Sygedagpenge under jobtræning: Ophør ved visitation til fleksjob på grund af manglende uarbejdsdygtighed

Ankestyrelsen konkluderede, at beskæftigelsesindsatslovens henvisning til den "hidtidige ydelse" blot medfører, at ydelsen kan opretholdes, så længe dagpengelovens betingelser er opfyldt. Beslutningen om fleksjob betød, at dagpengebetingelsen om uarbejdsdygtighed bortfaldt, og dermed bortfaldt retten til sygedagpenge.

Klageren var omfattet af en pensionsforsikringsordning hos Nordea Liv og Pension (NLP), der dækkede tab af erhvervsevne, hvis denne var nedsat til 50 % eller derunder. NLP ydede dækning og præmiefritagelse fra 1. december 2012 og fortsatte med at bevilge dækning for generelt nedsat erhvervsevne frem til 1. januar 2017.

NLP bragte forsikringsdækningen til ophør med virkning fra 1. januar 2017. Selskabet begrundede dette med, at klagerens fritidsaktiviteter, herunder bjergbestigninger, golf og lange cykelture, samt hans sociale aktiviteter, ikke var forenelige med de angivne helbredsklager og gener. NLP mente, at klageren udviste et betydeligt kraftoverskud, der indikerede en væsentlig bedring af hans funktionsevne, og at han derfor ikke længere opfyldte betingelserne for forsikringsdækning.

Klageren påstod, at han fortsat var berettiget til invalidepension og præmiefritagelse fra 1. januar 2017 og frem, samt tilbagebetaling af præmie med tillæg af renter i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24. Han argumenterede for, at hans erhvervsevne fortsat var nedsat med minimum halvdelen på grund af de varige følger af hjerneskaden, primært mental udtrætning og kognitive vanskeligheder. Han fremhævede, at hans fysiske aktiviteter var en nødvendig del af hans genoptræning og ikke kunne konverteres til erhvervsmæssig kapacitet. Klageren gjorde desuden gældende, at bevisbyrden for en forbedring af helbredstilstanden påhvilede selskabet, da de tidligere havde anerkendt hans erhvervsevnetab i næsten fire år.

NLP fastholdt deres afslag og anførte, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans erhvervsevne fortsat var nedsat i dækningsberettigende grad. Selskabet bestred ikke, at klageren havde pådraget sig kognitive skader, men mente, at der var et betydeligt misforhold mellem de angivne gener og klagerens omfattende aktivitetsniveau. De anførte også, at sammenligningsgrundlaget for erhvervsevnetabet skulle være en gennemsnitlig indkomst for en person med tilsvarende uddannelse og alder (ca. DKK 600.000 årligt), og ikke klagerens tidligere direktørløn på ca. DKK 1.1 mio.