Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Denne principafgørelse behandler, hvorvidt en epilepsialarm skal betragtes som et hjælpemiddel efter serviceloven, eller om det er et behandlingsredskab, og dermed et led i sygehusbehandling. Forskellen er afgørende for, om kommunen har pligt til at yde støtte til redskabet.
Der kan ydes støtte til et hjælpemiddel efter Serviceloven § 112, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, når det i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet. Behandlingsredskaber er derimod relateret til behandling i sygehusvæsenet, eller som led i fortsættelse af en iværksat behandling.
I Sag nr. 1 søgte forældrene om en alarm til deres søn, der led af fokal epilepsi med tendens til natlige generaliserende krampetilfælde. Disse anfald skulle stoppes akut med medicin af forældrene for at undgå skade. I Sag nr. 2 søgte forældrene til en datter med rolandisk epilepsi. Hendes anfald opstod typisk ved indsovning/opvågning, gjorde hende bevidstløs og krævede medicinsk standsning inden for 3-5 minutter for at undgå risiko for hjerneskader.
Begge kommuner havde oprindeligt givet afslag på bevilling af epilepsialarmen som både hjælpemiddel og merudgift.
Ankestyrelsen ændrede kommunernes afgørelser i begge sager og fastslog, at epilepsialarmerne skulle bevilges som hjælpemidler. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en konkret vurdering af alarmens formål og lidelsens karakter.
Ankestyrelsen fastslog, at en epilepsialarm betragtes som et hjælpemiddel, når formålet er at alarmere andre om et anfald, når epileptikeren ikke selv er i stand til at tilkalde hjælp. Alarmen var i begge sager afgørende for at opdage natlige anfald og afhjælpe situationen ved akut medicinering.
Hvis en epilepsialarm alene skal bruges til at registrere epileptiske anfald til brug for regulering af medicin, skal den ikke betragtes som et hjælpemiddel, idet den så er et led i epileptikerens behandling.
Ankestyrelsen vurderede, at alarmen i begge tilfælde opfyldte kravet om væsentlighed, da den i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af funktionsnedsættelsen og sikre borgerens helbred. Vurderingen lagde vægt på anfaldets farlighed og behovet for akut hjælp, ikke hyppigheden.
Vi finder dog ikke, at hyppigheden af anfaldene kan indgå i vurderingen, da vi ved vurderingen af kravet for væsentlighed lægger vægt på anfaldenes karakter herunder farlighed, og om epileptikeren er i stand til selv at tilkalde hjælp under et anfald og ikke alene anfaldshyppigheden.
Alarmen bidrog også til at lette den daglige tilværelse ved at muliggøre en mere normal udvikling og selvstændighed (f.eks. at sove alene på eget værelse), hvilket er et centralt formål med hjælpemidler.
Ankestyrelsen afslog dækning af udgiften til alarmen som en merudgift efter Serviceloven § 41. Merudgiftsydelsen er subsidiær, hvilket betyder, at hvis støtten kan opnås via en specialbestemmelse i serviceloven (som § 112), skal denne bestemmelse anvendes.
Indenrigs- og SundhedsministerietEn ny aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner skal sikre, at danskere, der har brug for kompressionsstrømper og andre kompressionsprodukter, let kan få dem udleveret.
Social- og Boligministeriet
AnkestyrelsenLovforslaget har til formål at indføre en hurtigere og mere fleksibel adgang til hjælp og støtte for borgere, der lider af en hastigt fremadskridende sygdom. Baggrunden er et ønske om at nedbringe sagsbehandlingstider, som kan være en stor byrde for borgere i en sårbar situation, specifikt inspireret af udfordringer for patienter med amyotrofisk lateral sklerose (ALS).
Lovforslaget introducerer en ny bestemmelse, , i serviceloven. Denne bestemmelse etablerer en ny ordning, der giver borgere med en hastigt fremadskridende sygdom ret til at modtage hjælp og støtte efter eget ønske for en samlet værdi af op til . Denne hjælp kan tildeles .
En ny aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner skal sikre, at danskere, der har brug for kompressionsstrømper og andre kompressionsprodukter, let kan få dem udleveret.
Ankestyrelsen ophæver principmeddelelse 4-24 om kompressionsprodukter. Det sker på baggrund af en vejledende udtalelse fra Social- og Boligministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bidraget til udtalelsen. Det betyder, at vi ændrer praksis i sager om produkter, der både kan være et hjælpemiddel og behandlingsredskab.
En central del af ordningen er, at den fraviger det normale krav om en konkret og individuel vurdering af borgerens behov. Kommunen skal alene vurdere, om borgeren tilhører den definerede personkreds. Herefter er det borgerens eget ønske, der afgør sammensætningen af ydelser inden for den økonomiske ramme.
Personkredsen for ordningen vil blive præciseret i en bekendtgørelse. Definitionen vil basere sig på kriterier udarbejdet af Socialstyrelsen og Rehabiliteringscenter for Muskelsvind samt en vejledende, ikke-udtømmende liste over diagnoser fra Sundhedsstyrelsen. Vurderingen af, om en borger er omfattet, kan f.eks. ske på baggrund af dokumentation fra borgerens læge.
Puljen på 35.000 kr. kan anvendes til en række specifikke ydelser fra serviceloven. Borgeren kan frit sammensætte ydelserne, så længe den samlede værdi ikke overstiger beløbsgrænsen. De omfattede ydelser er:
De specifikke typer af hjælpemidler (f.eks. rollatorer, kørestole) og boligindretninger (f.eks. fjernelse af dørtrin, opsætning af gelændere), der er omfattet, vil blive fastlagt i en bekendtgørelse.
Kommunens opgave under den nye ordning er primært at:
Denne ordning er et supplement til den eksisterende hjælp. Kommunen har fortsat pligt til at dække borgerens øvrige hjælpebehov, som ikke dækkes af puljen, gennem den almindelige sagsbehandling og efter de gældende regler i serviceloven.
For at sikre værdien af hjælpen over tid, indføres en ny bestemmelse i § 182, stk. 8, som fastslår, at beløbet på 35.000 kr. skal reguleres årligt pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten. Første regulering vil finde sted den 1. januar 2024.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023. Lovændringerne gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og r...
Læs mereDette lovforslag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til formål at etablere et statsligt beredskab for kritisk med...
Læs mere
