Principafgørelse om pasning af nærtstående: Vurdering af plejebehov svarende til fuldtidsarbejde og konsekvens af respiratorisk døgnovervågning

Ankestyrelsen fastslår principielt, at en 24-timers overvågningsordning i hjemmet (som fx respiratorisk overvågning) ordineret af sundhedsvæsenet ikke kan sidestilles med døgnophold uden for hjemmet. Dette gælder både i relation til pasning af nærtstående (§ 118) og plejevederlag til døende (§ 119).

Afgørelse i Sag 1

I relation til pasning efter Serviceloven § 118, stk. 1 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afslag. Vurderingen var, at ægtefællens plejebehov på udskrivningstidspunktet ikke svarede til et fuldtidsarbejde, selvom der var omfattende døgnovervågning. Dette skyldes, at de primære opgaver (respiratorisk overvågning, sondeernæring m.v.) er opgaver, der hører under sundhedsloven og derfor ikke indgår i vurderingen af plejebehovet efter serviceloven.

Derimod ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse vedrørende plejevederlag efter Serviceloven § 119, stk. 1.

Vi vurderer, at kommunen ikke har vejledt dig korrekt om muligheden for plejevederlag til pasning af din døende ægtefælle.

Borgeren fik ret til plejevederlag fra den dato, kommunen modtog terminalregistreringen, da borgeren skal stilles, som om korrekt vejledning havde fundet sted.

Afgørelse i Sag 2

Sagen blev hjemvist til kommunen, da den ikke var tilstrækkeligt oplyst. Kommunen havde ikke foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af sønnens faktiske hjælpebehov ved psykisk sygdom.

Kommunen skal undersøge sønnens hjælpebehov mere indgående og:

(-) Afklare omfanget af plejebehovet, herunder omfanget af personlig og praktisk hjælp, samt særlige omsorgsopgaver og sociale støttefunktioner, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde. (-) Vurdere på et bedre oplyst grundlag, om der er afgørende hensyn, der taler imod, at ansøgeren passer sønnen, herunder om det er fagligt forsvarligt.

Principielle kriterier for vurdering af fuldtidsarbejde

Ankestyrelsen præciserer, at ved vurderingen af, om plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, skal kommunen ikke kun fokusere på personlig og praktisk hjælp. Der skal tages hensyn til:

(-) Særlige omstændigheder, der kan føre til, at den ansatte deltager ved kontrol, behandling eller indlæggelse. (-) Opgaver med kørsel til kontrol eller behandling. (-) Behovet for at varetage pleje- og omsorgsopgaver, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde.

Forebyggelse og Civilsamfund

Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre borgere, herunder opsøgende indsatser målrettet personer med forebyggelsespotentiale. Dette erstatter de tidligere lovregulerede forebyggende hjemmebesøg og giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen. Loven fastholder også kommunalbestyrelsens forpligtelse til at samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet og yde støtte til frivilligt arbejde. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for frivillige.

Helhedspleje og Almene Tilbud

Et centralt element er indførelsen af helhedspleje, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Disse forløb skal omfatte personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Formålet er at sikre en kontinuerlig og sammenhængende indsats, hvor indholdet løbende kan tilpasses borgerens behov og ressourcer i dialog med den udførende medarbejder, uden at der skal træffes en ny afgørelse hver gang. Tilrettelæggelsen skal tage afsæt i en helhedsorienteret, tværfaglig tilgang med fokus på kontinuitet, fleksibilitet og færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen. Kommunen skal så vidt muligt respektere plejetestamenter fra personer med demensdiagnose. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst ét dagligt måltid mad leveret til borgere i eget hjem (§ 13) og fuld forplejning i plejehjem m.v. (§ 14). Kommunalbestyrelsen kan desuden udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til borgere, der modtager helhedspleje. Loven viderefører også muligheden for afløsning eller aflastning til nære pårørende, der passer en ældre, samt midlertidigt ophold for personer med særligt behov for pleje og omsorg.

Frit Valg af Leverandører

Loven pålægger kommunalbestyrelsen at skabe grundlag for, at borgere, der modtager helhedspleje eller madlevering, kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf kun én kan være kommunal. Dette kan opfyldes ved at indgå kontrakt med leverandører eller ved at tilbyde et fritvalgsbevis. Leverandører af helhedspleje skal kunne levere alle de elementer, der indgår i helhedspleje. Der fastsættes regler for afregningspriser for private leverandører baseret på kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger, herunder krav om efterberegning og efterbetaling ved uoverensstemmelser. Borgere kan fortsat vælge en selvudpeget hjælper til at udføre opgaverne i pleje- og omsorgsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal have en skriftlig beredskabsplan for håndtering af konkurser hos private leverandører og stille krav om regnskabsindsigt og bankgaranti.

Plejeoversigten og Klageadgang

Ældreministeren skal samle og formidle oplysninger om kommunale og private plejeenheder og leverandører i en landsdækkende Plejeoversigt for at sikre gennemsigtighed og understøtte det frie valg. Kun registrerede enheder kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud kan indbringes for Ankestyrelsen, og kommunen fører tilsyn med de tilbud, den har truffet afgørelse om.

Betaling og Ældreråd

Modtagere af tilbud skal som udgangspunkt betale for ydelserne, dog ikke for personaleomkostninger i forbindelse med helhedspleje. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om betaling og beregningsgrundlag. Loven fastholder kravet om etablering af mindst ét ældreråd i hver kommune, hvis medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, med visse overgangsbestemmelser for eksisterende afgørelser og ordninger, hvoraf nogle først fuldt ud implementeres den 1. juli 2027. Eksisterende plejehjem og beskyttede boliger drives videre efter hidtil gældende regler, dog uden opkrævning af betaling for særlig service som følge af plejehjemsopholdet.