Indskud på etableringskonto betragtes ikke som specielt skatteteknisk fradrag ved beregning af økonomisk fripladstilskud

Ankestyrelsen præciserede dermed, at kun de fradrag, der nedsætter det faktiske beregningsgrundlag for fripladstilskuddet, skal vurderes i forhold til reglerne om faktisk indtægt og specielle skattetekniske fradrag, jf. Bekendtgørelse om dagtilbud § 27, stk. 4.

Et fradrag som er givet i den skattepligtige indkomst nedsætter ikke det beregningsgrundlag, som økonomisk fripladstilskud bliver fastsat ud fra. Der er således ikke tale om et specielt skatteteknisk fradrag som medfører, at kommunen skal træffe afgørelse om økonomisk fripladstilskud på baggrund af en samlet vurdering af familiens økonomiske forhold.

Afgørelse om tilbagebetaling

Selvom indskuddet på etableringskontoen ikke førte til krav om samlet vurdering, fastholdt Ankestyrelsen, at borgeren skulle tilbagebetale en del af tilskuddet. Dette skyldtes, at husstandens faktiske samlede indkomst i 2013 (371.715 kr.) oversteg det oprindelige indkomstgrundlag (261.086 kr.) med mere end 10 %.

Borgeren havde dermed tilsidesat sin oplysningspligt, da væsentlige ændringer i økonomiske forhold ikke var meddelt kommunen, hvilket er en betingelse for tilbagebetaling efter Dagtilbudsloven § 93, stk. 1. Kommunen fik derfor påbud om at genbehandle sagen og foretage en ny opgørelse af tilbagebetalingskravet baseret på den faktiske indkomststigning.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om fradrag og anførte, at klageren opfyldte betingelserne for fradrag uden indskud, da etablering var sket inden den 15. maj 2014, jf. Etableringskontoloven § 4, stk. 2 og Etableringskontoloven § 5. Repræsentanten argumenterede for, at lovbemærkningerne til L135 (2002) ikke konkluderede, at opsparing til en ny virksomhed ikke kunne ske, hvis man i øvrigt opfyldte betingelserne for opsparing. Det blev fremhævet, at begrænsningen om at hæve tidligere opsparinger kun gjaldt inden for den 4-årige periode, og at klageren befandt sig uden for denne periode. Repræsentanten savnede støtte for SKATs påstand i både lovgivning og praksis.

Skatteankestyrelsen indstillede oprindeligt til at ændre SKATs afgørelse, idet de fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for en indskrænkende fortolkning, der afskar skatteyderen fra fradrag for nye indskud efter første etablering, forudsat tidligere indskudte beløb var hævet fuldt ud, jf. Etableringskontoloven § 1, stk. 3. Skattestyrelsen var dog uenig i denne indstilling og fastholdt, at adgangen til fradragsberettigede indskud for allerede etablerede erhvervsdrivende alene var udvidet til at omfatte overskud fra den etablerede virksomhed de første fire år efter etableringsåret. De fremhævede, at nye fradragsberettigede indskud på baggrund af lønindtægt kun var mulige, hvis den allerede etablerede virksomhed ophørte, opgaves eller afhændedes, og der på ny etableredes selvstændig virksomhed inden for et år. Da klageren havde været uafbrudt selvstændig erhvervsdrivende siden 2005, var der ikke hjemmel til fradraget for 2013.