Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Denne principafgørelse behandler to sager for at afklare betingelserne for ansættelse til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, samt plejevederlag til døende, særligt når borgeren modtager 24-timers overvågning i hjemmet.
I Sag 1 søgte en borger om at blive ansat til at passe sin ægtefælle, der havde en alvorlig sygdom og modtog respiratorisk overvågning i hjemmet. Kommunen afslog ansøgningen om pasning efter Serviceloven § 118, stk. 1, da de dels vurderede, at 24-timers overvågningen kunne sidestilles med døgnophold, dels at plejebehovet ikke svarede til et fuldtidsarbejde. Efter ægtefællen blev terminalregistreret, opstod spørgsmålet om ret til plejevederlag efter Serviceloven § 119, stk. 1 og kommunens vejledningspligt.
I Sag 2 søgte en mor om ansættelse til at passe sin voksne søn med en psykisk sygdom. Kommunen afslog med begrundelsen, at plejebehovet ikke var tilstrækkeligt, og at der var afgørende hensyn, der talte imod morens ansættelse, da kommunen vurderede, at det ikke var fagligt forsvarligt.
| Sag | Nærtstående | Hovedproblemstilling | Kommunens afgørelse | Ankestyrelsens afgørelse |
|---|---|---|---|---|
| Sag 1 | Ægtefælle (terminal, respirator) | Døgnhjælp vs. døgnophold og plejebehov svarende til fuldtidsarbejde |
| Afslag (§ 118) og manglende vejledning (§ 119) |
| Stadfæstet afslag (§ 118), Ændret/bevilget (§ 119) |
| Sag 2 | Søn (psykisk syg) | Vurdering af plejebehov ved psykisk sygdom og faglige hensyn | Afslag | Hjemvist til ny behandling |
Ankestyrelsen fastslår principielt, at en 24-timers overvågningsordning i hjemmet (som fx respiratorisk overvågning) ordineret af sundhedsvæsenet ikke kan sidestilles med døgnophold uden for hjemmet. Dette gælder både i relation til pasning af nærtstående (§ 118) og plejevederlag til døende (§ 119).
I relation til pasning efter Serviceloven § 118, stk. 1 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afslag. Vurderingen var, at ægtefællens plejebehov på udskrivningstidspunktet ikke svarede til et fuldtidsarbejde, selvom der var omfattende døgnovervågning. Dette skyldes, at de primære opgaver (respiratorisk overvågning, sondeernæring m.v.) er opgaver, der hører under sundhedsloven og derfor ikke indgår i vurderingen af plejebehovet efter serviceloven.
Derimod ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse vedrørende plejevederlag efter Serviceloven § 119, stk. 1.
Vi vurderer, at kommunen ikke har vejledt dig korrekt om muligheden for plejevederlag til pasning af din døende ægtefælle.
Borgeren fik ret til plejevederlag fra den dato, kommunen modtog terminalregistreringen, da borgeren skal stilles, som om korrekt vejledning havde fundet sted.
Sagen blev hjemvist til kommunen, da den ikke var tilstrækkeligt oplyst. Kommunen havde ikke foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af sønnens faktiske hjælpebehov ved psykisk sygdom.
Kommunen skal undersøge sønnens hjælpebehov mere indgående og:
(-) Afklare omfanget af plejebehovet, herunder omfanget af personlig og praktisk hjælp, samt særlige omsorgsopgaver og sociale støttefunktioner, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde. (-) Vurdere på et bedre oplyst grundlag, om der er afgørende hensyn, der taler imod, at ansøgeren passer sønnen, herunder om det er fagligt forsvarligt.
Ankestyrelsen præciserer, at ved vurderingen af, om plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, skal kommunen ikke kun fokusere på personlig og praktisk hjælp. Der skal tages hensyn til:
(-) Særlige omstændigheder, der kan føre til, at den ansatte deltager ved kontrol, behandling eller indlæggelse. (-) Opgaver med kørsel til kontrol eller behandling. (-) Behovet for at varetage pleje- og omsorgsopgaver, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde.
En undersøgelse iværksat af regeringen og satspuljepartierne kortlægger mulighederne for, at pårørende kan være hos deres døende nærmeste, når døden indtræffer uden for hjemmet.

Forslaget til Ældrelov har til formål at tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte persons aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Loven tilsigter særligt at understøtte den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Loven finder anvendelse for personer, der har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og omsorg på grund af nedsat funktionsevne i forbindelse med aldring, men kan også omfatte andre ældre personer under folkepensionsalderen, hvis deres behov svarer til den ældre målgruppe. Loven gælder dog ikke for borgere omfattet af servicelovens §§ 95 eller 96 (kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance).
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre borgere, herunder opsøgende indsatser målrettet personer med forebyggelsespotentiale. Dette erstatter de tidligere lovregulerede forebyggende hjemmebesøg og giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen. Loven fastholder også kommunalbestyrelsens forpligtelse til at samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet og yde støtte til frivilligt arbejde. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for frivillige.
Et centralt element er indførelsen af helhedspleje, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Disse forløb skal omfatte personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Formålet er at sikre en kontinuerlig og sammenhængende indsats, hvor indholdet løbende kan tilpasses borgerens behov og ressourcer i dialog med den udførende medarbejder, uden at der skal træffes en ny afgørelse hver gang. Tilrettelæggelsen skal tage afsæt i en helhedsorienteret, tværfaglig tilgang med fokus på kontinuitet, fleksibilitet og færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen. Kommunen skal så vidt muligt respektere plejetestamenter fra personer med demensdiagnose. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst ét dagligt måltid mad leveret til borgere i eget hjem (§ 13) og fuld forplejning i plejehjem m.v. (§ 14). Kommunalbestyrelsen kan desuden udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til borgere, der modtager helhedspleje. Loven viderefører også muligheden for afløsning eller aflastning til nære pårørende, der passer en ældre, samt midlertidigt ophold for personer med særligt behov for pleje og omsorg.
Loven pålægger kommunalbestyrelsen at skabe grundlag for, at borgere, der modtager helhedspleje eller madlevering, kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf kun én kan være kommunal. Dette kan opfyldes ved at indgå kontrakt med leverandører eller ved at tilbyde et fritvalgsbevis. Leverandører af helhedspleje skal kunne levere alle de elementer, der indgår i helhedspleje. Der fastsættes regler for afregningspriser for private leverandører baseret på kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger, herunder krav om efterberegning og efterbetaling ved uoverensstemmelser. Borgere kan fortsat vælge en selvudpeget hjælper til at udføre opgaverne i pleje- og omsorgsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal have en skriftlig beredskabsplan for håndtering af konkurser hos private leverandører og stille krav om regnskabsindsigt og bankgaranti.
Ældreministeren skal samle og formidle oplysninger om kommunale og private plejeenheder og leverandører i en landsdækkende Plejeoversigt for at sikre gennemsigtighed og understøtte det frie valg. Kun registrerede enheder kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud kan indbringes for Ankestyrelsen, og kommunen fører tilsyn med de tilbud, den har truffet afgørelse om.
Modtagere af tilbud skal som udgangspunkt betale for ydelserne, dog ikke for personaleomkostninger i forbindelse med helhedspleje. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om betaling og beregningsgrundlag. Loven fastholder kravet om etablering af mindst ét ældreråd i hver kommune, hvis medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025, med visse overgangsbestemmelser for eksisterende afgørelser og ordninger, hvoraf nogle først fuldt ud implementeres den 1. juli 2027. Eksisterende plejehjem og beskyttede boliger drives videre efter hidtil gældende regler, dog uden opkrævning af betaling for særlig service som følge af plejehjemsopholdet.
Dette lovforslag udmønter de lovgivningsmæssige elementer i en reform af ældreområdet, som er aftalt mellem regeringen o...
Læs mereDette lovforslag fra Ældreministeriet har til formål at sikre, at personer bosat i Danmark fortsat kan modtage plejevede...
Læs mere