Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Denne principafgørelse omhandler en borger, som søgte om økonomisk hjælp til en omfattende tandbehandling i henhold til reglerne i Aktivloven § 82. Kommunen bevilgede en del af beløbet, men afslog den resterende del med henvisning til borgerens økonomiske rådighedsbeløb og den refusion, som borgeren ville modtage fra Sygeforsikringen ”danmark”.
Sagen skulle principielt afklare, om trangsbestemt hjælp kan ydes til den del af en behandlingsudgift, der senere refunderes af en privat forsikring, samt hvilken betydning tidspunktet for udbetalingen af tilskuddet har for vurderingen af trang.
Borgerens månedlige rådighedsbeløb, efter fradrag af rimelige, faste udgifter, blev fastsat til ca. 7.400 kr. Ankestyrelsen lagde vægt på, at dette rådighedsbeløb skulle dække udgifter til kost og andre fornødenheder. Kommunen havde bevilget 12.076,22 kr. af en samlet udgift på 17.686,93 kr., og tilskuddet fra Sygeforsikringen ”danmark” udgjorde 3.910,71 kr.
| Post | Beløb (DKK) |
|---|---|
| Samlet behandlingsudgift | 17.686,93 |
| Tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark” | 3.910,71 |
| Kommunal bevilling | 12.076,22 |
| Egenbetaling (efter fradrag af forsikringstilskud) |
| 1.700,00 |
| Refusionsberettiget del, som borgeren selv skulle afholde midlertidigt | 3.910,71 |
Ankestyrelsen behandlede også spørgsmålet om, hvorvidt udgifter til privat gæld og fysiurgisk behandling (i alt 3.574 kr. månedligt) skulle indgå som rimelige, faste udgifter i rådighedsberegningen. Det blev fastslået, at borgerens gæld var privat gæld, der ikke var af truende karakter, og at behandlingsudgifterne ikke kunne medtages i trangsvurderingen, da de enten skulle dækkes efter anden lovgivning (Serviceloven § 102) eller ikke var nødvendige i den konkrete sammenhæng.
Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse og fandt, at borgeren ikke havde ret til yderligere økonomisk hjælp til den del af tandbehandlingen, som efter afholdelse ville blive refunderet af Sygeforsikringen ”danmark”.
Principafgørelsen fastslår, at udbetalinger eller tilskud fra private forsikringsordninger, som fx Sygeforsikringen ”danmark”, sidestilles med egne midler fra det tidspunkt, hvor summen kommer til udbetaling.
I tilfælde, hvor udbetalingen sker som refusion efter behandlingens afslutning, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om ansøgeren har økonomisk mulighed for at afholde udgiften frem til tidspunktet for refusionen:
I vurderingen af ansøgerens økonomiske forhold skal det inddrages, om ansøgeren efter afholdelse af rimelige, faste udgifter og en eventuel egenbetaling af den ansøgte behandlingsudgift, kan afholde udgiften til den forsikringsdækkede del af behandlingsudgiften uden derved at stå uden midler til kost og andre fornødenheder frem til tidspunktet for refusion af den forsikringsdækkede del af behandlingsudgiften.
I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at borgeren, med et rådighedsbeløb på ca. 7.400 kr., havde tilstrækkelig økonomisk mulighed for midlertidigt at dække den refusionsberettigede del af udgiften (på 3.043 kr. i første omgang) uden at komme i økonomisk trang. Dette skyldtes også, at behandlingsforløbet strakte sig over seks en halv måned, hvilket gav borgeren tid til at opspare midler.
Hvis kommunen yder trangsbestemt hjælp til en udgift, som efter afholdelse vil udløse et tilskud fra en privat forsikring, vil hjælpen til den tilskudsberettigede del være tilbagebetalingspligtig. Dette følger reglerne om tilbagebetaling, når borgeren i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, jf. Aktivloven § 93, stk. 1, nr. 4.
Kommunen kan også undersøge, om behandleren kan indtræde i retten til tilskuddet, så ansøgeren undgår at betale tilskudsdelen forinden refusion.
Patienten havde betydelig oral funktionsnedsættelse som følge af strålebehandlingen. Det konkrete behandlingsforslag i form af en metalkeramik-bro havde ikke en varig tandsundhedsgevinst. Patienten kunne i stedet få tilskud til udvidelse af sin eksisterende protese.

Dette lovforslag udmønter en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, der sigter mod at få flere i arbejde, forenkle reglerne og forbedre vilkårene for børn i lavindkomstfamilier. Forslaget indfører en ny ydelsesstruktur, afskaffer eksisterende regler som 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, og introducerer nye ydelser og incitamenter.
Patient havde ikke ret til tilskud til tandpleje som følge af diagnosen systemisk AL amyloidose. Sygdommen er ikke en kræftsygdom, og selvom den er sjælden, er der ikke tale om en medfødt sygdom. Regionen var derfor berettiget til at give afslag på tilskud til tandpleje.
En kræftpatient har fået afslag på tilskud til omfattende tandbehandlinger til over 60.000 kroner, da ti års fravær fra tandlægen umuliggjorde bevis for årsagssammenhæng med kemoterapi.
Lovforslaget erstatter de nuværende ydelser (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp) med en samlet kontanthjælp baseret på tre grundlæggende satser og forskellige tillæg:
Udover grundsatserne indføres følgende tillæg:
225-timersreglen og kontanthjælpsloftet afskaffes. Dette betyder, at hjælpen til ægtepar og ugifte personer ikke længere nedsættes, hvis de ikke opfylder et arbejdskrav på 225 timer, og der er ikke længere en øvre grænse for den samlede hjælp fra kontanthjælpssystemet, særlig støtte og boligstøtte.
I stedet for kontanthjælpsloftet indføres et boligstøtteloft for gifte eller samlevende personer, der modtager den forhøjede sats. De kan maksimalt modtage 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte. Undtagelser gælder for husstande med stærkt bevægelseshæmmede eller personer med døgnhjælp/anviste ældreboliger.
En ny model for fradrag for arbejdsindkomster indføres. Kommunen skal se bort fra et fribeløb (2.500 kr. for forhøjet sats, 5.000 kr. for grundsats/mindstesats) og et procentfradrag på 35% af indtægter ud over fribeløbet. Derudover indføres et indkomstloft (20.359 kr. for forhøjet sats, 17.305 kr. for grundsats/mindstesats), hvorefter overskydende indtægter fradrages krone for krone. Dette gælder dog ikke for førstegangsansøgere af kontanthjælp.
Et nyt fritidstillæg på 450 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. barn (reduceret til 112,50 kr. for enlige forsørgere) indføres for børn under 18 år, der bor hos kontanthjælpsmodtageren. Tillægget skal anvendes til fritids-, kultur-, sociale eller faglige arrangementer eller udstyr til uddannelse. Der kan maksimalt ydes tillæg for tre børn pr. familie. Modtagere skal dokumentere, at en tredjedel af beløbet er anvendt til formålet.
Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder, får ret til 100% dækning af egenbetalingen for tilskudsberettiget medicin (efter sundhedslovens tilskud). Dette gælder også for deres egne børn under 18 år. Kommunen kan ikke kræve tilbagebetaling af dette tilskud, selvom det måtte være udbetalt uberettiget.
Kommunen får pligt til at afklare aktivitetsparate personer over 30 år, når de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Afklaringen skal vurdere, om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller hvilken indsats der ellers kan iværksættes.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, men har virkning fra den 1. juli 2025 for de fleste bestemmelser. Kommunerne skal i perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2025 vejlede borgere om de nye satser og tillæg. Der er overgangsregler for bl.a. ferieret og afklaring af aktivitetsparate borgere. Regler udstedt i medfør af tidligere lovbestemmelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. F.eks. vil ægtefæller, hvis kontanthjælp bortfaldt pga. 225-timersreglen før 1. juli 2025, kunne modtage hjælp igen uden at blive betragtet som nyansøgere. Fritidstillægget er skattefrit. ATP-bidrag indbetales for modtagere af forhøjet sats, hvis der ikke er foretaget fradrag i hjælpen. Kommunernes finansiering af ydelser tilpasses de nye regler. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får adgang til oplysninger til statistik og analyse. Der er ikke længere mulighed for forsøgsordninger med lempeligere indkomstfradrag, da dette nu er en del af den generelle lovgivning. Udbetaling Danmark får nye opgaver i forbindelse med boligstøtteloftet og samkøring af data. ATP-bidrag for revalideringsydelse og ledighedsydelse justeres til de nye satser. Regler for tilskud til tandpleje justeres til de nye ydelsesniveauer. Henvisninger i andre love til de gamle ydelsesbetegnelser opdateres til 'kontanthjælp'. Repatrieringsloven og SU-loven opdateres også med henvisning til de nye kontanthjælpsbestemmelser.
Dette lovforslag har til formål at harmonisere reglerne for udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, så retspsykiat...
Læs mereDokumentet omhandler en høring vedrørende Sundhedsstyrelsens opdaterede vejledning for den regionale tandpleje, som følg...
Læs mere
Dækning af brobehandling efter forhåndsgodkendelse – Dansk Tandforsikring