Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist mellem to kommuner (A Kommune som betalingskommune og B Kommune som opholdskommune) om mellemkommunal refusion efter Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 2, nr. 5. Borgeren (NN) var udsluset fra døgninstitution til egen bolig, men modtog en fuld støttecenterplads samt en hel plads i beskyttet beskæftigelse efter henholdsvis Serviceloven § 85 og Serviceloven § 103.
A Kommune mente, at den samlede støtte ikke havde en karakter, der kunne sidestilles med et ophold i en boform, og traf afgørelse om ophør af refusionen.
Betalingskommunen krævede specifikt at få oplyst det bevilgede timetal pr. uge og det faktiske omfang af støtten, som borgeren benyttede. B Kommune afviste at give disse detaljerede oplysninger uden borgerens samtykke, da de vurderede, at støtten kunne sidestilles med ophold i en boform, og at informationskravet var begrænset af Retssikkerhedslovens undtagelsesbestemmelser.
Det Sociale Nævn ændrede A Kommunes afgørelse, idet de fandt, at støtten trådte i stedet for og kunne sidestilles med en boform, og at refusionsforpligtelsen dermed fortsatte.
Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse. Dette betød, at A Kommunes refusionsforpligtelse ikke var ophørt, og at betalingskommunen ikke uden samtykke fra borgeren kunne kræve oplysninger om det faktiske antal støttetimer.
Ankestyrelsen vurderede, at den samlede støtte, som borgeren modtog – omfattende en fuld støttecenterplads og en hel plads i beskyttet beskæftigelse – havde et omfang og formål, der kunne sidestilles med ophold i en boform.
Ankestyrelsen vurderer, at den samlede støtte, som NN modtager i form af en fuld støttecenterplads samt en hel plads i beskyttet beskæftigelse har et omfang og formål, der kan sidestilles med et botilbud.
Eftersom B Kommune havde bevilget en hel enhed (1/1 støttecenterplads), lagde Ankestyrelsen til grund, at denne ydelse blev leveret og afholdt.
Afgørelsen fastslår, at hovedreglen i Retssikkerhedsloven § 11a, stk. 1 er, at indhentelse af oplysninger kræver samtykke fra borgeren. Undtagelsen fra samtykkekravet i refusionssager er snævert defineret, jf. Retssikkerhedsloven § 11c, stk. 1, nr. 5.
Ankestyrelsen understregede, at denne undtagelse er til ugunst for borgeren og skal derfor fortolkes restriktivt:
Kravet om samtykke kan kun fraviges for så vidt angår oplysninger om cpr. nr., hjemmel til udgifter, udgiftens elementer og antal enheder.
Da borgeren var visiteret til en fuld enhed (1/1 centerplads), opfyldte opholdskommunens oplysninger om "antal enheder" informationskravet i undtagelsesbestemmelsen. Betalingskommunen kunne derfor ikke kræve det faktiske timetal oplyst uden samtykke.
| Lovgrundlag | Oplysninger, der må indhentes uden samtykke | Konsekvens i sagen |
|---|---|---|
| Retssikkerhedsloven § 11c, stk. 1, nr. 5 | Cpr. nr., hjemmel, udgiftens elementer, antal enheder | Den bevilgede 1/1 centerplads opfylder kravet om oplysning af enhed. |
Indenrigs- og SundhedsministerietTil socialpsykiatriske botilbud
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
Styrelsen for Arbejdsmarked og RekrutteringDette lovforslag har til formål at modernisere og præcisere reglerne for, hvilken kommune der har ansvaret for at yde social hjælp (handlekommunen). Forslaget indfører en mere ensartet terminologi, afhjælper mangler i de nuværende regler, især for børn med tilknytning til udlandet, og tilpasser lovgivningen til den samtidigt fremsatte 'barnets lov'.
Et nyt materiale belyser præstens tavsheds- og underretningspligt juridisk, psykologisk og pastoralteologisk
Revisionsvirksomheden BDO har udarbejdet en fokusrevision om kommunernes administration af ordningen med personlig assistance til personer med handicap. Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt administrerer i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området.
En central del af lovforslaget er en sproglig modernisering, hvor begrebet 'opholdskommune' konsekvent ændres til 'handlekommune'. Dette sker i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) samt en lang række andre love på social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet.
Formålet er at skabe større klarhed og forhindre tvivl og uenigheder mellem kommuner. 'Handlekommune' defineres som den kommune, der har pligten til både at yde hjælp til en borger og afholde de tilhørende udgifter.
| Gammelt begreb | Nyt begreb | Definition og formål |
|---|---|---|
| Opholdskommune | Handlekommune | Den kommune, hvor borgeren har bopæl eller sædvanligvis opholder sig, og som har pligt til at yde hjælp og afholde udgifterne. Ændringen skal skabe sproglig klarhed og ensartethed. |
Lovforslaget nyaffatter § 9 a i retssikkerhedsloven for at skabe klarere regler for børn, især i komplekse situationer.
Lovforslaget medfører en lang række konsekvensændringer i andre love for at implementere den nye terminologi. Dette gælder bl.a. lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og diverse love på undervisningsområdet.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. oktober 2023.
Lovforslaget har til formål at forbedre samarbejdet og informationsudvekslingen mellem kommuner og sundhedssektoren for ...
Læs mereLovforslaget har til formål at omlægge indsatsen mod hjemløshed i Danmark ved at udbrede Housing First-tilgangen, reduce...
Læs mere
