Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
T, en syrisk statsborger, blev sammen med tre medtiltalte fundet skyldig i en række alvorlige forbrydelser, primært begået i forening over tre på hinanden følgende dage i november 2018. Kriminaliteten var drevet af et forsøg på at inddrive en gæld på ca. 40.000 kr. fra den forurettedes (B’s) lillebror.
Hovedforholdene omfattede grov vold Straffeloven § 245, stk. 1 og afpresning Straffeloven § 281, nr. 1 mod B, samt forsøg på ulovlig tvang mod B’s anden bror (D). Volden blev begået af flere i forening efter forudgående aftale, hvor B blev slået gentagne gange, herunder med et slagvåben og sparket, mens han lå ned.
Derudover blev T dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for indførsel af falske pengesedler Straffeloven § 169.
Landsretten havde idømt T fængsel i 7 måneder og udvisning af Danmark med indrejseforbud i 6 år. T ankede dommen med påstand om strafformildelse og frifindelse for udvisningsspørgsmålet.
Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen og stadfæstelse af udvisningen.
Den centrale juridiske uenighed vedrørte proportionaliteten af udvisningen set i lyset af T’s familieliv, jf. EMRK artikel 8. T havde en dansk kæreste og to danske, meget små tvillingedøtre, og han hævdede, at udvisning ville udgøre et uproportionalt indgreb i familielivet. Anklagemyndigheden mente derimod, at kriminalitetens alvor og T’s begrænsede opholdstid i Danmark retfærdiggjorde udvisningen. T har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 3 år og 9 måneder, da han indrejste som voksen (20-årig).
Højesteret stadfæstede Landsrettens afgørelse om udvisning, men skærpede straffen for T.
Højesteret fandt, at der forelå skærpende omstændigheder, herunder at kriminaliteten var planlagt, begået af flere i forening over tre dage, og involverede grov vold med redskab mod en liggende person. Under henvisning til dette blev straffen skærpet:
Højesteret vurderede, at betingelserne for udvisning var opfyldt, jf. Udlændingeloven § 24, nr. 1 jf. Udlændingeloven § 22, nr. 6 og .
Retten foretog en proportionalitetsvurdering i henhold til EMRK artikel 8, stk. 2, og lagde vægt på følgende afvejninger:
Højesteret konkluderede, at de samfundsmæssige hensyn til forebyggelse af kriminalitet vejede tungere end hensynet til T’s familieliv. Udvisning af T med indrejseforbud i 6 år blev derfor stadfæstet, da det ikke blev anset for et uproportionalt indgreb i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Regeringen lancerer en udvisningsreform, som strammer udvisningsreglerne og grebet om udlændinge uden lovligt ophold.



T, en syrisk statsborger, blev i byretten tiltalt for forsøg på manddrab, jf. Straffeloven § 237, samt besiddelse af en mobiltelefon i arresten, jf. Straffeloven § 124, stk. 4. Forholdet om drabsforsøg vedrørte grov vold mod hans ægtefælle, F, der omfattede flere slag i ansigtet og et kraftigt halsgreb, som ifølge retsmedicinske oplysninger medførte kortvarig bevidstløshed, ufrivillig vandladning og bragte hende i livsfare.
Svendborg Ret fandt ikke bevis for drabsforsæt, men dømte T for grov vold af særlig rå og farlig karakter efter Straffeloven § 245, stk. 1. Retten idømte en fællesstraf på fængsel i 10 måneder, idet der blev lagt vægt på voldens alvor, at den var udøvet uden særlig anledning, og at den fandt sted i børnenes påsyn, samt i prøvetiden for en tidligere betinget dom for trusler. Byretten traf afgørelse om udvisning af Danmark, jf. , med et indrejseforbud i 6 år.
Danmark fik medhold i udvisningssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kriminalitetens alvor og klagers tilknytning til Danmark og oprindelsesland blev tillagt vægt i dommen.
FN’s Børnekomité kritiserer Danmark for beslutningen om at udsende en indisk kvinde og hendes barn trods frygt for vold og æresrelaterede konflikter.
T ankede dommen til Østre Landsret med påstand om formildelse, navnlig frifindelse for udvisning. Han argumenterede med et ønske om integration og frygten for at blive slået ihjel i Syrien. Anklagemyndigheden påstod derimod skærpelse af både straf og indrejseforbudets længde.
T's tilknytning til Danmark blev under Landsrettens behandling vurderet som meget svag; han havde kun haft lovligt ophold i cirka 2 år og 2 måneder (eksklusiv varetægtsfængsling), var først lige startet på danskundervisning og havde ingen tilknytning til det danske arbejdsmarked. Han er nu skilt fra F, og børnene er anbragt uden for hjemmet, med afbrudt samvær som følge af sagen.

Sagen angår to tiltalte, T1 (irakisk statsborger) og T4 (somalisk statsborger), hvis domme fra Retten på Frederiksberg b...
Læs mere
Sagen omhandler tre tiltalte (T1, T2 og T3), der i forening blev anklaget for overtrædelse af terrorbestemmelsen for våb...
Læs mere