EMD: Permanent udvisning af etableret migrant dømt for grov vold som mindreårig er ikke uproportional

Sagen omhandler en klager (Ahmed), som blev idømt fængsel og udvisning for bestandig fra Danmark efter at være dømt for gentagen grov personfarlig kriminalitet. Klageren indrejste i Danmark som 8-årig og havde lovligt opholdt sig i landet i 8 år frem til sin anholdelse og domfældelse. Han blev betragtet som en settled migrant i dansk ret, men havde ikke stiftet egen familie i landet.

Kriminalitet og Strafforfølgelse

Klageren blev dømt for grov vold i gentagelsestilfælde, jf. blandt andet Straffeloven § 244. For disse forhold, der blev begået, mens han var mindreårig, blev han idømt en fængselsstraf på 3 år og 6 måneder samt udvist med et indrejseforbud gældende for bestandig.

Klagerens tilknytning og nationale vurdering

De danske domstole havde vurderet udvisningsspørgsmålet i henhold til Udlændingeloven § 22, hvor de foretog en proportionalitetsafvejning. Klageren boede med sin mor i Danmark, men retten bemærkede, at han havde bevaret en stærk tilknytning til Pakistan, hvor han havde boet halvdelen af sit liv før indrejsen, talte sproget, kendte kulturen og havde familiemæssig tilknytning. Han havde desuden afholdt en tre måneders ferie i Pakistan forud for domfældelsen.

Klageren anfægtede udvisningen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) med henvisning til, at en permanent udvisning var i strid med hans ret til respekt for privat- og familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), artikel 8, især da kriminaliteten var begået som mindreårig, og han var etableret i Danmark.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afviste klagen mod Danmark som åbenbart grundløs (manifestly ill-founded).

EMD's Proportionalitetsvurdering

EMD konstaterede, at de nationale domstole korrekt havde inddraget alle relevante elementer og kriterier i deres proportionalitetsvurdering i henhold til EMRK artikel 8. Selvom klageren havde status som etableret migrant og havde boet i Danmark i en periode, havde han begået ekstremt alvorlig og gentagen personfarlig kriminalitet.

EMD lagde vægt på følgende faktorer:

• Den alvorlige karakter af den kriminalitet, der var grundlag for udvisningen (grov vold i gentagelsestilfælde).
• Klagerens stærke tilknytning til Pakistan (sprog, kultur og familie), hvor han havde boet en betydelig del af sit liv.
• Selvom udvisningen var permanent (for bestandig), fandt EMD, at afvejningen stadig resulterede i, at udvisningen ikke var uproportional, når man henså til den samlede vurdering af sagens omstændigheder og hensynet til den offentlige orden.