Forening for faglig rådgivning er momspligtig af kontingent

Begrundelse for spørgsmål 1 og 3

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling vedrørende spørgsmål 1 og 3.

Vedrørende spørgsmål 1, fandt Skatterådet, at foreningens kontingenter er den modværdi (vederlag), spørger modtager for levering af ydelser i form af rådgivning om fag- og ansættelsesretlige spørgsmål. Foreningen driver således økonomisk virksomhed og er momspligtig efter Momsloven § 3, stk. 1 og Momsloven § 4, stk. 1.

Vedrørende spørgsmål 3, fandt Skatterådet ikke, at ydelserne kunne betegnes som forsikringsvirksomhed, idet det enkelte medlem ikke har et retskrav på bistand, men bistanden afgøres ud fra et konkret skøn. Dette stemmer ikke overens med EU-domstolens definition af en forsikringstransaktion.

Begrundelse for spørgsmål 2 (Fagforeningsmæssigt formål)

Skatterådet afveg fra SKATs indstilling om spørgsmål 2 (som var Ja) og besvarede spørgsmålet med Nej.

Skatterådet lagde vægt på EU-dommen C-149/97 (The Institute of the Motor Industry), hvor det fremgår, at for at opnå momsfritagelse under momsfritagelsesbestemmelsen for foreninger (nu Momsloven § 13, stk. 1, nr. 4), skal foreningen repræsentere medlemmernes fælles interesser og i den forbindelse repræsentere medlemmerne samlet overfor tredjemand eller offentlige myndigheder.

Skatterådet konkluderede, at spørger ikke repræsenterer medlemmernes fælles interesser samlet, da foreningen udelukkende yder individuel rådgivning til de enkelte medlemmer. Foreningens vedtægter viser ikke, at spørger kan forhandle, agere eller på anden måde repræsentere medlemmerne samlet, for eksempel i forbindelse med overenskomstforhandlinger el. lign.

Skatterådet fandt derfor ikke, at spørger kunne betegnes som en fagforening i momslovens forstand, og momsfritagelsen i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 4 kunne ikke anvendes.

Skatterådet begrundede sit afslag med, at foreningen ikke repræsenterer medlemmernes fælles interesser eller samlet over for tredjemand, herunder i overenskomstforhandlinger, men alene yder individuel rådgivning. Skatterådet henviste til EU-domstolens præmisser i sag C-149/97, The Institute of the Motor Industry, som fastslår, at en forenings formål skal være af fagforeningsmæssig karakter, hvilket kræver repræsentation af medlemmernes fælles interesser.

Foreningen påstod, at Skatterådets svar skulle ændres til et ja. Den argumenterede for, at det ikke alene bør være vedtægtens formulering, men foreningens reelle formål og aktiviteter, der er afgørende. Foreningen fremhævede, at selvom den i starten fokuserer på enkeltsager, kan udfaldet af disse sager have afsmittende effekt og dermed tjene en fælles interesse. Den henviste også til Skatteministeriets indstilling, der anerkendte, at individuel repræsentation kan indgå som et naturligt led i en fagforenings hovedformål og generelle interessevaretagelse. Foreningen påpegede desuden, at den allerede havde fået bekræftet fradragsret for medlemmernes kontingenter efter Ligningsloven § 13 og var omfattet af Fondsloven § 2 og Fondsbeskatningsloven § 1, stk. 1, nr. 2.