Støtte til udskiftning af bil efter 6 år: Bilens tilstand er ikke relevant, men helbredsmæssige betingelser skal fortsat være opfyldt

Ankestyrelsen ændrede afgørelsen og tiltrådte det sociale nævns afgørelse, hvorefter manden var berettiget til udskiftning af bil.

Ankestyrelsen fastslog, at en ansøger som udgangspunkt er berettiget til støtte til udskiftning af bil efter udløbet af 6-års perioden, forudsat at de almindelige helbredsmæssige og sociale betingelser for støtte fortsat er opfyldt.

Principiel præcisering af udskiftningskriterier

Ankestyrelsen præciserede, at der ikke var et retskrav på udskiftning efter 6 års periodens udløb, men at bilens tilstand derimod ikke skulle indgå i vurderingen.

Ankestyrelsen fandt derimod ikke, at spørgsmålet om bilens tilstand kunne indgå i vurderingen af om der kunne ske udskiftning ved 6 års periodens udløb. Det var derfor ikke relevant, at få bilens tilstand vurderet af en bilinspektør ved 6 års periodens udløb.

Det blev pointeret, at udtrykket "tidligst" i bilbekendtgørelsen skulle tolkes således, at 6 år er den normale udskiftningsperiode. Undtagelserne fra 6-års reglen, der er nævnt i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, omhandler situationer, hvor bilens stand vurderes før tid.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det i punkt 94 i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om bl.a. bilstøtte, er anført at hvis betingelserne for lån fortsat er opfyldt, vil modtageren som udgangspunkt have ret til udskiftning efter 6 år.

Kun hvis bilen har kørt et meget lavt kilometertal, kan dette give anledning til overvejelser om, hvorvidt kørselsbehovet kan tilgodeses på anden måde, jf. Serviceloven § 114, stk. 3 (tidligere § 99). Med denne afgørelse blev den tidligere praksis (SM O-96-97) ophævet.

Loven fastslår en række grundlæggende rettigheder for barnet (§ 5):

• Ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse.
• Ret til indflydelse på egne forhold.
• Ret til løbende at få sin holdning tilvejebragt og inddraget gennem samtaler eller anden direkte kontakt.

En central nyskabelse er, at børn, der er fyldt 10 år, får partsbeføjelser i en række centrale sager, herunder anbringelse, valg af anbringelsessted og samvær (§ 3). Dette er en nedsættelse fra den tidligere aldersgrænse på 12 år. Loven introducerer også et nyt princip om, at ansvaret for at sikre barnets bedste påhviler de voksne omkring barnet, ikke barnet selv (§ 7).

Ny Sagsbehandlingsmodel

For at gøre sagsbehandlingen mere proportional med sagens alvor indføres en ny tre-trins model (Kapitel 3):

1. Screening (§ 18): En indledende vurdering af alle henvendelser for at afgøre, om der er behov for yderligere handling.
2. Afdækning (§ 19): En målrettet og mindre omfattende belysning af et eller flere specifikke forhold, når en sag ikke er fuldt belyst, men ikke kræver en fuld undersøgelse.
3. Børnefaglig undersøgelse (§ 20): En grundig og helhedsorienteret undersøgelse, som er obligatorisk i alvorlige og komplekse sager, f.eks. ved mistanke om overgreb, eller når en anbringelse overvejes. Undersøgelsen skal som hovedregel afsluttes inden for fire måneder.

Denne model erstatter den tidligere regel, hvor en børnefaglig undersøgelse var påkrævet for de fleste typer af støtte.

Hjælp, Støtte og Anbringelse

Loven viderefører en bred vifte af støttemuligheder (Kapitel 4), herunder:

• Tidligt forebyggende indsatser (§ 30) som konsulentbistand og netværksgrupper.
• Støttende indsatser (§ 32) som praktisk/pædagogisk støtte i hjemmet, kontaktperson og familiebehandling.
• Forældre- og Børne- og ungepålæg (§§ 38-39): Redskaber til at pålægge forældre og unge konkrete handlepligter for at imødegå negativ udvikling.

Reglerne for anbringelse uden for hjemmet (Kapitel 5) specificeres, både med (§ 46) og uden samtykke (§ 47). Loven understreger, at kommunen skal vælge det anbringelsessted, der bedst imødekommer barnets behov, med vægt på plejefamilier og på at holde søskende samlet (§ 52). Nye tiltag som støtteperson (§ 53) og venskabsfamilie (§ 54) introduceres for at styrke barnets netværk under anbringelsen.

Permanent Anbringelse og Stabilitet

En væsentlig nyskabelse er muligheden for permanent anbringelse (§ 67). Efter et barn har været anbragt i mindst tre år, kan børne- og ungeudvalget beslutte, at anbringelsen gøres permanent, hvis barnet har opnået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet. Dette kræver ikke, at de oprindelige anbringelsesgrunde stadig er til stede, og formålet er at skabe ro og stabilitet for barnet. Barnet selv (fra 10 år) får ret til at anmode om en permanent anbringelse (§ 68).

Støtte til Forældre og Børn med Funktionsnedsættelser

Under en anbringelse skal kommunen tilbyde støtte til forældrene med henblik på at løse de problemer, der førte til anbringelsen. Dette skal beskrives i en særskilt forældrehandleplan (§ 77).

Kapitel 8 samler reglerne for hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne og deres familier. Dette omfatter bl.a. dækning af nødvendige merudgifter (§ 86), tabt arbejdsfortjeneste (§ 87) og hjemmetræning (§ 85).

Planer, Opfølgning og Ungestøtte

Loven viderefører kravet om en barnets plan (§ 91) eller en ungeplan for unge over 16 år (§ 108), som skal sætte konkrete mål for barnets trivsel og udvikling. Kommunen skal føre løbende opfølgning på alle indsatser (§ 95). For anbragte børn indebærer dette mindst to årlige tilsynsbesøg, hvor der skal føres en samtale med barnet, så vidt muligt uden ansatte fra anbringelsesstedet til stede (§ 156).

Reglerne for ungestøtte (Kapitel 13) til unge i alderen 18-22 år præciseres. Støtten skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og kan omfatte opretholdelse af anbringelsen (§ 114, § 120) eller en fast kontaktperson (§ 115).

Kommunale Forpligtelser og Ikrafttrædelse

Kommunerne pålægges nye forpligtelser, herunder at udarbejde et beredskab til håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme (§ 15, stk. 3). Desuden skal kommunens hjemmeside have en synlig og børnevenlig indgang for børn og unge (§ 14, stk. 4).

Loven træder i kraft den 1. april 2023, med enkelte bestemmelser der træder i kraft på andre tidspunkter (§ 212). Loven indeholder overgangsbestemmelser, der sikrer, at igangværende sager og eksisterende afgørelser efter serviceloven fortsætter under den nye lov (§ 213).