Sammenskrevet praksis om jobtilbud: Vurdering af borgerens ønsker, forudsætninger og kravet om hurtigst muligt i beskæftigelse

I flere sager blev det fastslået, at en jobsøgende ikke kunne stille krav om et bestemt ansættelsessted (Sag 2). Ligeledes blev det afgjort, at en A-kasses jobplan ikke er bindende for jobcentrets afgørelse om tilbud (Sag 8).

Sag 11 etablerede princippet om, at aktiviteter som vægttab kan være beskæftigelsesfremmende, men at jobcentret har ret til at vælge det tilbud fra deres leverandører, som anses for mest egnet.

Ankestyrelsens principielle vurdering samler og stadfæster praksis om betingelserne for at give tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, særligt med fokus på balancen mellem borgerens ønsker og kravet om hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Borgerens medindflydelse og ønsker

Borgeren har ret til medindflydelse på tilrettelæggelsen af forløbet, jf. Retssikkerhedsloven § 4. Dette betyder, at kommunen i videst muligt omfang skal inddrage borgerens ønsker.

I Sag 1 blev kommunens afslag ændret, fordi det selvfundne tilbud blev anset for lige så egnet som kommunens tilbud til at forbedre borgerens jobmuligheder.

Ankestyrelsen fandt, at det tilbudte jobtræningsforløb generelt kunne anses for lige så egnet til at forbedre ansøgers muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, som det af A kommune tilbudte forløb på kommunens produktionsværksted.

Dog understreges det, at medindflydelse ikke giver borgeren ret til at stille krav om et specifikt ansættelsessted. Kommunen kan afvise et selvfundet tilbud, hvis det ikke anses for at være det mest egnede til at forbedre borgerens beskæftigelsesmuligheder, især i lyset af langvarig ledighed inden for borgerens fagområde (Sag 3).

Kravet om hurtigst muligt i varig beskæftigelse

Tilbud om uddannelse (vejledning og opkvalificering, jf. Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 52 og Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 53) skal vægtes op imod borgerens eksisterende kvalifikationer og behovet for en hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

• Uddannelser af lang varighed (f.eks. Sag 5: 3-årig turistbachelor) blev afvist, da kortvarige tilbud som løntilskud eller virksomhedspraktik hurtigere ville føre til varig beskæftigelse, især når borgeren allerede havde relevant erfaring og kvalifikationer.
• Udnyttelse af eksisterende kvalifikationer skal gå forud for ny uddannelse med henblik på brancheskift (Sag 8).

Jobcentret skal foretage et konkret skøn, som kun kan tilsidesættes, hvis det er åbenbart urimeligt. I Sag 7 blev et afslag på kurser til en socialpædagog stadfæstet, da virksomhedspraktik blev vurderet som en hurtigere vej til job.

Støtte til dele af uddannelse og forudsætninger for ydelse

Praksis fastslår, at der kan gives støtte til dele af en uddannelse, men kun hvis det i sig selv anses for at være den hurtigste vej til varig beskæftigelse (Sag 10).

I Sag 4 fastslog Ankestyrelsen, at støtte til uddannelse er betinget af, at borgeren er berettiget til aktiveringsydelse i hele perioden. En jobplan kunne derfor ikke forlænges ud over den dato, hvor dagpengeretten udløb, jf. også betingelserne for tilbud i Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 55.

I Sag 11 anerkendtes det, at aktiviteter som vægttab kan være beskæftigelsesfremmende efter en konkret vurdering:

Et ophold med henblik på vægttab kan være beskæftigelsesfremmende efter en konkret vurdering af den enkelte persons behov for hjælp til at få tilknytning til arbejdsmarkedet.

Men jobcentret havde ret til at tilbyde et alternativt forløb via deres leverandør, da dette tilbud også kunne tilgodese borgerens behov.

Kontaktforløb og tilbud:

• Reglerne for jobsamtaler og tilbud gøres mere fleksible. For dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere skal der holdes individuelle jobsamtaler med mindst 75% af personerne inden for de første seks måneder. Antallet af samtaler reduceres, og kommunen får større frihed til at tilrettelægge forløbet individuelt. Den første jobsamtale skal dog fortsat holdes med alle.
• Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, og kravet om gentagen aktivering afskaffes.
• Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering kan igen medregnes som ret- og pligttilbud.

Afskaffelse af ordninger og ydelser:

• Ressourceforløb og revalidering: Disse ordninger og de tilhørende ydelser (ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse) afskaffes. Personer, der allerede er bevilget et forløb inden lovens ikrafttræden (1. februar 2026), kan dog færdiggøre deres forløb efter de hidtil gældende regler. Dette indebærer, at kommunerne ikke længere kan bevilge nye ressourceforløb eller revalideringsforløb.
• Særlig støtte: Støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde afskaffes med virkning fra 1. juli 2026. Eksisterende modtagere kan dog fortsat modtage støtten i en treårig udfasningsperiode frem til 30. juni 2029, medmindre de ophører med at modtage den ydelse, der berettigede dem til støtten.
• Jobrotation og puljen til uddannelsesløft: Disse ordninger afskaffes for at forenkle beskæftigelsessystemet og reducere administrationen. Eksisterende forløb udfases.
• Obligatorisk læse-, skrive- og regnetest: Kravet om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse og dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse afskaffes. Kommunen kan dog fortsat tilbyde test efter behov.
• Ret til mentor ved overgang til uddannelse: Retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse afskaffes, men almindelig mentorstøtte er fortsat mulig.

Tværfaglig indsats og sundhedsfaglig rådgivning:

• Kravet om rehabiliteringsteams afskaffes, hvilket giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge den tværfaglige indsats. Kommunen skal dog fortsat udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde ved vurdering af fleksjob eller førtidspension.
• Ensartet sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion skal fortsat indhentes, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Sygemeldte:

• Sygemeldte i ansættelse, der forventes raskmeldt inden udgangen af 26. uge, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiveren ønsker det. Kommunen kan dog beslutte at iværksætte opfølgning efter en konkret vurdering.
• For øvrige sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler til mindst én inden for de første seks måneder, og der gives bedre mulighed for digitale eller telefoniske samtaler. Visitationskategorierne for sygemeldte afskaffes.

Digitalisering og data:

• Der skabes bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger, så borgere kan registrere CV-oplysninger og jobsøgningsaktiviteter i kommunernes eller a-kassernes digitale løsninger, forudsat at oplysningerne synkroniseres med det fælles IT-baserede datagrundlag (DFDG).
• Der etableres et IT-baseret datagrundlag, som virksomheder kan få adgang til og anvende til bæredygtighedsrapportering og HR-formål. Samtidig etableres et supplerende datagrundlag til kommunernes virksomhedsrettede indsats.
• Der indføres hjemmel til brug af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne til at understøtte opgaveløsningen, herunder forbedring af digitalt match mellem borgere og virksomheder på Jobnet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre offentlige mindreudgifter på i alt 2,7 mia. kr. varigt fra 2030. Dette skyldes primært mindreudgifter til indsats og drift af beskæftigelsesindsatsen. Reformen forventes dog at have en negativ beskæftigelseseffekt på omkring 550 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter til forsørgelse. For borgerne forventes administrative lettelser i form af færre obligatoriske samtaler og mere fleksible digitale registreringsmuligheder.

Ikrafttrædelse

De fleste initiativer træder i kraft den 1. februar 2026, mens andre, herunder afskaffelse af særlig støtte og rehabiliteringsteams, træder i kraft den 1. juli 2026.