Særligt høje krav til kommunens indstilling ved anbringelse uden samtykke af ufødt barn umiddelbart efter fødslen (Garantiforskrift)

Disse fejl var så væsentlige, at Ankestyrelsen vurderede, at de havde haft betydning for sagernes resultat, hvilket medførte afgørelsernes ugyldighed.

Ankestyrelsen fastslår, at der stilles særligt høje krav til kommunens indstilling til Børne- og ungeudvalget i sager om anbringelse uden samtykke af et ufødt barn, jf. Bekendtgørelse af barnets lov § 51.

Krav til indstillingen og garantiforskrifter

Kommunen skal altid overveje alternative og mindre indgribende støttende indsatser, inden en anbringelse før fødslen indstilles. Dette skal fremgå eksplicit af indstillingen. Ankestyrelsen understreger, at kravene til indstillingen er en garantiforskrift for at sikre gennemskuelighed og højne kvaliteten i sagsbehandlingen.

Kommunen skal i sin indstilling eksplicit sammenfatte de relevante eksisterende oplysninger i den børnefaglige undersøgelse og sagen i øvrigt, så det tydeligt fremgår, hvilke former for kompenserende støttende indsatser, der har været overvejet, og hvorfor disse forudses ikke at være tilstrækkelige.

Det er ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne kan findes spredt i sagens øvrige bilag. De skal være samlet og vurderet i selve indstillingen, hvilket også er et krav efter Bekendtgørelse af barnets lov § 51, stk. 1, nr. 2.

Herudover skal indstillingen om anbringelse af et ufødt barn uden samtykke enten vedlægge en særskilt plan for støtte til forældrene eller en begrundelse for, hvorfor en sådan plan er udeladt, jf. Bekendtgørelse af barnets lov § 51, stk. 2.

Ankestyrelsen ophævede afgørelserne i begge sager, da de manglende oplysninger og vurderinger udgjorde så væsentlige sagsbehandlingsfejl, at afgørelserne måtte anses for ugyldige. Den manglende opfyldelse af kravene til indstillingen kan således føre til, at afgørelsen bliver ugyldig efter en konkret vurdering af omstændighederne.

Barnets rettigheder og inddragelse

Barnets lov styrker børns retsstilling betydeligt:

• Partsrettigheder fra 10 år (§ 3): Aldersgrænsen for, hvornår et barn selv kan udøve partsbeføjelser (f.eks. klage), nedsættes fra 12 til 10 år.
• Grundlæggende rettigheder (§ 5): Loven fastslår barnets ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse. Barnets holdning og synspunkter skal løbende inddrages i alle beslutninger, der vedrører dem.
• Ret til bisidder (§ 6): Barnet har på ethvert tidspunkt ret til at lade sig bistå af en person efter eget valg, og kommunen skal oplyse om denne ret.
• Færre sagsbehandlere (§ 8): Kommunen skal tilrettelægge arbejdet med færrest mulige fagprofessionelle omkring barnet for at skabe stabilitet og tillidsfulde relationer.

Vurdering af støttebehov: En ny tretrinsmodel

Loven introducerer en ny, mere fleksibel model for at vurdere et barns behov for støtte, som erstatter den hidtidige model med én type børnefaglig undersøgelse.

I sager med mistanke om æresrelaterede konflikter skal der foretages en risikovurdering, før familien inddrages (§ 18, stk. 3).

Støttende indsatser og anbringelse

Loven viderefører en række kendte støttemuligheder, men med nye rammer:

• Støttende indsatser (§ 32): Omfatter bl.a. praktisk/pædagogisk støtte i hjemmet, familiebehandling, fast kontaktperson og støtteophold.
• Forældre- og børne-/ungepålæg (§§ 38-39): Mulighed for at pålægge forældre eller unge (10-17 år) konkrete handlepligter for at imødegå f.eks. skolefravær eller kriminalitet.
• Anbringelse (§§ 46-47): Der kan træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet med eller uden samtykke, når der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling. Barnet har selv ret til at anmode om at blive anbragt (§ 48).
• Søskendeundersøgelse (§ 21): Hvis et barn anbringes pga. omsorgssvigt eller overgreb, skal kommunen som udgangspunkt altid iværksætte en børnefaglig undersøgelse af eventuelle søskende under 15 år i husstanden.

Stabilitet, permanens og adoption

For at skabe mere ro og forudsigelighed for anbragte børn indføres:

• Permanent anbringelse (§ 67): Efter 3 års anbringelse kan børne- og ungeudvalget beslutte, at anbringelsen skal være permanent, hvis barnet har opnået stærk tilknytning til anbringelsesstedet. Dette kræver ikke længere, at de oprindelige anbringelsesgrunde er opfyldt.
• Fokus på adoption (§ 69): Kommunen skal i en række situationer overveje, om adoption er til barnets bedste for at sikre stabilitet i opvæksten.

Støtte til forældre og børn med funktionsnedsættelser

• Forældrehandleplan (§ 77): Når et barn anbringes, skal kommunen som udgangspunkt udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene for at hjælpe dem med at løse de problemer, der førte til anbringelsen.
• Støtte ved funktionsnedsættelse (Kapitel 8): Loven samler reglerne om støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne, herunder dækning af merudgifter (§ 86), tabt arbejdsfortjeneste (§ 87), hjemmetræning (§ 85) og ledsagelse (§ 89).

Planer, opfølgning og overgang til voksenlivet

• Barnets plan og Ungeplanen (§§ 91, 108): Der skal udarbejdes en plan med konkrete mål for barnets trivsel og udvikling. For unge over 16 år kaldes dette en ungeplan, som fokuserer på overgangen til voksenlivet.
• Løbende opfølgning (§ 95): Kommunen skal løbende og systematisk følge op på alle indsatser for at sikre, at de fortsat opfylder deres formål.
• Ungestøtte (§§ 113-120): Støtten til unge, der har været anbragt, styrkes og kan fortsætte indtil det 23. år. Dette kan omfatte opretholdelse af anbringelsen, en fast kontaktperson eller anden støtte til en god overgang til en selvstændig tilværelse.

Særlige beredskaber og underretningspligt

• Kommunale beredskaber (§ 15): Kommunerne forpligtes til at udarbejde skriftlige beredskaber for håndtering af sager om overgreb. Som noget nyt skal der også laves beredskaber for forebyggelse og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme.
• Underretningspligt (Kapitel 16): Reglerne om underretningspligt for fagpersoner og borgere, der er bekymrede for et barns trivsel, videreføres. Kommunen skal vurdere alle underretninger systematisk og rettidigt.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. oktober 2023, med enkelte bestemmelser der træder i kraft på andre tidspunkter.