Beregning af tabt arbejdsfortjeneste: Krav om at nedgang i arbejdstid udelukkende skyldes barnets funktionsnedsættelse

Problemstillingen for Ankestyrelsen var, om en forudgående nedgang i timetallet, angiveligt grundet barnets funktionsnedsættelse, kunne lægges til grund ved udmålingen af TAF, således at den oprindelige fulde tid (37 timer) blev anvendt som beregningsgrundlag.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens og nævnets afgørelse. Moderen havde ikke ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med yderligere 5 timer ugentligt. Beregningen skulle fortsat tage udgangspunkt i en ugentlig arbejdstid på 32 timer.

Ankestyrelsen fastslog, at der ved udmåling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven § 42 kun kan ses bort fra en forudgående nedgang i arbejdstiden, hvis:

det var tilstrækkeligt godtgjort, at nedgangen i timetallet udelukkende skyldtes funktionsnedsættelsen eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse hos barnet.

Begrundelse for afslag

I denne konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at nedgangen i arbejdstid udelukkende skyldtes barnets funktionsnedsættelse. Dette skyldtes flere faktorer:

(-) Moderen gik ned i tid til 32 timer ugentligt flere år før, hun første gang søgte om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. (-) Familien havde fået endnu et barn to år efter fødslen af det handicappede barn. (-) Den seneste ansøgning om de yderligere 5 timer var ifølge kommunens oplysninger delvist begrundet i moderens ønske om at forfølge en karrieremulighed (videreuddannelse til sundhedsplejerske).

Ankestyrelsen understregede, at TAF følger kompensationsprincippet. Da det ikke var godtgjort, at moderen ikke ville være gået ned i tid, selv hvis barnet ikke havde haft en funktionsnedsættelse, skulle beregningen baseres på den faktiske lønindtægt på 32 timer, jf. principperne i Serviceloven.

Loven fastslår en række grundlæggende rettigheder for barnet (§ 5):

• Ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse.
• Ret til indflydelse på egne forhold.
• Ret til løbende at få sin holdning tilvejebragt og inddraget gennem samtaler eller anden direkte kontakt.

En central nyskabelse er, at børn, der er fyldt 10 år, får partsbeføjelser i en række centrale sager, herunder anbringelse, valg af anbringelsessted og samvær (§ 3). Dette er en nedsættelse fra den tidligere aldersgrænse på 12 år. Loven introducerer også et nyt princip om, at ansvaret for at sikre barnets bedste påhviler de voksne omkring barnet, ikke barnet selv (§ 7).

Ny Sagsbehandlingsmodel

For at gøre sagsbehandlingen mere proportional med sagens alvor indføres en ny tre-trins model (Kapitel 3):

1. Screening (§ 18): En indledende vurdering af alle henvendelser for at afgøre, om der er behov for yderligere handling.
2. Afdækning (§ 19): En målrettet og mindre omfattende belysning af et eller flere specifikke forhold, når en sag ikke er fuldt belyst, men ikke kræver en fuld undersøgelse.
3. Børnefaglig undersøgelse (§ 20): En grundig og helhedsorienteret undersøgelse, som er obligatorisk i alvorlige og komplekse sager, f.eks. ved mistanke om overgreb, eller når en anbringelse overvejes. Undersøgelsen skal som hovedregel afsluttes inden for fire måneder.

Denne model erstatter den tidligere regel, hvor en børnefaglig undersøgelse var påkrævet for de fleste typer af støtte.

Hjælp, Støtte og Anbringelse

Loven viderefører en bred vifte af støttemuligheder (Kapitel 4), herunder:

• Tidligt forebyggende indsatser (§ 30) som konsulentbistand og netværksgrupper.
• Støttende indsatser (§ 32) som praktisk/pædagogisk støtte i hjemmet, kontaktperson og familiebehandling.
• Forældre- og Børne- og ungepålæg (§§ 38-39): Redskaber til at pålægge forældre og unge konkrete handlepligter for at imødegå negativ udvikling.

Reglerne for anbringelse uden for hjemmet (Kapitel 5) specificeres, både med (§ 46) og uden samtykke (§ 47). Loven understreger, at kommunen skal vælge det anbringelsessted, der bedst imødekommer barnets behov, med vægt på plejefamilier og på at holde søskende samlet (§ 52). Nye tiltag som støtteperson (§ 53) og venskabsfamilie (§ 54) introduceres for at styrke barnets netværk under anbringelsen.

Permanent Anbringelse og Stabilitet

En væsentlig nyskabelse er muligheden for permanent anbringelse (§ 67). Efter et barn har været anbragt i mindst tre år, kan børne- og ungeudvalget beslutte, at anbringelsen gøres permanent, hvis barnet har opnået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet. Dette kræver ikke, at de oprindelige anbringelsesgrunde stadig er til stede, og formålet er at skabe ro og stabilitet for barnet. Barnet selv (fra 10 år) får ret til at anmode om en permanent anbringelse (§ 68).

Støtte til Forældre og Børn med Funktionsnedsættelser

Under en anbringelse skal kommunen tilbyde støtte til forældrene med henblik på at løse de problemer, der førte til anbringelsen. Dette skal beskrives i en særskilt forældrehandleplan (§ 77).

Kapitel 8 samler reglerne for hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne og deres familier. Dette omfatter bl.a. dækning af nødvendige merudgifter (§ 86), tabt arbejdsfortjeneste (§ 87) og hjemmetræning (§ 85).

Planer, Opfølgning og Ungestøtte

Loven viderefører kravet om en barnets plan (§ 91) eller en ungeplan for unge over 16 år (§ 108), som skal sætte konkrete mål for barnets trivsel og udvikling. Kommunen skal føre løbende opfølgning på alle indsatser (§ 95). For anbragte børn indebærer dette mindst to årlige tilsynsbesøg, hvor der skal føres en samtale med barnet, så vidt muligt uden ansatte fra anbringelsesstedet til stede (§ 156).

Reglerne for ungestøtte (Kapitel 13) til unge i alderen 18-22 år præciseres. Støtten skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og kan omfatte opretholdelse af anbringelsen (§ 114, § 120) eller en fast kontaktperson (§ 115).

Kommunale Forpligtelser og Ikrafttrædelse

Kommunerne pålægges nye forpligtelser, herunder at udarbejde et beredskab til håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme (§ 15, stk. 3). Desuden skal kommunens hjemmeside have en synlig og børnevenlig indgang for børn og unge (§ 14, stk. 4).

Loven træder i kraft den 1. april 2023, med enkelte bestemmelser der træder i kraft på andre tidspunkter (§ 212). Loven indeholder overgangsbestemmelser, der sikrer, at igangværende sager og eksisterende afgørelser efter serviceloven fortsætter under den nye lov (§ 213).