Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En mand, der var valgt som medarbejderrepræsentant i sin arbejdsgivers bestyrelse, anmeldte en skade som en arbejdsskade. Skaden skete, da han tidligt om morgenen steg akavet ind i sin firmabil for at køre til et bestyrelsesmøde. Manden pådrog sig herved en skade på blandt andet lænden.
Arbejdsskadestyrelsen afviste oprindeligt at anerkende hændelsen. De begrundede afslaget med, at skaden skete under transport på vej til et midlertidigt arbejdssted og derfor ikke var dækket af loven.
Sagen blev forelagt for Ankestyrelsen for at afklare det principielle spørgsmål, om medarbejderrepræsentanter i bestyrelser er omfattet af personkredsen i Lov om arbejdsskadesikring § 2, stk. 1, når de fungerer som bestyrelsesmedlemmer.
Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse, men traf afgørelse på et andet grundlag. Ankestyrelsen fandt, at manden ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven i sin funktion som bestyrelsesmedlem.
Ankestyrelsen fastslog, at den afgørende faktor for afslag var manglen på et tjenesteforhold, snarere end spørgsmålet om transport til et midlertidigt arbejdssted.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var et tjenesteforhold for medlemmerne af en bestyrelse i et selskab, idet bestyrelsen som sådan anses for at være arbejdsgiver.
Da medarbejderrepræsentanten på skadestidspunktet fungerede som bestyrelsesmedlem, var han ikke omfattet af lovens personkreds efter Lov om arbejdsskadesikring § 2, stk. 1. Dette princip gælder, uanset om bestyrelsesmødet var i arbejdsgivers interesse.
| Funktion ved skaden | Bestyrelsesmedlem | Status ifølge loven | Ikke omfattet af personkreds | Principiel årsag til afslag | Mangel på tjenesteforhold |
Når uheldet er ude, er det ikke ligegyldigt, om du er frivillig eller menighedsrådsmedlem, når det gælder forsikringsdækning. Læs artiklen her og bliv klogere på, hvordan du er dækket – og om du bør gøre noget anderledes.
Ankestyrelsen
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Klageren havde en fritidsulykkesforsikring i GF-Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for en ulykke. Selskabet afviste dækning, da skaden ikke var sket i fritiden.
Den 16. april 2013 væltede klageren på cykel og pådrog sig et større venstre lårbensbrud og en skade på hoften. Han anmeldte skaden som arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen, idet han var underleverandør og omdelte produkter for et firma. Han oplyste, at han parkerede sin bil og kørte produktomdeling per cykel, og at han væltede på vej tilbage til bilen.
Som følge af en dom fra Højesteret den 2. maj 2025 kan en række sager om arbejdsskader under hjemmearbejde genoptages, hvis de tidligere blev afvist som værende forårsaget af private forhold.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.
Klageren henviste til en mail fra Forsikringsoplysningen, hvoraf det fremgik, at transport til og fra arbejde altid er fritid.
Klageren anførte, at han omdelte aviser som betalt motion i fritiden, typisk i weekenden, med en pseudo arbejdstid mindre end 10 timer ugentligt. Han modtog afregning via et egetableret smba.
Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at klageren ikke var omfattet af Arbejdsskadesikringsloven § 2, Arbejdsskadesikringsloven § 3, Arbejdsskadesikringsloven § 4 og Arbejdsskadesikringsloven § 5, da han arbejdede for sin egen virksomhed og ikke havde tegnet en indehaverforsikring. Ankestyrelsen kom frem til samme resultat.
Klageren anførte, at han som vikar var udsendt til at arbejde som omdeler i firmaet på samme vilkår som firmaets øvrige medarbejdere, og at arbejdet blev udført i hans fritid. Han forventede, at enten hans eller firmaets forsikringsselskab ville påtage sig ansvaret.
Selskabet fastholdt afvisningen, da skaden var sket under arbejde for andre, og klageren udelukkende var forsikret i fritiden. Selskabet henviste til Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at klageren arbejdede for sin egen virksomhed.
Klageren uddybede, at hans smba var en lille forening af filantropiske mænd og kvinder, der arbejdede som ulønnede vikarer for avisdistributører. Han mente, at sikringspligten tilfaldt brugervirksomheden, og at hans fritidsforsikring burde dække, da arbejdet foregik i hans normale fritid. Han anførte, at forsikringen var solgt som en helårs helgardering.
Selskabet fastholdt, at klageren var under arbejde, da ulykken skete, og at hans personskade dermed ikke var omfattet af fritidsulykkesforsikringen.
Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en ulykkesforsikring i Danske Forsikring, og som klager over, at selska...
Læs mereSagen drejer sig om en klage fra en forsikret, der via sit fagforbund er omfattet af en kollektiv fritidsulykkesforsikri...
Læs mere