren over, at fjernsynets indbyggede digitale modtager kun understøttede MPEG2-standarden og ikke den nyere MPEG4-standard.

Forbrugerens krav og den erhvervsdrivendes afvisning

Forbrugeren krævede enten tilbagebetaling af købesummen eller erstatning til køb af en MPEG4-modtagerboks. Forbrugeren oplyste, at hun ved købet havde gjort den erhvervsdrivende opmærksom på, at fjernsynet skulle være "fremtidssikret" til det nye signal, og at hun modtog tv-signalet via almindelig antenne. Ifølge forbrugeren bekræftede den erhvervsdrivende, at fjernsynet var fremtidssikret, og at hun ikke ville få brug for en ekstern boks.

Den erhvervsdrivende afviste kravet med henvisning til, at det ikke blev oplyst, at fjernsynet var fremtidssikret, da den teknologiske udvikling inden for tv-området er meget hurtig, og det på købstidspunktet ikke var fastlagt, at der ville komme et nyt digitalt signal i MPEG4-standard.

Baggrund for digitalisering og MPEG4

Sagen drejede sig om, hvorvidt den erhvervsdrivende burde have oplyst forbrugeren om, at fjernsynet ikke ville kunne modtage tv-programmer sendt i MPEG4-standard. Det var et centralt spørgsmål, om der forelå en mangel ved salgsgenstanden i henhold til Købelovens § 76, stk. 1, nr. 3, som fastslår, at der foreligger en mangel, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der havde betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende.

Forbrugerklagenævnet traf afgørelse i sagen, som var præget af uenighed blandt nævnsmedlemmerne.

Nævnsmedlemmernes uenighed

To nævnsmedlemmer fandt, at forbrugeren ikke skulle have medhold i sin klage. Deres argumentation var baseret på følgende punkter:

• På købstidspunktet (29. december 2007) var der ikke truffet en endelig beslutning om tidspunktet for public service-kanalernes overgang fra MPEG2 til MPEG4. Der var kun en forventning om en fremtidig overgang.
• Den offentlige informationskampagne fra "Det Nye TV-signal" var ikke igangsat på købstidspunktet, men først i efteråret 2008.
• Det var ikke muligt at købe fjernsyn til den fremtidige danske MPEG4-standard på købstidspunktet, da denne først blev fastlagt den 1. juli 2008.
• De første godkendte MPEG4-fjernsyn og -modtagerbokse kom først i handlen ultimo november/december 2008 og var væsentligt dyrere end MPEG2-fjernsyn.
• Teknologisk udvikling er hurtig, og senere teknologisk udvikling udgør ikke en mangel efter købeloven.
• Et MPEG2-fjernsyn med en ekstern MPEG4-modtagerboks vil fortsat fungere lige så godt, og prisen på bokse forventes at falde yderligere.
• Betjeningskomforten med flere fjernbetjeninger blev ikke anset for nedsat, da modtagerboksen kan fungere som "hovedfjernbetjening".
• Disse medlemmer konkluderede, at forhandleren ikke havde tilsidesat sin loyale oplysningspligt, da der ikke var truffet beslutning om overgang til MPEG4 på købstidspunktet. Derfor var oplysningspligten efter Købelovens § 76, stk. 1, nr. 3 ikke tilsidesat.

Tre nævnsmedlemmer stemte derimod for, at forbrugeren skulle have medhold. Deres begrundelse var:

• Det blev politisk besluttet i sommeren 2007, at public service-kanalerne skulle sendes i MPEG4-standard fra 2012, hvilket var kendt i fagkredse og omtalt i medier i efteråret 2007.
• Brancheforum Digitale Medier (BDM) lancerede informationsportaler og udgav informationsfoldere i efteråret 2007, der oplyste om, at MPEG2-standarden snart ville blive erstattet af MPEG4.
• En tv-forhandler vidste eller burde vide, at MPEG2-standarden ville blive erstattet af MPEG4.
• Oplysningen om tv'ets begrænsning var væsentlig for forbrugerens bedømmelse af produktets pris og funktionalitet, herunder fremtidige udgifter til en modtagerboks og betjeningsmæssige konsekvenser.
• Det var ikke åbenbart for en forbruger, at et MPEG2-tv inden for få år ikke længere ville kunne modtage public service-kanaler. Derfor forelå der en mangel i henhold til Købelovens § 76, stk. 1, nr. 3.
• Manglen blev anset for væsentlig, da tv'et kostede 9.999 kr., og oplysningerne om tekniske begrænsninger og behov for yderligere udstyr var afgørende for forbrugeren.
• Forbrugeren var berettiget til at hæve købet og få købesummen retur mod udlevering af tv'et til den erhvervsdrivende, jf. Købelovens § 78, stk. 1, nr. 4 og Købelovens § 57.

Afgørelse

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, hvilket betød, at forbrugeren fik medhold i sin klage. Den erhvervsdrivende blev pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.