EU-borgers ret til kontanthjælp efter selvforskyldt arbejdsløshed – krav om lovligt ophold

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fastslog, at NN hverken havde ret til kontanthjælp eller starthjælp fra ansøgningstidspunktet. Dette skyldes, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at han fortsat havde lovligt ophold i Danmark.

Ankestyrelsen præciserede, at selvom statsforvaltningen (nu Styrelsen for International Rekruttering og Integration) har kompetencen til at afgøre opholdsret, skal kommunen i forbindelse med ansøgning om hjælp foretage en konkret vurdering af opholdsgrundlaget:

Vi finder dog, at kommunen konkret må vurdere i den enkelte sag, om statsforvaltningen må forventes at ville anse opholdet for lovligt i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen.

Vurdering af arbejdstagerstatus

En betingelse for at få vedvarende hjælp til forsørgelse er, at modtageren er berettiget til ophold efter fællesskabsretlige regler, jf. Aktivloven § 3, stk. 1.

Da NN var blevet opsagt på grund af grov overtrædelse af personalepolitikken, blev hans arbejdsløshed betragtet som selvforskyldt. Ifølge EU-opholdsbekendtgørelsen § 3 bevarer en EU-statsborger, der ikke længere er erhvervsaktiv, kun sin status som arbejdstager under visse betingelser, herunder at personen er uforskyldt arbejdsløs.

Ankestyrelsen fandt, at de foreliggende oplysninger om den selvforskyldte opsigelse ikke gav grundlag for at antage, at statsforvaltningen ville anse opholdet for lovligt. Derfor kunne der ikke udbetales hjælp til forsørgelse, før Statsforvaltningen havde truffet afgørelse om den fortsatte opholdsret.

Vi finder, at der ikke er sådanne forhold, at der er grundlag for at antage, at statsforvaltningen ud fra de foreliggende oplysninger ville anse NN for at have lovligt ophold. Der kan derfor ikke udbetales hjælp til forsørgelse, uden at statsforvaltningen har taget stilling til, at opholdet er lovligt.

Gældende regler og den foreslåede ændring

Efter gældende regler er retten til de højere kontanthjælpssatser betinget af et opholdskrav (lovligt ophold i riget i 9 ud af de seneste 10 år) og et beskæftigelseskrav (svarende til 2,5 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 10 år). Borgere, der ikke opfylder disse krav, modtager en lavere ydelse og er omfattet af en arbejdspligt på 37 timer om ugen.

Lovforslaget introducerer en ny undtagelse i § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik. Denne undtagelse ligestiller personer, der som mindreårige er adopteret fra udlandet af en adoptant med lovligt ophold i Danmark, med personer født i Danmark. Det betyder konkret:

• Deres opholdstid regnes fra fødselsdatoen, ikke indrejsedatoen.
• De vil som udgangspunkt ikke være omfattet af beskæftigelseskravet, medmindre de efter adoptionen har haft længerevarende udlandsophold.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget medfører begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige. For borgerne betyder det, at de skal kunne dokumentere deres adoption over for kommunen, da oplysningen ikke findes i centrale registre. Dette pålægger kommunerne en øget administrativ opgave med manuel sagsbehandling.

Ikrafttrædelse

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Dette tidspunkt er valgt for at falde sammen med ikrafttrædelsen af det nye kontanthjælpssystem og andre relaterede lovændringer.