Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En borger kom til skade med sit øje, da en kollega kastede en snebold mod ham på arbejdspladsen. Hændelsen fandt sted den 17. februar 2006 på arbejdsgivers adresse, mens borgeren var i færd med at ordne papirer inde på værkstedet.
Kollegen kom ind udefra og kastede en hård snebold, der ramte borgerens venstre øje, hvilket resulterede i en øjenskade.
Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i første omgang hændelsen som en arbejdsskade og tilkendte borgeren 12 procent i mén.
Sagen blev behandlet principielt af Ankestyrelsen for at afklare, om en skade forårsaget af en kollegas pludselige kådhed kan anerkendes som en arbejdsskade efter Lov om arbejdsskadesikring § 5, især når den tilskadekomne selv er uden medvirken.
Det centrale var, at borgeren ikke deltog i en sneboldkamp, og der var heller ikke tale om uoverensstemmelser. Skaden var udelukkende en følge af kollegaens uforudsete handling.
| Hændelse | Sted/Tid | Tilskadekomnes medvirken | Tidligere afgørelse |
|---|---|---|---|
| Øjenskade forårsaget af sneboldkast | Arbejdsgivers adresse, arbejdstid | Ingen sneboldkamp eller uoverensstemmelser | Anerkendt som arbejdsskade (12% mén) |
Ankestyrelsen stadfæstede afgørelse og anerkendte ulykken den som en arbejdsskade.
Ankestyrelsen fandt, at skaden var en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Vurderingen fokuserede på de ydre omstændigheder omkring hændelsen og den tilskadekomnes rolle.
Vi har lagt vægt på at, du kom til skade på din arbejdsgivers adresse, i arbejdstiden og mens du var i færd med at udføre arbejde for din arbejdsgiver.
Dertil lagde Ankestyrelsen vægt på, at borgeren ikke havde medvirket til situationen, da han var indenfor og i gang med arbejde, da han blev ramt af snebolden.
Vi finder på den baggrund, at der er tale om en skade, som er omfattet af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.
Dette betyder principielt, at skader forårsaget af kollegers pludselige kådhed kan anerkendes som arbejdsskader, så længe den tilskadekomne ikke selv har deltaget i handlingen, og ulykken sker på arbejdspladsen i arbejdstiden.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.


Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende dækning for varige mén efter en arbejdsulykke. Forsikringstageren tegnede en heltidsulykkesforsikring hos selskabet.
Den blev forsikringstageren ramt på venstre side af hoved og nakke af et bord under sit arbejde. Hun oplevede, at hovedet blev presset og drejet mod højre, hvilket medførte et vrid i nakken og et kraftigt slag. To dage senere, den , søgte hun læge, som noterede "commotio" (hjernerystelse).
Nu kan du læse vores statistik over arbejdsskader i 2023.
Når uheldet er ude, er det ikke ligegyldigt, om du er frivillig eller menighedsrådsmedlem, når det gælder forsikringsdækning. Læs artiklen her og bliv klogere på, hvordan du er dækket – og om du bør gøre noget anderledes.
En måned senere, den 20. april 2016, var forsikringstageren udsat for endnu en hændelse på arbejdet, hvor en metalskinne faldt ned og ramte hende i hovedet. Denne hændelse blev anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), men ikke til den private ulykkesforsikring.
Forsikringstageren ønsker anerkendelse af, at de gener, som ulykken den 14. marts 2016 har medført, er varige mén og direkte forbundet med hændelsen. Hun henviser til en neuropsykologisk undersøgelse af 5. december 2017, der konkluderer, at hun har udviklet klassiske postkommotionelle symptomer og siden ikke har kunnet vende tilbage til fuldtidsarbejde. Undersøgelsen vurderer diffuse skader relateret til commotio, som har reduceret hendes kognitive funktionsniveau og tempo.
LB Forsikring A/S har anerkendt hændelsen af 14. marts 2016 som et ulykkestilfælde under forsikringen, men afviser at yde dækning for varige mén. Selskabet begrunder dette med, at hændelsen alene er egnet til at forårsage forbigående gener. De henviser til, at de i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 1.G.a og 5.1 benytter samme praksis som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) ved vurderingen af personskader.

Klageren havde en ulykkesforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klager over selskabets afvisning af at anerkende et a...
Læs mere
Klageren har en ulykkesforsikring hos Codan Forsikring A/S. Han klager over, at selskabet har afvist at dække et anmeldt...
Læs mere