Anvendelse af gamle vejbyggelinjer fra 1928 til fjernelse af beplantning og faste anlæg

• Beplantning: Da beplantning som udgangspunkt ikke anses for et blivende anlæg, kan servitutten fra 1928 ikke bruges til at kræve den fjernet eller beskåret. Kommunen skal i stedet anvende reglerne i Vejlovens § 87, stk. 1, som giver vejmyndigheden ret til at kræve beplantning på eller ved en vej fjernet, hvis det er nødvendigt af hensyn til færdslen.
• Stakitter og store sten: Hvis et stakit eller store sten er anbragt på arealet efter pålægget af byggelinjen, kan de potentielt betragtes som blivende anlæg. I så fald er de omfattet af forbuddet i servitutten og kan kræves fjernet, hvis de er etableret uden vejmyndighedens tilladelse.

Vejdirektoratet udtaler, at vejbyggelinjer pålagt med hjemmel i 1928-loven om fastsættelse af byggelinjer som udgangspunkt ikke kan bruges til at kræve beplantning fjernet eller beskåret. Til dette formål skal vejlovens § 87 anvendes. Derimod kan byggelinjerne potentielt bruges til at kræve fjernelse af stakitter og store sten, hvis disse er etableret efter pålægget af byggelinjen og kan betragtes som "blivende anlæg".

Klagers argumenter

• Klager fremlagde en erklæring fra en tidligere forpagter om, at tilplantningen var sket umiddelbart efter forpagtningsophør i 1989.
• Klager fremlagde en vurdering fra en konsulent, der anslog plantetidspunktet til 1991 baseret på årringe.

Kommunens supplerende undersøgelser

• Kommunen fældede træer og talte årringe, hvilket gav en vurdering af plantetidspunktet til tidligst efteråret 1993.

Klagepunkt

• Klager anførte, at kommunens afgørelse var baseret på et usikkert grundlag, og at usikkerheden burde komme lodsejeren til gode.